Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19 pandemien
Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID-19-pandemien, sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning. Det viser stort dansk studie blandt børn og unge i alderen 5-24 år i Danmark frem til juni 2022.
Under COVID-19-pandemien oplevede unge en forværring af deres mentale helbred. Et nyt stort dansk studie, der anvender data fra de nationale sundhedsregistre, viser en stigning på 18% i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser, såsom sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. Derudover har der været en stigning i antallet af 5-24-årige, som er diagnosticeret med ADHD eller, i mindre grad, angstlidelser.
- Vores studie peger på, at der under og efter pandemien var flere børn og unge, der havde alvorlige psykiske problemer, som krævede medicinsk behandling end før, forklarer Mette Bliddal, førsteforfatter på studiet og lektor ved Syddansk Universitet.
Hun uddyber:
- Vi ser, at behovet for medicinsk behandling med psykiatriske lægemidler forekommer hos børn og unge med og uden tidligere psykisk sygdom.
Forbrug af medicin højere end ventet
I studiet, som netop er udgivet i JAMA Psychiatry, sammenligner forfatterne de månedlige rater af indløste recepter for psykiatriske lægemidler og registrerede psykiatriske diagnoser fra første nationale nedlukning og frem til juni 2022 med raterne før pandemien.
Resultaterne viser, at forbruget af medicin og antallet af diagnoser i denne periode er højere end forventet.
Forskerne bag studiet understreger, at undersøgelsen ikke giver forklaringer på, hvad der forårsager stigningen i psykopatologi.
Bekymrende fund
Professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany, som ikke har været involveret i undersøgelsen, siger om studiets betydning:
- Resultaterne fra dette registerbaserede studie understreger den negative indvirkning af Covid-19-pandemien på sårbare unge, og bør verificeres i andre lande. Fundene er dog bekymrende, idet andre undersøgelser tyder på, at der har været en mindre søgning til sundhedsvæsenet under pandemien på grund af frygt for infektion, understreger han og uddyber:
- Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden. Disse resultater skal derfor tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år.
Kort om undersøgelsen
-
Studiet er gennemført af forskningsgruppen i Farmakoepidemiologi ved Afdeling for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningenhed på Syddansk Universitet.
-
Fra januar 2017 til juni 2022 var der 108.840 nye brugere af psykofarmaka hos personer i alderen 5-24 år. Sammenlignet med perioden før den første nationale nedlukning (marts 2020) fandt forskerne en relativ stigning i brugen af psykofarmaka på 18 %.
- Blandt de 12-17-årige var den relative stigning på 37 %. Stigningen sås i alle lægemiddelgrupper undtagen anxiolytika og var højest for søvnmedicin (39 %) og midler mod ADHD (19 %).
- Den tilsvarende relative stigning i psykiatriske diagnoser var 5 %. Blandt de 5-11-årige var den relative stigning på 19 %. Den samlede stigning var hovedsageligt forbundet med en stigning i ADHD (13 %) og angstlidelser (4 %).
- Studiet anvender data på indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år.