Nyt forskningsprojekt vil hjælpe tv- og filmindustrien til at blive grønnere

Produktionen af en gennemsnitlig dansk spillefilm koster i omegnen af 60 tons CO2. Det tal kan blive mindre, hvis man tænker sig om under produktionen og fx filmer i dagslys i stedet for mørke, serverer hvidt kød i stedet for rødt, når filmholdet skal bespises eller arrangerer samkørsel mellem locations.

Idéerne er mange, men hvordan er det lige, man får det til at fungere i en industri, hvor tid er penge, og hvor der skal være plads til sidste øjebliks ændringer og særlige ønsker fra stjernerne?

Det skal et forskerhold fra SDU Climate Cluster og Det Humanistiske Fakultet på SDU nu undersøge. Til formålet har holdet modtaget 745.000 kr. fra film- og tv-branchen selv (brancheorganisationen Vision Denmark og TV2 samt produktionsselskaberne Produced By og Growing Stories.

Den danske filmbranche er privilegeret

Støtten kommer i kølvandet af et tidligere projekt under SDU Climate Cluster, der også handlede om at bringe mere bæredygtighed ind i film- og tv-produktioner. Det projekt, Sustainable sGreenplay, havde fokus på at tænke bæredygtighed ind allerede i manuskriptfasen.

- Vores nye projekt er et forskningsprojekt, hvor vi empirisk vil undersøge, hvor og hvorfor det bliver svært at skære ned på CO2-udledningen, når man laver film og tv. Der kan være rigtig mange grunde; måske er man bange for at skræmme skuespillerne væk, hvis man dropper det røde kød i forplejningen, måske virker det uoverskueligt at arrangere samkørsel til locations. Det vil vi gerne undersøge sammen med branchen selv, for det kan give bedre resultater at arbejde med løsninger, der er baseret på viden om menneskelig adfærd end løsninger, der udelukkende er tekniske eller regulative, siger lektor Heidi Philipsen, der er leder af projektet.

Hun peger på, at den danske film- og tv-branche i denne henseende har mere privilegerede arbejdsforhold end mange af deres kolleger i andre lande.

Ingen krav om klimaregnskab fra Det Danske Filminstitut

- Fx i Skotland, Island og Norge skal man aflevere et klimabudget sammen med det økonomiske budget, når man søger filmstøtte hos deres filminstitutter. En films klimabelastning er altså med i betragtningerne, når institutterne skal beslutte, om de vil støtte en film. Og når filmen er færdig, skal der afleveres et klimaregnskab sammen med det økonomiske regnskab, fortæller hun.

Mens flere danske producenter, bl.a. TV2, selv sætter klimamål (TV2 vil fx nedsætte sit CO2 udslip med 70 pct. inden 2030), stiller det Danske Filminstitut ingen konkrete krav om klimabudgetter til sine ansøgere, og det hjælper ikke på branchens motivation til at producere mere bæredygtigt, mener Heidi Philipsen.

Heidi Philipsen mener, at Danmark er bagud, når det gælder om at stille krav til større bæredygtighed i filmproduktioner. Men hun vil ikke kritisere Det Danske Filminstitut for at nøle.

- Der vil jeg hellere lave noget god forskning på, hvad de oplever af barrierer ude i produktionsleddene og hjælpe dem til at finde nogle veje, som kan fungere for dem, uden at det opleves som hæmmende for arbejdet og den kunstneriske frihed, siger hun.