Jagter kur mod sydamerikansk sovesyge

Hvert tredje barn er inficeret med den dødelige sygdom Chagas sygdom i de fattige egne af Bolivia. Sygdommen hedder også sydamerikansk sovesyge, fordi den efter års dvale typisk vågner op og forårsager en pinefuld død.

- Det vil jo være fantastisk, hvis vi kan hjælpe med til, at medicinalindustrien på sigt finder en kur mod den frygtelige sygdom, siger Mads Høi Rasmussen.

Til daglig underviser han ingeniørstuderende og opfinder robotværktøj ved SDU Mechanical Engineering på Syddansk Universitet. Men til januar rejser han til Bolivia i 10 måneder sammen med sine to børn og hustru, læge og gæsteforsker Signe Høi Rasmussen fra Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, SDU.

Rammer den fattige befolkning

- Den medicinske behandling af Chagas sygdom består lige nu af to præparater udviklet omkring slut 1960’erne. Behandlingen i den kroniske fase har begrænset effekt og mange bivirkninger.

- Problemet er, at sygdommen udelukkende rammer den fattige befolkning, hvis Chagas også ramte den rige befolkning, ville der måske være bedre behandling, siger Signe Høi Rasmussen, mens Mads Høi Rasmussen indskyder:

- Vi besøgte Bolivia for 15 år siden og faldt for landet. Nu vender vi tilbage med ønsket om gennem frivillig forskning at sætte fokus på Chagas sygdom. Det er hjerteskærende, at der ikke er en kur mod en sygdom, som er så udbredt, og som er forbundet med så store lidelser.

Ødelægger hjerte, hjerne og tarme

Med i bagagen har de en bærbar ultralydsscanner til at scanne hjerter, blodprøveglas og blodcentrifuge. Alt sammen medicinsk udstyr, som skal hjælpe dem til at blive klogere på den gådefulde Chagas sygdom, som 30-40 procent af børnene i Bolivia, ifølge WHO, er inficeret med. Tallet er endnu højere for voksne.

Ligesom danske flåter kan overføre Borrelia, skyldes Chagas sygdom en parasit, som overføres af rovtæger. Sygdommen sover typisk i kroppen i 20-30 år, før den går i udbrud og langsomt ødelægger hjerte, hjerne og tarme. Mange mennesker får svært ved at trække vejret og gå og dør til sidst af hjertesvigt.

- Der er meget lidt forskning i Chagas sygdom, så man ved faktisk ikke ret meget om den. Vi ønsker gennem blodprøver og scanning af hjertet at komme tættere på at forstå sygdommen, for hvis vi ikke kender symptomerne, kan vi heller ikke finde en kur, påpeger Mads Høi Rasmussen.

Mads Høi Rasmussen og Signe Høi Rasmussen har begge taget orlov fra deres job og drager uden fast løn afsted til de mest ufremkommelige steder af Bolivia. Til landsbyer, som kun kan nås på gåben, hvor husene er lavet af ler, og hvor rovtægerne har de bedste betingelser for at komme helt tæt på mennesker.

- Jeg skal ikke lave raketvidenskab, men mine ingeniør-kompetencer er meget nyttige, når vi selv skal sørge for strøm til hjertescanneren, eller bilen bryder sammen på den støvede grusvej. Det kan da også være, at jeg bliver sat til at tage blodprøver, men ellers bliver min rolle at være projektleder, siger Mads Høi Rasmussen.

Og den kreative ingeniørhjerne er allerede kommet i sving med at finde løsninger på de særlige udfordringer, der opstår, når man skal lave frivillig forskning i Bolivia. Blandt andet er Mads Høi Rasmussen ved at oprette en organisation, fordi det er nemmere at komme i tale med myndigheder i Bolivia, når man er en organisation.

Tillid gennem mad

Samtidig er der allerede nu lagt planer om at hyre kogekoner, så forskerne gennem mad kan vinde bolivianernes tillid, så de vil deltage i projektet.

- I de afsidesliggende områder går de syge til medicinmanden. De kender sjældent til moderne lægehjælp. Vi er afhængige af, at beboerne i landsbyen får tillid til os, så de lader os tage blodprøver og scanne deres hjerte, så de skal forstå, at vi vil dem det godt, fortæller Mads Høi Rasmussen.