Hvorfor blev du forsker?
Nysgerrighed og optimering!
Jeg har altid syntes, at det var interessant og sjovt at lære nye ting, få større viden på et område eller nye oplevelser. Denne naturlige nysgerrighed har altid været kombineret med en trang til, hvordan jeg kan forbedre ting. Det er lige fra optimering af daglige rutiner som tandbørstning og sætte håret til arbejdet med operationer og patientbehandling.
Nysgerrigheden har ledt mig til undren over, om vi gør tingene godt nok, og jeg synes, det er vigtigt, vi får den bedst mulige patientbehandling. Jeg får mulighed for at optimere behandlingen ved at forske, men også at se ind i nye måder at behandle på. Det er nok derfor, at jeg er blevet forsker.
Hvilke andre karriereveje overvejede du?
Jeg har som de fleste andre som barn tænkt på at blive politibetjent eller brandmand, og jeg arbejdede faktisk som deltidsbrandmand ved Odense Brandvæsen, mens jeg læste til kiropraktor.
Jeg var 4 år henne i kiropraktorstudiet, da kombinationen med de blå blink fra brandvæsenet og en nysgerrighed for at vide mere gjorde, at jeg skiftede til lægestudiet.
Det var også grundelementerne med det akutte i brandvæsenet og at arbejde med mine hænder i kiropraktorstudiet, der gjorde, at jeg endte med at blive ortopædkirurgi med speciale i brækkede arme og ben.
Hvad optager dig i øjeblikket?
Hvordan får vi leveret den bedst mulige behandling til patienterne?
Det er et stort spørgsmål, som kan drive min forskning (og nysgerrighed) resten af livet, og det er en stor motivation for mig: Hvem har gavn af operation og hvem har ikke? Hvordan får vi det bedst mulige samarbejde på tværs af sektorer, så patienten får det mest optimale forløb? Hvordan kan vi bedst muligt indsamle data, så vi får større viden om den behandling, vi giver patienterne? Det er nogle af de spørgsmål, som optager mig mest.
Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svaret på?
Haha, hvis jeg kunne vælge frit, så ville jeg gerne finde svaret på meningen med livet.
Eller mere specifikt for mit arbejdsområde, så ville det være at kunne speede helingstiden for et knoglebrud op. Det er dog ikke mit arbejdsområde, men jeg ville være svært tilfreds med, hvis jeg kunne hjælpe med at kunne give den rette behandling til den rette patient.
Hvad er det største gennembrud på dit felt nogensinde?
Hvis jeg tænker i det historiske perspektiv, så skal vi langt tilbage for de helt store gennembrud. For over 1000 år siden blev alle knoglebrud behandlet med en eller anden form for støtte omkring en arm eller ben, såsom træpinde eller en forgænger for det vi kender som gips i dag.
I 1860’erne beskrev den engelske kirurg John Lister den aseptiske kirurgiske metode og sammen med de samtidige fremskridt i bedøvelse gjorde, at man kunne begynde med mere kompleks kirurgi.
Indenfor brækkede armen og ben skete der et stort gennembrud i starten af 1900 tallet, hvor man begyndte at indsætte metalskinner på knoglen, og igen i midten af 1900 tallet, hvor man fik en større forståelse for knoglehelingen.
Hvorfor er dit forskningsområde vigtigt?
Der er i Danmark cirka 100.000 brækkede arme eller ben hvert år, og vi laver kirurgi på omkring 15.000 af dem. Det går godt i langt de fleste tilfælde, men der er stadig cirka 10% som ikke heler, har kroniske smerter eller nedsat funktionsniveau. Det er altså vigtigt, at vi interesserer os for at give den bedst mulige behandling fra starten, så færrest mulige får problemer efterfølgende.
Generelt er brækkede arme og ben ikke et område, hvor der er forskning på højt niveau. Derfor har jeg har for eksempel taget initiativ til det første nationale studie omkring brækkede hofter, er seniorforsker på det største Skandinaviske multicenterstudie på brækkede overarme samt er en del af styregruppen på brækkede håndled på børn. På den måde skal vi afdække, hvordan vi bedst hjælper vores patienter – uanset om de er 4 år eller 89 år.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Jeg håber, at min forskning kan hjælpe andre ortopædkirurger til at forbedre deres behandling af brækkede arme og ben.
Hvilket andet forskningsfelt fascinerer dig mest?
Jeg tror, at min nysgerrighed gør, at jeg synes mange andre forskningsfelter er spændende. Det kan være de forskningsfelter, som krydser mit eget f.eks. indenfor ældremedicin og knogleskørhed, men basal forskning er virkelig også spændende.
Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har?
Gamle metal skinne, søm og skruer, som man bruger til at operere brækkede arme og ben. Derudover der også en masse tomme sodavandsflasker, fordi jeg ikke drikker kaffe….
Hvem beundrer du mest?
Jeg har ikke nogen bestemt, for jeg er altid interesseret i folk, som er passioneret omkring et emne. Hvis jeg skulle vælge én, så nok min kone for at kunne holde mig ud
Hvad laver du, når du ikke forsker?
Jeg bruger meget af min fritid på forskning, for det er også min hobby, men jeg finder tid til at træne og spille padel.
Derudover kan jeg godt lide at lave gør-det-selv arbejde på huset, hvor jeg glæder mig til at skulle lave en træterrasse, når vejret bliver lidt bedre.
På daglig basis glæder jeg mig altid til at spise aftensmad med min kone og tre døtre.