Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Jeg var lidenskabeligt optaget af kemi under hele min uddannelse. Det startede i folkeskolen og tog til i gymnasiet, hvor jeg deltog i forskellige nationale og internationale kemi-konkurrencer. En ph.d. i Oxford og en postdoc på Harvard blev de milepæle, der afgjorde min karrierevej. Forskning har givet mig mange fantastiske oplevelser af spænding, opdagelser og samarbejder for bare at nævne et par. Forskerjobbet er fantastisk og aldrig kedeligt.
Hvilken anden karriere overvejede du?
Jeg har aldrig ønsket mig andet end at komme ind i den akademiske verden. Jeg var ret tidligt bevidst om, hvad jeg ville, måske allerede i 7. klasse. Da kemi blev introduceret for mig i skolen, vidste jeg, at mit professionelle liv skulle dreje sig om kemi.
Hvad optager dig for tiden?
Min gruppe arbejder i grænsefladen mellem kemi, biologi og medicin. Vi ønsker at blive i stand til at forklare, hvordan meget små kemiske modifikationer af proteiner kan påvirke deres biomolekylære struktur og funktion. Det er vigtigt, set både fra et helt fundamentalt perspektiv og et biomedicinsk perspektiv. Det meste af vores arbejde fokuserer på kemisk at forstå histoner og aktin, som er proteiner, der undergår forskellige modifikationer.
Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svaret på?
Det er imponerende, at bittesmå kemiske modifikationer af et protein – såkaldte posttranslationelle modifikationer – kan have så stor effekt på, hvordan store proteiner fungerer. Vores ambition er at udvikle kemiske værktøjer, der kan gøre os i stand til på det mest præcise molekylære niveau at forstå biologiske processer, der involverer proteiner. Særligt spændende er modifikationer af histoner, altså de proteiner, som DNA rulles op på, fordi de kan tænde og slukke for et gen.
Man kan tage et hvilket som helst mikroskopisk biologisk fænomen, og der vil altid ligge kemi bag det. Det er detaljerigdommen i denne kemiske verden, vi stræber efter at forstå.
Hvad er det største gennembrud på dit felt?De fleste mennesker ved, at genetisk information er lagret i DNA. Men hvis alle vores celler indeholder den samme DNA, hvordan kan det så være, at vi har mere end 200 forskellige celletyper? Det har vist sig, at DNA kun er en del af historien; histoner spiller også en stor rolle, og det gør de via epigenetiske mekanismer. Disse mekanismer ændrer ikke selve DNA opskriften, men modulerer, hvor effektivt generne udtrykkes.
Der er fundet hundredevis af sådanne posttranslationelle modifikationer af histoner og det biomolekylære maskineri, der kontrollerer dem, og de viser os endnu et lag af menneskets komplekse epigenom og livet selv.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Vores mål er at forstå de grundlæggende molekylære mekanismer, der driver biologiske processer i både sunde og syge mennesker. Hvis vi helt præcist kan forstå de kemiske reaktioner og interaktioner mellem biomolekyler, kan det give både forskere og industrien et grundlag for at opdage nye lægemidler. Mit håb er, at vores kemiske stoffer, metoder og tilgange kan hjælpe de forskere, der arbejder med presserende biomedicinske problemer.
Hvad fascinerer dig mest ved kemi?
Det er virkelig fascinerende, hvordan molekylære strukturer – altså hvordan atomer forbinder og arrangerer sig i et molekyle – påvirker de molekylære egenskaber og biologiske funktion. Et andet bemærkelsesværdigt fænomen er linket mellem ikke-levende og levende stof: molekyler er ikke i sig selv levende, men på et eller andet tidspunkt opstår liv af dem. Det starter med kemi.
Hvilken del af dit job kan du bedst lide?
Jeg kan virkelig godt lide at arbejde på spændende, videnskabelige problemer sammen med motiverede, nysgerrige og kloge studerende og postdocs. Det minder mig om, at jeg lærer lige så meget af dem som de af mig.
Hvem er du mest inspireret af?
De fleste naturvidenskabsfolk er inspireret af naturen, og det gælder også mig. Som barn blev jeg inspireret af videnskabsfolk fra det 18. og 19. århundrede. Det var en tid, hvor videnskaben stadig var ret primitiv, men man havde nogle elegante ideer og nyskabende eksperimentelle måder at undersøge tingene på, og det førte til nogle af de gennembrud, som vi baserer forskning på i dag.
Hvad laver du, når du ikke forsker?
Så er jeg sammen med familien. Når vejret er til det, er vi udenfor det meste af tiden. I sommerferien rejser vi for at være sammen med familien. Det er mest min kone og børn, der er sammen med familien, for jeg har for vane at arbejde om sommeren, hvor det hele er mere afslappet. Det bringer mig tilbage til spørgsmålet om, hvorfor jeg blev forsker; selvom jeg forsøger at forlade kemien, forlader kemien ikke mig.