Litteraturforskerens guide til 5 værker om nutidens kvindeliv
Litteraturen genforhandler i disse år indgroede forestillinger om kvindeliv. Litteraturforsker på SDU Camilla Schwartz guider her til fem værker, der alle tager et opgør med nutidens normer.
1. Mit arbejde af Olga Ravn:
Dette værk er en autofiktiv roman, som på mange måder forbinder mange af de tendenser, vi i øjeblikket ser i litteraturen. Med referencer til og nedslag i en international feministisk litteraturhistorisk kanon undersøger romanen, hvad det kulturelt men også rent biologisk betyder at blive mor.
Ravn opponerer for eksempel mod forskellige former for naturliggørelse af kvindens rene og gode følelser, samt (altid) varme og åbne krop, og viser hvordan moderskabet også er forbundet med vrede, skam og sorg, og hvordan kroppen ofte er kropumulig og slet ikke altid gør det, der forventes af den.
Hos Olga Ravn omfavnes naturen og kroppen så at sige, men uden at der dikteres noget rigtigt og forkert.
2.The Pond af Claire Louise Bennet:
Denne britiske novellesamling er et værk, der meget fint og sanseligt beskriver, hvordan et kvindeliv levet alene og uden børn og kernefamilie kan være et lige så ambivalent, bøvlet, sanseligt og tilfredsstillende liv, som et liv der leves i parforhold og/eller i en mor-barn-relation.
I vores senmoderne SoMe-kultur er sociale relationer helt afgørende for om dit liv - af dig selv og andre - dømmes som en succes eller en fiasko, og i Pond, som handler om en midaldrende kvinde, der afbryder sin akademiske karriere og flytter op i et næsten øde område i Irland, bliver denne forestilling gevaldigt genforhandlet idet solitude (enehed) her også fremstår som en særdeles agtværdig følelse og livform.
Mød forskeren
Camilla Schwartz er lektor ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun forsker blandt andet i litterære studier af moderskab, barnfri kvinder samt queer og kinshipstudier. Hun skriver i øjeblikket på en bog om barnfri kvinder i litteraturhistorien.
”'Look' er en central roman for de tendenser, vi ser i samtidslitteraturen, fordi den udfordrer gængse forestillinger om hvad køn er og bør være i 2020, og gør det i konstant dialog og spejling med fortidens - særligt androgyne - figurer og forfattere
3. Tjeneren og hans søster af Dorrit Willumsen:
Denne er en vigtig lille roman, som ikke tager afsæt i mor-barn- relationen midt i livet, men derimod i et søskendeforhold i den sene ende af livet.
Romanen handler på mange måder om at stille sig selv i skygge uden derved nødvendigvis at blive selvudslettet og kredser således omkring motivet solitude eller enehed, og vi møder her to mennesker, som hver især har valgt at leve et eneliv og som trives med ensomheden som fast livsledsager.
Søsteren hedder for eksempel ”søster”, fordi hun skal minde os om den solitære nonnefigur. Romanen skildrer enehed og ensomhed og gør det på en meget nuanceret måde, samtidig med at den skildrer to mennesker, som forsøger at nå hinanden kort før livets afslutning.
4. Look af Luka Holmegård:
Det er en lille magisk roman, som via sin figurative foreninger af vævning, syning og skrivning syr den non-binære jeg-fortæller ind i et omfattende og farverigt litteraturhistorisk og modehistorisk karaktergalleri.
Look er en central roman for de tendenser, vi ser i samtidslitteraturen, fordi den udfordrer gængse forestillinger om hvad køn er og bør være anno 2020, og gør det i konstant dialog og spejling med fortidens – særligt androgyne – figurer og forfattere, som for eksempel Virgina Woolfs Orlando og Emily Dickinson.
5. Nøjsomheden af Stine Askov:
Denne roman er et bidrag til ghettoens danske litteraturhistorie og foregår i det virkelige boligområde, der også har givet titlen. Det er i høj grad en roman, der handler om forholdet mellem klasse og køn og om klassebestemte steder.
Den fortæller en slags Romeo- og Julie-historie om forholdet mellem Mona fra blokken og Nikolaj fra den store villa - men altså i en mere let udgave. Det er også en roman om at læse, for Mona elsker bøger, og om, at middelklassen og ”eliten” ikke har patent på litteraturen.