Borgere bidrager til biologiforskning
I de seneste år har Citizen Science, hvor borgere bidrager til forskeres dataindsamling, vundet indpas i forskningsmiljøerne. Ifølge lektor Sara Egemose skyldes det blandt andet den synergi, der opstår, når både forskere og borgere oplever tydelige fordele ved at samarbejde.
- Citizen science er til stor fordel for os som forskere.
Sådan lyder meldingen fra Sara Egemose, der er lektor ved Biologisk Institut på SDU. Hun forsker blandt andet i vandkvalitet i de søer og bassiner, hvor regnvandet føres hen, når vi oplever kraftige regnskyl.
Netop her kan citizen science – eller borgervidenskab – betyde en stor forskel.
- Ved at inddrage borgere og få dem til at hjælpe med at indsamle vandprøver eller tilse måleudstyr får vi adgang til langt mere data, som fører til langt bedre viden om vandkvaliteten i disse søer, siger Sara Egemose.
I de seneste år er der kommet langt flere kunstige søer og vandreservoirer, fordi kraftige regnskyl både forekommer hyppigere og er blevet mere voldsomme.
- Derfor har vi også et større behov for at vide, hvordan de øgede regnmængder påvirker vandmiljøerne omkring os, forklarer Sara Egemose.
Også en fordel for borgerne selv
Særligt ønsker Sara Egemose at vide, hvilke stoffer og materialer de voldsomme regnskyl fører med sig i søerne.
Netop derfor kan borgerne være med til at gøre en stor forskel. Borgerne har nemlig den fordel, at de bor tættere på vandmiljøerne.
- Dermed kan de indsamle vandprøver, registrere dyre- og planteliv eller notere søernes visuelle tilstand ned, når det lige har regnet og de alligevel skal lufte hunden eller af sted efter en liter mælk. Det giver os adgang til data på det helt rette tidspunkt og i et omfang, som vi aldrig ville kunne gøre alene, siger Sara Egemose.
Det giver også borgerne et bedre kendskab til vandkvaliteten i deres lokale sø – en viden som overraskende mange efterspørger, ifølge Sara Egemose.
Prøverne kan f.eks. vise spor af asfalt, dækrester, næringsstoffer og metaller der skylles fra veje, P-pladser og tage ud i vandmiljøerne, nævner hun som eksempler.
- Med en bedre indsigt i de stoffer og materialer, der skylles i søerne, kan vi også indrette søerne, så de renser vandet på bedste vis, siger Sara Egemose.
Søerne og vandreservoirerne fungerer nemlig som et filter, der skal kunne rense vandet, inden det ledes videre ud i naturen – oftest til det nærmeste vandløb.
Samarbejde med skoler, gymnasier og foreninger
Sara Egemose har de seneste år aktiveret skoleklasser fra mellemtrinene, som besøger SDU, hvor de lærer at undersøge søernes dyreliv.
- På den måde får vi aktiveret en masse små hjælpere, som får en anderledes og aktiv skoledag, siger Sara Egemose.
Hun forklarer, at i takt med, at eleverne bliver større, kan de hjælpe med mere og mere komplekse målinger, så flere aspekter undersøges.
- Det er klart, at vores samarbejde med gymnasieelever, der selv har valgt biologi som valgfag, kan indsamle flere og mere besværlige vandprøver en end elev fra 4. klasse, men de har alle det tilfældes, at de er en stor hjælp for os, siger Sara Egemose.
Sine første erfaringer med citizen science fik hun allerede, inden citizen science blev et populært begreb.
I et forskningsprojekt, hvor forskernes prøvetagning stoppede i 2007, fik hun efterfølgende medlemmer fra en lokal lystfiskerforening til at fortsætte med at indsamle vandprøver.
- Her oplever jeg et stort engagement fra lystfiskerne, som er ivrige efter at kende deres lokale sø ud og ind, siger Sara Egemose.
- Selv i alle årene efter forskningsprojektet formelt blev afsluttet, har vi fortsat vores samarbejde, tilføjer hun.
Søger flere hjælpende borgere
Sara Egemose ser i dag mange muligheder for hjælp fra borgere, der vil bidrage gennem citizen science. Ikke mindst inden for hendes forskningsområde.
- Det kunne være meget interessant at udvide samarbejdet med grundejerforeninger, ældre- eller vandreklubber, fordi de ofte har et lokalkendskab, der bidrager med ekstra viden, som supplerer de resultater, vi kan se i vores målinger, siger hun.
Udover at understøtte forskningen direkte, så er citizen science samtidig med til at styrke forskningen på lang sigt.
- Det er en slags brobygning mellem universitetet og omverdenen, og samarbejdet er klart med til at gøre afstanden mellem forskere og borgere kortere, siger Sara Egemose.
|
FAKTA: Sådan foregår det Borgerne indsamler prøverne efter aftalte kriterier – f.eks. før, under og efter et regnskyl. Hjælpen kan også bestå i at tilse automatisk udstyr ved søen eller registrere søens dyreliv. Mht. vandprøverne så fryses de ned i borgernes egne frysere efter indsamling. Når borgerne skal have udleveret nye prøverør, bliver vandprøverne samtidig afhentet. Efterfølgende analyseres alle prøverne og resultaterne deles med borgerne. |