Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 30-03-2022

CO₂ er en af de største klimasyndere, og derfor er der overalt i verden opmærksomhed på at nedbringe udslippet.

Også i Danmark holder vi nøje øje med CO₂-regnskabet, og vi ved efterhånden en hel del om, at mange typer natur kan bidrage til opgaven og dermed være værd at bevare (også af den grund); skove, strandenge, moser, ålegræsbede, osv.

Men så er der havvandet, som vi har nærmeste uendelige mængder af i Danmark: Det både optager og frigiver CO₂, men vi aner ikke, om det optager mest eller frigiver mest.

Hvad sker der i havet?

– Vi ved, at verdenshavene står for at fjerne op til 40 % af den menneskeskabte CO₂, men kan de blive ved med det? Det er ikke sikkert, for når havvand begynder at optage meget CO₂, kan der starte en forsuring af havvandet – og den kan have konsekvenser for havets evne til at optage CO₂, forklarer Christian Furbo Reeder.

Forsuring opstår, når CO₂ reagerer med vand: I processen dannes kulsyre, der blandt andet opløser kalk og dermed kan udgøre en trussel mod særlige kalkalger, muslinger, krebsdyr, koraller, osv.

– Hvis forsuring mindsker populationerne af kalk-baserede organismer, vil der være færre organismer til at optage CO₂ i havet, siger Reeder og tilføjer, at forsuring kan ødelægge hele økologiske kredsløb.

– Havvand er ikke ens alle steder i verden. Varmere vand kan faktisk være dårligere til at optage CO₂, mens koldt vand kan optage og indeholde mere CO₂. Man kan derfor godt forvente, at danske farvande indeholder mere CO₂ end varmere farvande, mener Christian Furbo Reeder.

Temperatur er dog ikke det eneste, der spiller ind: havstrømme spiller også en stor rolle. Syd for Grønland, ved Labrador Sea, optages der for eksempel store mængder CO₂, som via havstrømme transporteres ned til dybhavet.

Sådan noget som vandets saltindhold betyder også noget, så man kan altså ikke ”bare” tage et par vandprøver et par steder i verden og så tro, at man får det fulde billede af havets evne til at optage og frigive CO₂.

Hvordan finder vi ud af mere?

For at forstå de danske farvandes evne – eller nedsatte evne – til at optage CO₂, vil forskningsleder Carolin Löscher, sammen med Reeder og Rønning lave en fuldstændig kortlægning af CO₂-indholdet i danske farvande over et år.

– Det er rigtigt mange vandprøver, og dem kan vi ikke kan nå at tage selv. Derfor beder vi elever fra ungdomsskoler over hele landet om at hjælpe os med at tage vandprøver, fortæller Jakob Bang Rønning.

Forskerholdet forventer at starte dette projekt op til september, og derefter skal der tages vandprøver fire gang over et år, så alle fire årstider bliver repræsenteret.

– Hvis det viser sig, at danske farvande frigiver mere CO2, end de optager, kan man faktisk godt gøre noget for at forbedre vandets evne til at optage CO₂. Vi ved, at hvis man tilsætter basiske mineraler, kan det modvirke forsuringen og øge optaget af CO₂ fra atmosfæren, siger Jakob Bang Rønning.

Sådan et basisk mineral kan for eksempel være den almindelige stenart olivin.

– Det laver vi nogle forsøg med i øjeblikket. Vi knuser stenen til pulver og hælder det i beholdere med havvand ligesom vi også tester det i et kunstigt, indendørs flodsystem. Vores håb er, at man en dag kan afhjælpe forsuring, hvis det rammer særligt udsatte farvande, siger han.