Ny indsigt i kræftcellers vækst og spredning
I de fleste kræftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kræftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubemærket funktion af MYC, som potentielt kan hæmmes, så kræftcellerne svækkes.
Kræftceller er kendetegnet ved deres aggressivitet: De vokser hurtigt, og de spreder sig til andre dele af kroppen. For at det kan ske, er en lang række mekanismer på spil, og en af disse er, at et protein, kaldet MYC, tænder for nogle gener på kræftcellens DNA-streng, der får kræftcellen til at vokse og dele sig.
MYC-proteinet findes også i raske mennesker, hvor det spiller en vigtig rolle for at regulere mange funktioner i cellen.
- Når man får kræft, skyldes det en ophobning af mutationer i vores DNA, og dette medfører ofte en overaktivering af MYC-proteinet. Dette protein spiller derfor en vigtig rolle i langt de fleste kræftformer, siger forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Rasmus Siersbæk.
Dobbelt op i kræftcellen
Nu rapporterer han og kolleger i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, at de har opdaget endnu en funktion af MYC-proteinet, som har betydning for kræftcellens evne til at vokse og dele sig. Arbejdet er støttet af Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse.
Man har i lang tid vidst, at MYC sidder på såkaldte promotere i vores DNA. Disse promotere er vigtige regulatoriske regioner, der ligger lige ved siden af generne i vores DNA og er med til at styre, om der skal slukkes eller tændes for generne.
Groft sagt kan MYC altså hjælpe med at aktivere en række gener, der booster kræftcellens evne til at vokse og dele sig ved at binde til disse promotere.
Kræft starter i cellerne
Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme. De fleste former for kræft følger dog ofte dette udviklingsforløb:
1. En normal celle forvandles til en kræftcelle.
2. Kræftcellen deler sig ukontrollerbart, hvorved der dannes en kræftknude.
3. Kræftknuden vokser og kan nu opdages.
4. Kræftcellerne spreder sig og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
- Man har derudover for nyligt også fundet ud af, at MYC-proteinet sidder andre steder på DNA-strengen – langt fra gener og på såkaldte enhancere - men man har ikke tillagt det nogen større betydning, da man har tænkt, at MYC-proteinets vigtigste funktion var på promoterne lige ved siden af vores gener. Men nu viser det sig altså, at MYC-proteinet også har en vigtig funktion på disse enhancere, hvorfra det kan tænde for nogle andre gener, der også er vigtige for, at kræftcellerne kan dele sig og spredes i kroppen, forklarer studiets førsteforfatter, postdoc Simon Toftholm Jakobsen fra Siersbæks forskergruppe.
- Der findes altså overordnet to forskellige funktioner af MYC, der virker på forskellige dele af vores DNA, og de er begge vigtige for, at MYC-proteinet kan booste en kræftcelles vækst og deling. Og dermed er der også to funktioner af MYC, som man kan forsøge at ramme terapeutisk, siger Rasmus Siersbæk.
Meget kræftmedicin i dag er kombinationsmedicin, hvor man sammensætter forskellig medicin til den enkelte kræftpatient for at ramme specifikke funktioner. Med den nye opdagelse vil det være relevant at undersøge, om man med medicin kan ramme aktiviteten af MYC på både promotere og enhancere.
Fortsætter med flere studier
Ifølge Rasmus Siersbæk er det en udfordring at ramme selve MYC-proteinet med medicin.
- MYC-proteinet er meget uorganiseret, og det har vist sig meget svært at ramme med medicin. Så vi har kigget på de proteiner, der hjælper MYC med at aktivere gener. Disse hjælper-proteiner er lettere at ramme. Vi har identificeret nogle hjælpe-proteiner, som er vigtige for denne nye funktion af MYC på enhancere og som potentielt kan være mål for fremtidig behandling, der kan hæmme kræftcellernes evne til at vokse og sprede sig, forklarer han.
Forskerne har udført deres eksperimenter på cellekulturer i laboratoriet. De vil nu fortsætte med at studere MYC’s hjælpeproteiner med det håb, at der kan vise sig gode muligheder for at hæmme aktiviteten af MYC på enhancere og derved mindske kræftknudens evne til at vokse og sprede sig.
Mød forskeren
Rasmus Siersbæk er lektor og forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Hans forskning støttes af Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN.