Fra molekyle til helbred: Jagten på fedtets gåder

Hvorfor blev du forsker?

Da jeg gik i 9. klasse og i de første år i gymnasiet elskede jeg at fotografere og fik endda etableret mig selv som freelance sports-fotograf. På et tidspunkt overvejede jeg at droppe ud af skolen og satse på foto-karrieren, men en inspirerende biologilærer fik mig på andre tanker. Jeg er vokset op i et akademisk hjem, og jeg har fra barnsben værdsat viden, men det var ikke før, jeg fordybede mig i biologi-stoffet i 3. g, at jeg opdagede min passion for naturvidenskab. Jeg blev optaget af, hvor komplekst, livet er på det molekylære niveau, og min lærers entusiasme og dybe indsigt fik mig til at forstå, at der stadig var meget at udforske. Derfor blev det til en forskerkarriere, og jeg er i dag drevet af den samme nysgerrighed og undren som dengang.

Hvad optager dig i øjeblikket?

I vores daglige arbejde bruger vi biokemiske analyser til at forstå, hvordan lipiders stofskifte reguleres på molekylært niveau. Vi bruger billeddannende massespektrometri til at forstå, hvor og hvordan lipiderne fordeler sig i væv. Med de teknikker kan vi visualisere, hvordan specifikke lipidtyper fordeler sig mellem specifikke celletyper, og hvordan de interagerer med cellens maskineri. Vi håber at blive i stand til at identificere skadelige lipid akkumuleringer og at kunne optrevle de komplekse molekylære mekanismer, der gør dem skadelige. Hvis vi kan opklare, hvilke lipider, der forstyrrer cellulære funktioner og hvorfor nogle vævstyper er mere sårbare overfor disse skadelige lipider, kan vi måske blive bedre til at forudsige sygdomsrisici – og i sidste ende fremme den enkeltes helbred.

Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svaret på?

Jeg er meget optaget af at afdække de komplekse roller, som lipider spiller, når det gælder menneskets sundhed og sygdomme. Der er især et spørgsmål, som vi i vores forskning har fokus på: hvordan påvirker specifikke lipider de cellulære funktioner og dermed i sidste ende vores helbred? Vi tror ikke, at lipider blot er simple byggesten, eller at de blot er energireserver. De er aktive spillere i reguleringen af kroppens vitale processer. Vi søger at forstå, hvordan de påvirker stofskifte og cellesignalering, især når det gælder akkumulering af lipider på steder, hvor de ikke burde være – f.eks. som fedtdeponering i lever og muskler – og hvordan det kan lede til sygdomme som type 2-diabetes og hjerte/kar-sygdomme.

Hvad er det største gennembrud på dit felt nogensinde?

Opdagelsen af insulin og af, at det kan anvendes til at behandle sukkersyge. Det har reddet millioner af liv verden over og gør det stadig. I forlængelse heraf er opdagelsen og brugen af inkretiner – nogle specielle tarmhormoner – også et kæmpe gennembrud. Det gælder især GLP-1 (glucagon-like peptide-1), der har transformeret måden, vi behandler type-2 sukkersyge og fedme på. GLP lignende molekyler kan via kroppens naturlige hormon-veje kontrollere blodsukkeret, og i nyere tid har de også vist sig effektive til at understøtte vægttab.

Takket være nyere fremskridt i strukturel biologi kan vi i dag med hidtil uset præcision forudsige og modellere komplekse proteiner og targets for lægemidler. Det gør det muligt at designe specifikke behandlinger med lægemidler, der kun rammer deres targets i kroppen og dermed kan virke mere effektivt og samtidig give færre bivirkninger.  Vi er på vej ind i en ny æra, hvor forskere kan skræddersy molekylære behandlinger, som er målrettet de mekanismer, der forårsager en sygdom. Det giver mulighed for at behandle lidelser, som hidtil har været vanskelige at behandle.

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Jeg håber, at vores forskning kan give ny indsigt i, hvordan lipider fungerer i kroppen – hvorfor nogle er skadelige og andre ikke. Når vi forstår, hvordan specifikke lipider påvirker vores helbred på det cellulære niveau, kan vi måske blive bedre til at forudsige risikoen for sygdom og til at udvikle behandlingsmetoder, der er skræddersyet til den enkelte patients unikke lipid-profil. Derudover håber jeg, at jeg som mentor og vejleder kan inspirere en ny generation af forskere til at følge deres nysgerrighed, tackle de udfordringer, de møder på deres vej og bidrage til opdagelser, som vil gøre en forskel. Jeg håber også, at jeg kan inspirere dem til at formidle deres forskning.

Hvilket andet forskningsfelt fascinerer dig mest?

Udover mit eget felt, at jeg dybt fascineret af neuropsykologien – især hvordan hjernen kan forme vores adfærd og den del af området, der omhandler, hvordan vi udvikler vaner.  Det er spændende, hvordan neurale processer påvirker vores handlinger, og at vi kan påvirkes til at udvikle nye vaner. Det er helt utroligt at tænke på, hvordan komplekse netværk i hjernen kan drive vores adfærd, og jeg er fascineret af, at vi kan bruge den viden til at få det bedre og styrke vores mentale robusthed.

Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har?

Mine bøger om videnskabshistorie. Dem står der formentlig flere af på mit kontor end på andres. Jeg har altid være fascineret af at forstå konteksten omkring videnskabelige opdagelser. Hvilke spørgsmål var tidligere forskere drevet af? Hvordan har deres opdagelser ledt os til, hvor vi er i dag? De bøger minder mig om, at videnskab handler lige så meget om nysgerrighed og vedholdenhed som om gennembrud. Jeg kan hente meget inspiration i at læse om vores forgængeres udfordringer og triumfer.

Hvem beundrer du mest?

Jeg beundrer mennesker, der bruger deres dedikation, motivation og talent til at gøre en reel forskel – om det er i samfundet, i sport eller i forskning. En person, der skiller sig ud, er f.eks. William S. Knudsen, hvis historie fortælles i bogen One Dollar man, som jeg læste for et par år siden. Knudsen startede sit livs rejse som cykelsmed i København, hvorefter han emigrerede til USA. Gennem hårdt arbejde og sin evne til at tilpasse sig, blev han en af Amerikas mest indflydelsesrige erhvervsledere. Hans rejse fra fattige kår til en position med betydelig magt vidner om stærk modstandsdygtighed og vision. Jeg har dyb respekt for mennesker som Knudsen, som omfavner udfordringer og gennem vedholdenhed formår at skabe meningsfulde forandringer. De minder mig om, at det er muligt at starte med meget lidt og stadig opnå noget, der vil efterlade et varigt indtryk.

Hvad laver du, når du ikke forsker?

Jeg kan godt lide at være aktiv og har en del hobbies, der holder mig i gang. Jeg spiller padeltennis og golf, og begge dele giver mig en god blanding af fokus og fysisk aktivitet. Jeg er også ivrig lystfisker. Når chancen byder sig, fisker jeg efter havørreder langs de fynske kyster, og jeg rejser gerne til Nordnorge for at fiske efter torsk, helleflynder og havkat. For mere intens træning, kører jeg på mountainbike i skovene omkring Odense. At være aktiv giver mig energi – og så klarer det hjernen, så jeg kan vende tilbage til laboratoriet med nye perspektiver.