Hvert år smider vi et ton guld ud

Gamle iPads, støvsugere og fjernsyn. Hvert år kasserer vi danskere 81.000 ton elektronik. Fra 1990 til 2015 er vores elektroniske affald steget fra 45.000 til 81.000 ton. Det viser en kortlægning af vores elektroniske affald, som forskere fra SDU har foretaget.

 - Vores forbrug af elektriske apparater er steget, og det samme er mængden af affald. På verdensplan bliver der skrottet 50 millioner ton hvert år. Det svarer cirka til 5000 Eiffeltårne, siger ph.d. studerende Keshav Parajuly fra SDU Life Cycle Engineering.

 For første gang har forskere kortlagt vores elektroniske efterladenskaber. Det har de gjort ved at undersøge salgsdata fra 61 husholdningsprodukter, svarende til cirka 80 procent af den samlede mængde af vores elektronik i hjemmet.

 Elskrot er en boomende forretning

Teknologien har været gennem en rivende udvikling, og i ethvert almindeligt dansk hjem befinder sig mindst 27 forskellige elektriske produkter. Og hvad der kommer ind, må på et tidspunkt ud igen. Årligt afleverer hver dansker 13 kilo elektronikaffald på genbrugsstationen.

 Og flere virksomheder har opdaget, at der ligger en guldrandet forretning i at genanvende elektronisk skrot. Den udtjente elektronik skjuler nemlig en stor skat. I de 81.000 ton elektronik vi årligt skrotter, gemmer sig blandt andet et ton guld, godt tre ton sølv og fire ton kobber.

 - Når vi estimerer værdien af den samlede mængde metaller og plastik, som den elektroniske skrot besidder, så viser vores beregninger, at værdien af den danske elskrot er steget fra 69 millioner euro i 1990 til 122 millioner i 2015. Guld og plastik er de to vigtigste resurser, som står for mere end halvdelen af den samlede værdi, forklarer Keshav Parajuly.

 Meget plastik og sjældne metaller spildes

Keshav Parajuly peger dog på, at mens den teknologiske udvikling på mange andre områder har taget kvantespring, så snegler udviklingen af nye genanvendelsesteknikker sig afsted. Så selvom vi danskere overholder EU´s målsætninger og er flinke til at køre vores udtjente elektroniske apparater på genbrugspladsen, så kan vi ikke være sikre på, at vores aflagte produkter bliver forsvarligt genanvendt.

 - Miljøvirksomheder, som separerer elskrotten, bruger typisk magneter til at fange jern. Andre teknikker bliver brugt til at få fat på de mest værdifulde metaller som guld og sølv, men manglende udvikling i teknikkerne gør, at meget plastik og sjældne metaller går til spilde, forklarer Keshav Parajuly.

Et hav af forskellige metaller

Samtidig er det blevet sværere at separere de forskellige metaller i de elektroniske apparater.  I 1960 bestod en kredsløbsplade, som er hjernen i et elektronisk produkt, af 11 forskellige metaller. I 2013 indeholdt pladen 60 forskellige metaller.

 Selvom producenterne har et ansvar for at designe elektriske produkter, så de forskellige metaller og dele er nemme at adskille igen i en genanvendelsesproces, så oplever Keshav Parajuly, at det bliver stadig mere vanskeligt at separere ikke bare plastik fra metal, men også de forskellige metalforbindelser.

 - Mange af de metaller og sammensætninger, der er i en iPad, er vanskelige at adskille og genanvende.

Man kan sammenligne processen med at bage en kage. Alle ingredienser blandes i en bestemt rækkefølge. Skal du derefter dele kagen i alle de oprindelige ingredienser er det en umulig opgave. På samme måde er det næsten umuligt at adskille metalforbindelser, siger Keshav Parajuly.