Hvad har en hovedløs høne med robotter at gøre?

Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk

- En høne kan jo løbe rundt uden hoved, pointerer robotudvikler Mathias Thor. Han arbejder i det felt, hvor robotter møder naturen. Den verden, der kaldes biorobotics, og hvor en hovedløs høne inspirerer en til at tænke, at den bedste måde at få robotter til at gå er via reflekser eller centrale mønstergeneratorer. 

25-årige Mathias Thor fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning aflurer dyrs egenskaber og overfører dem til robotter via kunstig intelligens. Han har udviklet insektrobotten MORF - Modular Robot Framework, som kravler på seks ben, men med få justeringer kan omdannes til et pattedyr med fire ben. 

- Personligt synes jeg, det er mest interessant at undersøge robothjerner til insekter, fordi insekter klarer sig i forskellige omgivelser med meget små hjerner. Jeg ser mange timers tv om dyr og arbejder tæt sammen med biologer for at aflure, hvordan dyr for eksempel bevæger sig, siger Mathias Thor.

 

Hovedløs høne inspirerer

I insektrobottens seks ben sidder i alt 18 motorer, som styrer tre led i hvert ben. Det giver tilsammen et virvar af kompliceret kode at få robotten til at styre alle motorer på samme tid. Det er her, den hovedløse høne kommer til sin ret. Den inspirerer Mathias Thor til at forsøge at overføre naturens smarte løsninger til robotten, så den kan styre sine mange ben med et minimum af kodning. 

Han peger på insektrobottens fødder, som indeholder silikone for, at fødderne giver efter, når robotten går. Det er et helt lavpraktisk eksempel på, at flytte noget af robottens intelligens ud i kroppen uden, at det er nødvendigt for forskerne at programmere.  

- Du tænker jo heller ikke aktivt over at gå. Det er bare noget vi gør ved hjælp af vores centrale mønstergenerator i rygmarven, siger Mathias Thor.

Han forklarer, at en central mønstergenerator er nogle neuroner i rygmarven der sender rytmiske signaler til musklerne i benene. Signalerne gør at musklerne bevæger sig på en måde, som får benene til at gå. Det foregår altså uafhængigt af hjernen.

 

Se film med Mathias Thor

 

 

 

Insektrobot inspicerer rør

- Vi har testet vores robot i at gå på rør. Vi forestiller os, at den med sensorer og kamera på maven kan inspicere rør, som er ufremkommelige for mennesker, for eksempel rør på boreplatforme, siger Mathias Thor og viser billeder af insektrobotten, som med sine seks ben tager godt fat om et rør og krabber sig opad.

- Ved at studere videoer af forskellige dyrs kravleteknikker fandt vi frem til larven. Vi så hvordan larven kravler op af en blomsterstilk. Det er den metode, vi har kopieret til robotten, fortæller Mathias Thor og peger på, at cirka halvdelen af jordens areal er ufremkommelig med hjul, men med seks ben har robotten en optimal manøvredygtighed og kan gå i et uvejsomt terræn.

Insektrobottens vigtigste opgave er nu at være en forskningsplatform i forskernes videre arbejde med at udstyre gående robotter med en biologisk inspireret robothjerne, så robotterne udstyres med endnu flere kompetencer, som at finde vej, klatre, planlægge og tage egne beslutninger.

- Det er utroligt spændende arbejde, hvis vi kan udstyre insektrobotten med en hjerne, så den bliver i stand til at tage intelligente beslutninger og navigere ligesom insekter kan med deres små hjerner, siger Mathias Thor.