Er vand og luft svaret på verdens klimaudfordringer?

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk,  20.12.2017

Klimatopmødet i Bonn, COP23, afsluttedes tidlig lørdag morgen den 18. november 2017, med en fælles beslutning om, at der til næste år skal forhandles et regelsæt på plads, der skal kunne tjekke, om nationerne lever op til de klimaplaner, som de har lagt i forbindelse med Paris-aftalen fra 2015.

En aftale, som dengang blev kaldt intet mindre end en historisk sejr for klimaet, da 196 lande anerkendte klimaforandringerne som et menneskeskabt problem – men også, at de enkelte lande var villige til at modarbejde disse klimaomvæltninger ved at begrænse udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. 

Med Paris-aftalen blev det statueret at brugen af fossile brændstoffer skal undgås, til fordel for vedvarende energi, hvis aftalens indhold om at holde den globale temperaturstigning et stykke under to grader celsius på nogen måde skal indfries. Men hvad skal afløse de fossile brændstoffer?

Ifølge lektor på SDU, Henrik Wenzel, som er leder af SDU Life Cycle Engineering, handler det først og fremmest om vedvarende energi, men også om, at løsningen ikke findes ved en enøjet satsning på biomasse, som træ fra skoven og afgrøder fra landbruget.

-Paris-aftalen slog fast, at vi gradvist skal undgå fossile brændstoffer og gå mod vedvarende energi. Men hvor man mere præcist vil hen er uvist. Hvis vi satser ukritisk på biomasse som fremtidens afløser for de fossile brændsler, er det store problem, at der ikke er biologiske ressourcer nok. Vi har simpelthen ikke areal nok i verden, og en massiv satsning på bio-energi vil true både jordens klima og biodiversitet, fordi det vil indebære en meget høj grad af omlægning fra natur til plantager af monokulturer. 

En gave til vores efterkommere

For lektoren er det et beklageligt faktum, at så længe at adgangen til de fossile brændstoffer er så nem, er der ikke noget markedsøkonomisk incitament til at bruge andre alternativer.

-Vi har en kæmpe klimaudfordring. De seneste undersøgelser viser at temperaturstigningen på to grader sandsynligvis er en realitet inden for bare 20 år, hvis vi ikke gør noget. Men så længe der er nem og billig adgang til rigelige mængder kul, olie og gas, er det svært at finde alternative brændstoffer på markedsøkonomiske vilkår.  

Det billigste alternativ er bio-brændstoffer, men hvis ensidig brug af biomasse ikke er svaret på klimaudfordringerne, hvad er der så at gøre? Ifølge Henrik Wenzel temmelig meget. Som deltager i forskningsprojektet; V-SUSTAIN, som er finansieret af Villum Fonden, arbejder han sammen med internationale eksperter for at finde svar på vores klimakrise. 

-Hvis vi skal mindske vores afhængighed af biomasse og samtidig virkeliggøre Paris-aftalens reduktionsmål er det vigtigt, at vi får elektrificeret transporten og vores varmeforsyning. De nødvendige kulbrinter kan vi lave af vand og luft, som alle har adgang til – det er lige udenfor døren. Her er ingen forsyningskonflikter, ingen klimaproblemer og ingen arealafhængighed, så naturen kan forblive natur. Grundige studier i Danmark viser, at det vil koste 0,5 procent af BNP at lægge helt om til vedvarende energi – uden for stort forbrug af biomasse og med en stor del af vores brændstoffer fremstillet af ’vand og luft’, nemlig brint fra elektrolyse af vand og CO2 fra luften og andre kilder. En udgift der er til at overse. 

- Vi kan ikke blive ved at vente på at kunne udkonkurrere de fossile brændstoffer på markedsvilkår, det kommer aldrig til at ske, og der er ingen tid at give af. Se i stedet det bæredygtige energisystem som en gave til vores efterkommere – og er det egentlig ikke en gave, der er den beskedne pris værd?, spørger Henrik Wenzel.