Hvor meget mad smider vi egentlig ud?

Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk

- Vi ved slet ikke nok om, hvor meget mad vi smider ud og hvilke initiativer, som hjælper med at mindske madspild, siger lektor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter.

Sammen med kollegaer fra universiteter i Europa, USA og Kina har han endevendt alle tilgængelige data om madaffald i litteraturen fra 1933 til 2015 for 84 lande. Resultatet er samlet i rapporten Missing Food, Missing Data - En kritisk gennemgang af globale madspild og madaffaldsdata, som er udkommet i det anerkendte tidsskrift Environmental Science & Technology.

Missing Food, Missing Data? A Critical Review of Global Food Losses and Food Waste Data

- Vi fandt ud af, at dataindsamling koncentrerer sig på en håndfuld lande, især USA, Storbritannien og Norden. Mange forskningsartikler bruger gamle tal, og over halvdelen af artiklerne baserer sig udelukkende på sekundære kilder. Det signalerer høj usikkerhed i den eksisterende globale database om madspild, påpeger Gang Liu.

Manglende viden i Danmark

Også i Danmark har vi ikke helt styr på, hvor meget mad, der egentlig havner i skraldespanden. I gennemgangen af data fra hele verden er Gang Liu stødt på en dansk rapport fra Copenhagen Resource Institute, som viser, at eksisterende danske data om madaffald er mellem 15-25 år gamle, mens data for madspild i de forskellige led af forsyningskæden, især hos grossister, er endnu ældre og mere sjældne.

-Denne mangel på grundlæggende tal og viden om madspild er en hindring, når vi skal finde de mest effektive strategier for reduktion af madaffald. Tag madspild i hjemmet som et eksempel. Det er i hjemmet, der smides mest mad ud, men de fleste initiativer mod madspild er målrettet det spild, som sker i butikker eller restauranter.

Nødvendig viden for at nå FN’s mål

Madspild er ellers et område med både stor folkelig og politisk bevågenhed. FN estimerer, at en tredjedel af vores mad eller omkring 1,3 milliarder ton om året ender som skrald et sted mellem gård og bord.

Og det har stor påvirkning på miljøet. Madspildet står for 8 procent af den globale udledning af CO2 og koster det samme som Tyrkiets BNP, nemlig 750 milliarder USD. Samtidig kan man argumentere for, at det er moralsk forkasteligt, at der smides så meget mad ud, mens mange mennesker på jorden sulter.

I 2015 vedtog verdens lande i FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Et af målene er, at madspild skal være halveret i 2030. I marts fulgte den danske regering op med ”Handlingsplan for FN’s verdensmål.”

Delmål 12.3 Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.

-Det er svært for de enkelte lande at sætte et konkret mål for madspild, når de ikke kender udgangspunktet. Samtidig er vi nødt til at vide, hvad der virker bedst mod madspild. I Danmark pibler det frem med initiativer som Stop Madspild, Wefood og Too Good To Go, men i hvilket omfang virker de? Spørger Gang Liu og fortsætter:

- Og i betragtning af omfanget af madspild er der ingen tvivl om, at der skal handles hurtigt. I rapporten anbefaler vi, at man nationalt undersøger, hvor store mængder mad der smides ud. Sætter et konkret mål ud fra den viden og finder ud af hvor i fødevareforsyningskæden, der skal sættes ind med hvilke initiativer.