Sprækker i ADHD-diskursen
Center for Handicap og Bevægelsesfremme er fornøjet med at publicere en ny rapport af Kurt Lüders, som slår til så det runger som i hans ungdoms vår på Odense Staalskibsværft. Denne gang er det ADHD-diskursen, der må holde for.
Aktive liv er værdsatte på idræts- og sundhedsområdet, men går de over i hyperaktive liv og forbindes med opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet, så vil en ADHD-diagnose nu om dage nemt kunne komme på tale. Grænsedragningen mellem aktive og hyperaktive liv er dog omstridt, fordi den bygger på en beskrivelse af adfærd og ikke på en konstaterbar defekt i hjernen.
Kurt Lüders slår i sin rapport om ”Sprækker i ADHD-diskursen” ned på denne grænsedragning og henviser til, at ADHD snarere er en elastisk diagnose, der dækker over forskellige grader af funktionelle vanskeligheder og er afhængig af kultur og kontekst. Han viser også, at deltagelse i sport kan være et alternativ til gængse behandlingsindsatser, når det gælder om at støtte børn og unge med ADHD i deres fysiske og psykosociale udvikling. Men det indebærer dog ikke, at børn og unge med ADHD uden videre vil kunne inkluderes i den almindelige skoleundervisning og foreningsidræt. Endelig kommer Kurt Lüders ind på det forhold, at ADHD ikke i alle tilfælde behøver at være en ulempe i sport, men også kan være en ulempefordel – både i kraft af tendensen til hyperaktiv adfærd og af lovliggørelsen af indtagelse af medicin såsom ritalin, der er på dopinglisten.
Kurt Lüders: Sprækker i ADHD-diskursen. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for Handicap og Bevægelsesfremme, 2014.
Movements, 2014:4 (pdf)