Nyt studie: Unge forestiller sig en dystopisk fremtid

Ødelæggende flodbølger og dræbende tørke. Søskende, der bliver væk. Forældre, der dør. Ensomme unge, der må kæmpe for deres overlevelse i opløste samfund, hvor mistro, grådighed, knaphed og vold hersker.

Det kunne være plottet i en ny film eller serie, men det er elementer fra en række noveller, som gymnasieelever har skrevet i forskningsprojektet Climate Future Fiction, hvor en række SDU-forskere har samarbejdet med engelsklærere og elever på fem fynske gymnasier.

Formålet var at indgå i en dialog med de unge om, hvordan man - set i lyset af klimaforandringerne - kan forestille sig fremtiden. Efter en række workshops, samtaler, forskeroplæg og skriveøvelser skulle eleverne til sidst skrive en kort novelle om, hvordan de forestiller sig livet i 2060.

Afstod fra en positiv fortælling

- Undervejs opfordrede vi dem til at overveje et positivt narrativ for fremtiden, men næsten alle afstod fra det, fortæller Bryan Yazell, der er lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber og en af forskerne bag projektet.

De øvrige forskere er Patricia Wolf, professor på Institut for Virksomhedsledelse, og Karl Attard, der er adjunkt på Biologisk Institut. De tre forskere er også tilknyttet SDU Climate Cluster, hvis mission er, gennem tværfaglig forskning, at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050. Wolf og Yazell er desuden ledende forskere i SDU’s elitecenter PACA, der arbejder på at afdække en positiv klimafortælling, der kan styrke masse-klimahandlinger.  

At så mange unge forestillede sig en ødelagt og farlig, dystopisk fremtid, ser han som en afspejling af den massive indflydelse, som populærkulturen og nyhedsmedierne har.

Nyt projekt på vej

- Det dystopiske samfund, hvor civilisationen ikke længere eksisterer, og enhver må kæmpe for sig selv, er et klassisk narrativ på film og tv. Det er en historie, de har fået fortalt så mange gange. Samtidig fortæller medierne også om økosystemer og vejrsystemer, der er ved at kollapse, siger han.

Hvis populærkultur og nyhedsmedier så kraftigt kan påvirke unges forestillinger om fremtiden som dystopisk, kan unge så også påvirkes i modsat retning?

- Det er værd at undersøge, og det vil vi gøre i vores næste projekt. Idéen er den samme; at lade unge skrive en fiktiv fremtidsforestilling, men de skal arbejde mere med refleksion over deres egne og hinandens historier. Det kan fx være ved at diskutere, hvorfor de drages mod dystopiske scenarier og blive bevidste om, hvad det er for udbredte narrativer, de præsenteres for i deres liv. Vi vil ikke direkte bede dem om at skrive positive fremtidshistorier, men vi vil bede dem diskutere med hinanden, om der kan være andre, mere positive slutninger på deres historier.

Journalister og nyhedsmedier skal tænke sig om

Ifølge forskerne viser studiet, at der er brug for et rum, hvor unge kan udtrykke deres tanker og følelser om klimaforandringerne og samtidig få mulighed for at tale om deres katastrofetanker.

- Hvis vi skal løse klimakrisen, er det vigtigt at få en samtale om, hvordan en ønsket fremtid kan se ud – ikke kun den uønskede. Vi vil gerne bidrage til at øge økodannelsen blandt unge; altså at skærpe deres bevidsthed om, at man også kan have positive visioner for fremtiden.

Der er også brug for refleksion hos nyhedsmedierne, mener Yazell.

- Forskere og journalister ser det som deres opgave at formidle deres viden til os. Men der er et problem, hvis forskningsformidlingen tegner så mange katastrofebilleder, at de bliver et fasttømret narrativ ligesom populærkulturens. Det er godt, at de unge er godt oplyst om klimaforandringerne, men det er ikke godt, at de føler sig ude af stand til at forestille sig en måde, de kan håndtere dem på.