Forskning på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab
På Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab forskes der i emner inden for områderne informationsvidenskab, biblioteksvidenskab, design, erhvervssprog, filosofi, gymnasiepædagogik, medievidenskab, virksomhedskommunikation, turisme og oplevelsesøkonomi, uddannelsesvidenskab og webkommunikation.
Forskningsformidling
Formidling
Tidsskrifter
Læs om forskning fra Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab.
Forskningscentre
-
SDU's direktion besluttede ved udgangen af 2019 at styrke SDU's uddannelsesforskning gennem en strategisk satsning. Derfor er Center for Grundskoleforskning blevet etableret fra 1. august 2020. Visionen er at fremme grundskoleforskning om, med og for grundskolen i tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer på professionshøjskoler, universiteter og nationale videncentre.Læs mere
-
Gymnasiet er i dag presset fra mange sider, og det kræver andre tilgange og nye fokuseringer. Derfor opretter SDU nu Center for Gymnasieforskning, der skal udbygge den nationale førerposition inden for gymnasieforskningen og skrue ekstra op for samarbejdet med både gymnasier, fagmiljøer på universiteterne mv.
-
Center for Learning Computational Thinking (CLCT) er etableret som svar på den stigende forsknings- og samfundsmæssige interesse i Computational Thinking (CT). Centralt for denne interesse er behovet for udvikling af forskningsbaserede måder, hvorpå CT kan bruges til at understøtte læring.Læs mere
-
Turisme er et område, der trods økonomiske kriser er i vækst på globalt plan og udgør livsgrundlaget for millioner af mennesker. Væksten giver kulturelle og miljømæssige udfordringer både for branchen og for hele samfundet.Læs mere
-
The Center for AI Ethics explores the ethical implications of artificial intelligence and its impact on society. The center is led by a diverse steering committee consisting of experts from various fields, including computer science, the Social Sciences, the Humanities, and IT leadership.Læs mere
-
Centret skaber rammer for forskningssamarbejde mellem museer, der huser samlinger af og arkiver om dansk, kunstindustriel produktion, og SDU Designstudier. Målet er forskning i både de historiske betingelser og udfordringer, der har formet Dansk Design, som det kendes i dag, og den ’brand heritage’, som nutidens virksomheder bygger på i design og markedsføring. Produktionshistorien har samtidig aktuel relevans i forhold til det samfundsmæssige fokus på grøn omstilling til bæredygtig produktion og forbrug, herunder økonomisk og kulturel betydning af et godt håndværk, kvalitetsproduktion og design, der holder sin værdi i generationer.Læs mere
-
The Interdisciplinary Center Organizing social sustainability is dedicated to researching phenomena relating to how social well-being can be fostered in and by organizations. The notion organizations comprises private companies, public organizations, but also larger organized constructs such as the EU or “Europe” as a territorial organization, as well as virtual communities.Læs mere
-
Centeret er defineret som et samarbejde imellem Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Odense Universitetshospital (OUH) og har til formål at etablere et fremtidssikret samarbejde om sundhedsfilosofi imellem relevante forskere fra Institut for Kulturvidenskaber, det Sundhedsfaglige Fakultet samt klinikere fra OUH. Centeret dækker områderne forskning, uddannelse og myndighedsbetjening.Læs mere
Forskningsgrupper
-
Forskningsprogrammet ”Almendidaktik og fagdidaktik” er et paraplyprogram for almendidaktisk og fagdidaktisk forskning.Læs mere
-
Selv om designkultur ikke kan siges at være en ny term – den er opstået i skæringen mellem kulturstudier og kritisk designhistorieskrivning – så kan man gennem det seneste årti internationalt se en konsolidering af uddannelser, tidsskrifter og forskningsmiljøer ud fra betegnelsen. Det gælder især i England, men også i Holland og Finland ses initiativer omkring betegnelsen. Derudover er der også en række specifikke forskningsinteresser indenfor designkultur, der knytter sig til IDK som tyngdepunkter og satsninger: Mode, medier og branding, Designæstetik, Designkritik og -formidling samt Skandinavisk Designkultur.Læs mere
-
Digitaliseringen giver nye muligheder for udvikling og innovation i den offentlige sektor, men skaber også en lang række nye udfordringer. Det gælder i den offentlige forvaltning, i sundhedssektoren og ikke mindst i uddannelsessektoren. Dette forskningsprogram sætter især, men ikke udelukkende, fokus på muligheder og problemstillinger i forbindelse med digitaliseringen af uddannelse, undervisning og læring.Læs mere
-
Forskningsgruppen Media tager udgangspunkt i vores aktuelle mediekultur og søger at belyse perspektiver om netværksmediers infrastruktur, deltagelseskultur og mediedimensioner i en samfundsmæssig kontekst.Læs mere
-
Social sustainability supports social and cultural life, social amenities, opportunities for citizen and employee engagement, equal chances, and space for people and places to evolve as to their belonging and identity. Social sustainability can be reached by aligning formal and informal processes; systems; structures; and relationships have to allow both current and future generations to create a healthy and durable living.Læs mere
-
Forskningsprogrammet “Pædagogik, kultur og ledelse" undersøger, hvordan centrale ideer om pædagogik, dannelse, demokratisk dannelse, etik, æstetik, lighed, frihed og professionalisering kommer til udtryk i dansk, nordisk og international uddannelsespolitik og uddannelsesforskning. Ligeså fokuseres på, hvorledes disse ideer forstås og realiseres af ledere og lærere i pædagogiske og uddannelsesmæssige kontekster og praksisser.Læs mere
-
Læs mere og kontakt forskerne bag Social Interaction Design.Læs mere
-
Turisme er et område, der trods økonomiske kriser er i vækst på globalt plan og udgør livsgrundlaget for millioner af mennesker. Væksten giver kulturelle og miljømæssige udfordringer både for branchen og for hele samfundet.Læs mere
-
Værdier, velfærd og sundhedskommunikation er et tværvidenskabeligt, filosofisk funderet forskningsprogram der har til formål at udforske værdispørgsmål relateret til velfærd, sundhed og trivsel. Det sker med særligt henblik på at forbedre kommunikation og prioriteringer inden for velfærds- og sundhedsområdet i bred forstand. Velfærd, trivsel og sundhed forstås bredt; det drejer sig om langt mere end blot sygdomsbehandling og omfatter også mere eksistentielle, kulturelle og antropologiske grundforhold.Læs mere
Forskningsprojekter- og områder
-
Et samarbejde mellem forskere på SDU, på landsplan i infrastrukturprojektet CLARIN, og med professor Brian MacWhinney's "CHILDES Lab" ved Carnegie Mellon University i Pittsburgh, som har til formål at skabe en 20 timers referencedatabase for talt dansk. Databasen omfatter audio- og videooptagelser med en detaljeret transskribtion af tale og til dels gestik/kropsbrug. Databasen, som der også udvikles søgeredskaber til, skal fungere som referencedatabase for udforksning af dansk talt sprog og interaktion samt bruges til undervisning på universiteterne og på langt sigt også i gymnasiet.
Læs mere -
Traditionel grammatikbeskrivelse bygger på studier af skriftsprog og egner sig kun begrænset til at beskrive de sproglige processer, der finder sted i spontan kommunikation. Mundtlig interaktion er nemlig altid dybt forankret i den situative kontekst, og det har direkte konsekvenser for sprogets udformning og funktioner. I projektgruppen CxG-Int arbejder vi med detaljerede studier af lingvistiske fænomener med henblik på at udvikle en fælles teoretisk ramme for både skriftsprog og talesprog.Læs mere
-
Bevillingshaver: Anne-Marie Søndergaard Christensen
Periode: 2019-2022
‘Contextual Ethics’ er et projekt som samler nordiske forskere inden for kontekstualiseret etik fra filosofi og andre discipliner. Målet er at udvikle teoretiske redskaber til at arbejde med etik i specifikke kontekster, udvikle begrebslige redskaber til sådanne undersøgelser og metoder til at integrere etiske overvejelser med empiriske data.
-
Bevillingshaver: Lasse Nielsen
Periode: 2021-2023
Core idea and purpose
Rationing between competing health care needs is unavoidable (Bognar & Hirose 2014; Ubel et al. 1996). Such rationing ought to be morally justified. It is generally accepted that in order to be morally justified, rationing must be non-discriminatory and cost-effective (Baron 1995; Rawlins & Dillon 2005). Given conventional concepts of cost-effectiveness, resources spent on old and disabled people are spent less cost-effectively, ceteris paribus, than resources spent on young and non-disabled people. Yet since giving lower priority to such groups can be discriminatory, we face a health care trilemma involving the following three claims:
- A morally justified scheme of health care rationing does not discriminate against any groups (The Non-Discrimination Claim).
- A morally justified scheme of health care rationing is cost-effective (The Cost-Effectiveness Claim).
- A cost-effective health care rationing scheme discriminates against old people and disabled people (The Incompatibility Claim).
These three claims form a logically inconsistent set. Hence, we must reject at least one of them. Unfortunately, each of them is very plausible and widely accepted (Ubel 2001; Dolan et al. 2005; Nord et al. 1999; Persad et. al 2009; Sundheds- og Ældreministeriet 2016). The Non-Discrimination claim reflects that people should not be treated differently on the basis of membership of socially salient groups, e.g., rationing should not be racially discriminatory. The Cost-Effectiveness Claim reflects that health care resources should be spent in ways that maximize the goodness of health care outcomes, i.e., we should avoid waste. The Incompatibility Claim reflects the widely shared assumption that health care cost-effectiveness means maximising the sum of QALYs (QualityAdjusted Life Years) (or some related unit, e.g., DALY) within the relevant budget constraints (Gold et al. 2002; Bognar 2008, 2010, 2011; Singer et al. 1995).1 Ceteris paribus, a treatment that saves the life of an old patient will result in fewer extra life years and at a lower level of health than the same treatment offered to a younger patient (Brock 1989, 2004, 2009; Tsuchiya 2000). Accordingly, we will get more QALYs from spending a fixed amount of health care resources on young rather than on old people. Hence, cost-effectiveness favours giving lower priority to and thus discriminates against elderly patients (Harris 1987; Farrelly 2008; John et al. 2017). A similar argument applies to disabled patients, since, ceteris paribus, on standard measures of QALY one extra life year for a disabled person results in fewer extra QALYs than an extra life year for an ablebodied person (cf. Dolan et al. 2005; Gold et al. 2002; Hadorn 1991; Harris 2005; NICE 2008). This project explores how we should respond to the healthcare trilemma.
Læs mere -
-
The Cross Culture Forum provides a platform for the discussion of aspects of culture in Denmark and in Germany.Læs mere
-
Bevillingshaver: Maja Klausen
Periode: 2020-2022
Forskningsprojektet Datafied Living undersøger hverdagens brug af digitale medier og selv-tracking-teknologier og har til formål at kortlægge, hvordan netop dette påvirker vores adfærd og selvopfattelse.
Datafied Living ledes af Stine Lomborg, lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School samt forskere fra udlandet.
Forskningsprojektet støttes af Danmarks Frie Forskningsfond i en periode på fire år.
Læs mere -
Bevillingshaver: Ane Qvortrup
Periode: 2023-2025
INSPECT Societal Security after COVID 19
- Inquiring Nordic Strategies, Practices, Educational Consequences and TrajectoriesRestriktionerne og usikkerheden knyttet til COVID 19 har negativt påvirket mange elevers læring og trivsel, og den to år lange pandemi har pillet ved en række grundlæggende forhold i elevernes hverdag og har påvirket deres verdenssyn, forståelse af sig selv samt uddannelsesønsker og -planer. Ud fra vores viden om disse kortsigtede konsekvenser er der grund til at bekymre sig om de nordiske skolers stærke tradition for at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring, trivsel og udvikling i både et dannelses- og et livslangt læringsperspektiv. Vi kan imidlertid ikke uden videre udlede de langsigtede konsekvenser af COVID 19 af de kortsigtede konsekvenser, som hidtil er beskrevet i forskningen. Tid og iværksatte strategier er faktorer, der kan enten forstærke eller afbøde de kortsigtede konsekvenser. INSPECT-projektet undersøger de langsigtede konsekvenser af COVID 19 for forskellige grupper af elever samt karakteren og betydningen af de forskellige svar (strategier og tilgange), der har været anvendt og anvendes i forskellige nationale, regionale og situationelle sammenhænge på tværs af de fem nordiske lande, Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Hermed tilbyder projektet solid viden om de langsigtede konsekvenser af COVID 19, som kan hjælpe de nordiske skoler til at fastholde deres stærke traditioner og sikre velfærdsstatens fundament fremadrettet.
INSPECT Societal Security after COVID 19
- Inquiring Nordic Strategies, Practices, Educational Consequences and TrajectoriesThe restrictions and insecurities following from COVID 19 have negatively affected many students' learning and well-being, and the two-year-long pandemic has disturbed some of the fundamentals of students’ existence (their worldviews, understanding of themselves, and educational aspirations and plans). Based on our knowledge about these short-term consequences, there is reason to worry about the Nordic schools' strong tradition around establishing the best conditions for the individual student's learning, well-being and development in both a Bildung and a lifelong learning perspective. However, the medium to long-term consequences of COVID 19 cannot be easily deduced from the short-term consequences that we have experienced and researched so far. Time and political and educational efforts are factors that can amplify or mitigate immediate consequences. The INSPECT project collects systematic knowledge about strategies and efforts applied in different national, regional, and situational contexts across the five Nordic countries, Denmark, Norway, Sweden, Finland and Iceland, during and after the pandemic. Furthermore, the project investigates the medium to long-term consequences of COVID 19 for different groups of students. The project thus offers solid knowledge about the long-term consequences of COVID 19 that can help the Nordic schools to maintain their strong traditions and ensure social security going forward.
-
-
Målet for projektet er, at udvikle og empirisk vurdere forskningsbaseret filosofisk, konsistent og operationel pædagogisk design indenfor Computational Thinking, der tager hensyn til færdighedernes situation.
Det er centralt for projektet at bruge Computationelle genstande til at understøtte elever og studerendes motivation, for at udvikle færdigheder i Computational Thinking.
Projektets varighed er 4 år og anvender teoretisk og empirisk forskning til at udvikle et fundament for CT-pædagogik på alle uddannelsesniveauer herunder børnehaver, grundskoler, gymnasium og videregående uddannelse.Læs mere -
DiP er et nationalt netværk af forskere, udviklere og praktikere der har fokus på eller interesse i digital pædagogik, undervisnings- og læringsteknologier, online og hybrid uddannelse, digitale læringsmiljøer i videregående uddannelser på tværs af fakulteter og universiteter i Danmark.
Koordinator for DiP er:
- Jens Jørgen Hansen, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, Syddansk Universitet jjh@sdu.dk
- Rikke Toft Nørgård, DPU, Aarhus Universitet rtoft@edu.au.dk
DiP vil samle forskere, udviklere og undervisere på tværs af videregående uddannelsesinstitutioner og skabe stærke forbindelser mellem teori, udvikling og praksis samt vidensdeling omkring Digital pædagogik og læring både nationalt og internationalt. Det vil bl.a. ske gennem:
- Foredrag og workshops
- Netværksevents og seminarer
- Forskningspublikationer og online ressourcer
DiP er en special interest group (SIG) under Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN).Læs mere -
Bevillingshaver: Caroline Schaffalitzky
Periode: 2017-
Forsknings-, udviklings- og efteruddannelsesprojekt inden for Filosofi med børn og filosofisk dialog i undersøgende fællesskaber.
Læs mere -
FOKUS – Forum for KompetenceUdvikling i Sprog er en projektgruppe, der vil forny arbejdet med fremmedsprog og etablere nye metodiske tilgange til sprogundervisning. Kerneområde for den nye enhed er tysk, engelsk, kinesisk og dansk som både første- og andet-/fremmedsprog. FOKUS vil bidrage til en praksisfornyelse i institutioner og virksomheder, hvor der undervises i sprog, og hvor fremmedsproglig kompetence er en afgørende faktor i den daglige kommunikation.Læs mere
-
Dette projekt sigter mod at udvikle materialer til at undervise andetsprogslørnere (L2-lørnere) i prosodi. Vi vil analysere optagelser af naturligt forekommende samtaler med konversationsanalytiske (CA) metoder med henblik på at identificere de prosodiske træk, som modersmålstalende bruger for at udføre visse kommunikative opgaver. Disse bliver derefter sammenlignet med den sproglige adfærd hos andetsprogslørnere, når de kommunikerer på deres andetsprog (her: dansk, engelsk og tysk).
Projektet blev støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation.
Læs mere -
Projektets emne er behovsafdækning med generelt fokus på efteruddannelse af virksomheds-/institutionsansatte og specifikt fokus på behov for udvikling af funktionsdefinerede kurser i tysk og franskfunktionsdefinerede kurser i tysk og fransk.
Støttet af NCFF - Det Nationale Center for Fremmedsprog
Læs mere -
Bevillingshaver: Nikolaj Elf
Periode: 2021-2025
The project Nordic Basic Schools as Past, Present and Future Sites for Solving the Challenges of Making Diverse Inclusive Knowledge-Based Societies studies how the basic school as a physical location has contributed to social togetherness, inclusion and exclusion from the 1970s until today. The emphasis is especially on how material changes and digitalisation have influenced and changed the social coexistence at school in the Nordic countries. Researchers from Finland, Sweden, Denmark and Norway are participating in the project and they represent the areas of education, history and applied linguistics. The project, which was granted 900,000 euros for four years, is taking place at Åbo Akademi and is led by Fritjof Sahlström, Professor in Education. From University of Southern Denmark professor Nikolaj Elf (IKV) and associate professor Jens Jørgen Hansen participate (IDK).
Læs mere -
Bevillingshaver: Nikolaj Elf
Periode: 2021-2024
Støtte
Projektet er støttet af Danmarks Frie ForskningsfondFormål
Forskningsprojekt Grøn omstilling i grundskolen har til formål at undersøge, hvordan elever og lærere erfarer kvaliteten af den undervisning, der eksplicit adresserer grøn omstilling. Projektet interesserer sig bl.a. for, hvordan (u)balancen mellem elevernes kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige engagement i læringsaktiviteter, der indgår som led i skolernes realisering af idealet om uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU), præger lærernes undervisning og elevernes læring. Hvilke konsekvenser får det for oplevelsen af undervisningskvalitet, hvis undervisningen er for kognitivt betonet og negligerer de emotionelle og handlingsmæssige sider af UBU-undervisning? Og hvordan arbejder lærerne med at kvalitetssikre deres UBU-undervisning mht. didaktisk forankring i fagene og balancering af elevernes kognitive, emotionelle og praktiske engagement? Disse spørgsmål, og flere til, vil projektet udforske og besvare ved dels at udføre to sammenlignende case-studier af tre skoler, der pt. arbejder med at implementere FNs 17 verdensmål i forsøget på at omstille sig grønt i retningen af bæredygtig udvikling, og dels gennem et survey-studie af lærere og elever på tværs af folke-, privat- og friskoler. Projektet samler forskningsresultaterne om erfaret undervisningskvalitet ift. grøn omstilling i en ny teoretisk fremstilling af kriterier for kvalitetsundervisning, som både lærere og ledere vil kunne bruge i bestræbelsen på at realisere ambitionen om UBU i dansk kontekst.Fokusområdeleder
- Nikolaj Elf, professor, centerleder Center for Grundskoleforskning, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
Deltagere
- Mathilda Brückner, ph.d.-stipendiat, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
- Thomas R.S. Albrechtsen, docent, UC SYD
- Stefan Ting Graf, docent, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole
- Tom Steffensen, docent, Københavns Professionshøjskole
- Jonas Andreasen Lysgaard, lektor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
- NN, postdoc, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
- NN, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole
Læs mere -
Desværre er siden kun tilgængelig på engelsk. Klik på det engelske flag øverst på siden, så kommer du ind på den engelske version.Læs mere
-
Er et virtuelt samlingssted for studerende, undervisere, forskere og virksomheder med interesse for turisme og innovation, der ønsker at styrke deres viden, produkter og kompetencer. Baseret på web 2.0 teknologi og filosofi er ambitionen for INNOTOUR at skabe og understøtte innovative former for involverende undervisning og livslang læring baseret på en høj grad af brugergenereret indhold - herunder virtuelle læringsmoduler, dilemmaspil, innovationscases og checklister for innovative virksomheder. INNOTOUR modtog den nationale e-læringspris i 2010.Læs mere
-
Bevillingshaver: Ane Qvortrup og Anders Ljungdalh
Periode: 2022-2026
Gennem de seneste 50 år har reformer og moderniseringsprocesser relateret til globalisering samt teknologiske og demografiske forandringer ført til store forandringer i målene for, hvad gymnasieelever skal vide og kunne, når de har afsluttet deres gymnasieuddannelse. Tidligere studier har fokuseret på delaspekter af disse forandringer, men ingen studier har hidtil systematisk undersøgt forandringer i vidensbegreber i læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i et historisk perspektiv eller den betydning aktuelle vidensbegreber har for elevers forståelser af viden og læring samt for deres valg af læringsstrategier. Dette råder projektet “Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium” bod på. Projektet gennemfører teoretisk informerede mixed method studier indeholdende på den ene side kvalitative og kvantitative dokumentanalyser af læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i tre stx-fag, dansk, matematik og samfundsfag, i perioden 1903-2021. På den anden side indeholder projektet kvalitative observationsstudier og kvantitative vignette-studier af nutidige gymnasieelevers begreber om og overbevisninger ift. viden og læring samt valg af læringsstrategier. Hermed bidrager projektet med nuanceret viden om både historiske forandringer i og nutidige aktualiseringer af målene for de danske gymnasieuddannelser, og om hvordan gymnasieelevernes faglighed har forandret sig over tid. Dette er et solidt grundlag for fremtidige dialoger om gymnasiets rolle i samfundet.
-
Bevillingshaver: Jakob Ditlev Bøje
Periode: 2020-2023
Dette projekt vil nytænke nordiske uddannelses- og dannelsestraditioner med henblik på at styrke rekrutteringen til lærer- og pædagoguddannelserne i Norden samt øge anerkendelsen og legitimiteten af disse professioner.
Baggrunden for projektet er bl.a. en iagttagelse af en dalende søgning til lærer- og pædagoguddannelserne samt et svækket rekrutteringsgrundlag. Selvom der er forskelle fra land til land og fra uddannelse til uddannelse, er lærer og pædagog generelt ikke populære uddannelsesvalg blandt unge i dag.
Der kan være flere grunde til dette fravalg af lærer- og pædagoguddannelserne, men i dette projekt vil vi fokusere på det, der beskrives som meningstab og meningsdannelse. Unge, der vælger disse uddannelser, gør det traditionelt for at gøre en forskel for andre. Dette er et stærkt ledemotiv, men det kan være svært at fastholde, når/hvis der er for mange eksterne læringsmål, tests, evalueringer og interesser. Risikoen kan være tab af mening – tab af motiv.
Projektet vil således, som én vej til at styrke søgningen og rekrutteringsgrundlaget, nytænke nordiske uddannelses- og dannelsestraditioner, som traditionelt har haft og stadig kan formodes at have potentiale til skabe mening blandt de lærer- og pædagogstuderende. Nøgleord er demokratisk inddragelse af studerende i egen uddannelse og opbyggelse af undervisningsformer, som respekterer, men også kvalificerer de kommende læreres og pædagogers ønsker om at ville gøre en forskel for nogen/noget.
Konkret vil projektet udvikle og gennemføre fire meningsskabende indsatser – en for hver partner. På Syddansk Universitet vil indsatsen omhandle klyngeundervisning, som er en allerede afprøvet metode til at inddrage og kvalificere studerendes forforståelser af, hvad det vil sige at være lærer eller pædagog i nutidens samfund. På VIA University College vil indsatsen omhandle de studerendes attitude, hvad gælder to centrale værdier i pædagoguddannelsen: (1) Socialt ansvar og deltagelse i uddannelsessamfundet; (2) integration af de studerendes livshistorie i forbindelse med udviklingen af professionsidentitet. På Högskolan Väst vil indsatsen omhandle det, der kaldes arbejdsintegreret læring. Denne metode indbefatter, at lærerstuderende udvikler deres læring, viden og færdigheder parallelt med deres arbejde som praktiklærer på en lokal skole – med henblik at skabe mere meningsfuld integration af teori og praksis. På Agder Universitet vil projektet videreudvikle og kvalificere såkaldte samspilsprojekter (co-creation) mellem læreruddannelsen, praktik- eller læringsskoler og lærerstuderende. Målet er at styrke de studerendes meningsskabelse i såvel campus som i praktikken.
Projektet vil inkludere 16 deltagere fra i alt 4 partnere: 4 deltagere fra hver partner. Fra Danmark er partnerne Syddansk Universitet og VIA University College; fra Sverige er partneren Högskolan Väst; fra Norge er partneren Agder Universitet. Partnerne er institutioner, som uddanner og forsker i lærere og pædagoger. Ud over disse deltagere vil projektet mere sekundært involvere studerende samt øvrige undervisere/forskere og ledere, der beskæftiger sig med lærer- og pædagoguddannelse på de medvirkende institutioner.
Projektet forventes at frembringe resultater såsom nye uddannelses- og dannelsesformer med fokus på demokratisk inddragelse og meningsskabelse, videnskabelige og populærvidenskabelige publikationer, bl.a. en samlet lærebog til brug i de nordiske lærer- og pædagoguddannelser, vejlednings- og markedsføringsmateriale med henblik på at øge søgningen og styrke rekrutteringsgrundlaget i lærer- og pædagoguddannelserne.
Projektet forventes at have effekter i retning af større meningsfuldhed og tilfredshed blandt de studerende og underviserne, større søgning til lærer- og pædagoguddannelserne samt et mere kvalificeret rekrutteringsgrundlag. På det europæiske/internationale niveau er forhåbningen en ihukommelse, spredning og stærkere brug af den nordiske skoletradition med fokus på demokrati, inddragelse og personlig (menings)dannelse.
Læs mere -
Bevillingshaver: Gro Hellesdatter Jacobsen
Periode 2019-2022
Målet med projektet er at forbedre integrationen af flygtninge- og indvandrerbørn gennem en børneorienteret tilgang.
I projektet undersøges flygtninge- og indvandrerbørns oplevelse af deres hverdag med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention artikel 12 om ’Barnets ret til at give udtryk for en mening, og krav på at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.’
Læs mere -
-
Bevillingshaver: Nikolaj Elf
Periode 2022
The research project Multimodal literacy practices in L1 – a Nordic perspective, or simply MultiL1, explores developments in the teaching and learning of so-called multimodal literacy practices. This implies an expanded semiotic approach to the teaching and learning of ‘reading and writing’ within mother tongue education (also known as L1).
Læs mere -
Det overordnede formål med projektet er at udvikle tosprogede læringsmaterialer, som kan understøtte tyskere i integrationen til det danske arbejdsliv og danskere i integrationen til det tyske arbejdsliv og samtidig klæde relevante aktører på til at tage de udfordringer op, som en sådan bevægelse over den tysk-danske grænse medfører. Projektet har desuden som mål at understøtte og udnytte de muligheder/positive effekter, denne bevægelse også fører med sig.
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Læs mere -
Bevillingshaver: Line Krogager Andersen
Periode: 2021-2023
Det Frie Forskningsråd har bevilget støtte til projektet Plurilingual Education – Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels.
Projektet undersøger, hvordan elevers sproglige opmærksomhed udvikles på tværs af uddannelsestrin i en flersprogethedsdidaktisk kontekst. Inden for uddannelsesforskningen har der de seneste årtier været en øget interesse for, hvordan man i højere grad kan tage højde for den sproglige mangfoldighed, der præger nutidens samfund, og hvordan man kan drage nytte af elevernes sproglige ressourcer, når de skal lære nye sprog. Denne flersprogethedsdidaktik, den såkaldt pluralistiske tilgang til sprog, etablerer forbindelser mellem sprog med henblik på at styrke elevernes kommunikative kompetence samt udvikle deres sproglige opmærksomhed.
Projektet søger at afdække, hvordan minoritets- og majoritetselever på forskellige uddannelsestrin udvikler sproglig opmærksomhed, når de undervises i en flersprogethedsdidaktik, der bygger bro mellem dansk, underviste fremmedsprog i skolen, elevernes førstesprog samt andre sprog. Undersøgelsen foretages som et etnografisk feltstudie på to folkeskoler og to gymnasier og søger at afdække overgange fra indskoling over mellemtrin til udskoling i folkeskolen og videre til forløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet. Projektet vil gennem denne empiriske undersøgelse bidrage til en konceptualisering af minoritets-og majoritetselevers udvikling af sproglig opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktisk tilgang. Samtidig vil projektet bidrage med en ny sprogdidaktik, der integrerer elevernes førstesprog, øger samarbejdet mellem sproglærere og skaber større sammenhæng i sprogundervisningen på tværs af uddannelsessystemet.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Absalon University College og VIA University College under ledelse af Petra Daryai-Hansen (KU, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk), og involverer et selvstændigt ph.d.-projekt af Natascha Drachmann (KU/Absalon) og et post doc-projekt af Line Krogager Andersen (SDU, Center for Grundskoleforskning) såvel som et overordnet projekt, der varetages af en bredere projektgruppe med deltagelse af Anne Holmen (KU), Tom Steffensen (Absalon) og Line Møller Daugaard (VIA).
Desuden indgår et internationalt advisory board i arbejdet; her kan vi se frem til samarbejdet med Nathalie Auger (Université Paul-Valéry), Åsta Haukås (Bergen Universitet), Britta Hufeisen (TU Darmstadt), Ulrike Jessner-Schmid (Innsbruck Universitet), Beate Lindemann (Norges Arktiske Universitet), Christine Erna Elisabeth Möller-Omrani (Høgskolen på Vestlandet), Danièle Moore (Simon Fraser University), Anne Pitkänen-Huhta (Jyväskylä Universitet) og Heike Speitz (Universitetet i Sørøst Norge).Læs mere -
Støttet af Interreg.
Forskningsprojektet har til formål at forbedre vilkårene for fælles beslutningstagning inden for kræftområdet på danske og tyske sygehuse med henblik på øget patient inddragelse. I det danske og tyske sundhedssystem er der i dag fokus på, hvordan den lægefaglige kræftbehandling kan planlægges og gennemføres, så den i højere grad tilgodeser patienters individuelle behov og livskvalitet. Gennem brug af patientinddragende forskningsmetoder og self-tracking sigter projektet bl.a. imod at forbedre læge-patient kommunikation og herigennem styrke det fælles beslutningsgrundlag.Læs mere -
-
Our global food system touches all 17 of the UN’s sustainability goals and pressures all nine planetary boundaries for safe human habitation. As a consumer, you have power to transform our food system by choosing what you eat. Your choices can drive an increase or decrease in the availability of products. This transformation is not an overnight process, nor can it be driven by one individual alone. Large scale, practical solutions are essential.Læs mere
-
Bevillingshaver: Emanuela Marchetti
Periode: 2021
This project starts as a spinoff of the Rethicare project, which is being conducted in cooperation with the Bauhaus University in Weimar.
The goal of these projects is to investigate the design of innovative robot technologies for healthcare addressing the needs of aging adults, eventually affected by various degree of dementia.
The Rimephas project is primarily concerned with the Covid-19 epidemic and how public caring institutions and schools are addressing the increasing need for hygiene practices. The prototypes developed through the project focus on investigating healthcare from a playful perspective, trying to create technologies for hand sanitization which could be useful and amusing. In that respect, the design of the prototype has explored zoomorphic and abstract shapes for the device, narratives and animations to create amusing instructional videos for children in primary schools and teenagers in gymnasiums.
Læs mere -
-
The group has a keen interest in how people can be involved in participatory design processes leading to social value for the individual and society at large. By social value, we refer to changes at a human scale that is felt to be beneficial for marginalized or vulnerable societal groups and communities.
The social design research group was established in 2015 at the Department of Design & Communication / SDU.Læs mere -
The SMOOTH project aims at creating a support robot for elderly people. A multidisciplinary team is developing a commercial viable robotic solution that can be operated e.g. in residential care homes.Læs mere
-
Bevillingshaver: Lasse Nielsen
Periode: 2015-2022
Projektet er et selvstændigt forskningsprojekt indenfor politisk filosofi støttet af Det frie forskningsråd, rådet for kultur of kommunikation, under deres daværende Sapere Aude program.
Projektet undersøger filosofien omkring fordelingsretfærdighed i lyset af tilstrækkelighedsprincippet og kapabilitetsteorien. Tilstrækkelighedsprincippet kan udfoldes på forskellig vis men siger generelt, at en fordeling er uretfærdig hvis nogen har mindre end tilstrækkeligt af relevante goder og muligheder. Her står tilstrækkelighedsprincippet i kontrast til traditionel lighedsteori, som knytter retfærdighed til en lige fordeling. Hvad der så er ”tilstrækkeligt” må videre udfoldes. Her bidrager kapabilitetsteorien ved at definere tilstrækkelighed som den effektive frihed til en række centrale og værdifulde menneskelige funktioner. Projektets hovedbidrag har været at udforme et ideal om retfærdighed baseret på en grundidé om individuel frihed fra skadelige, tvingende omstændigheder [freedom from duress], som bygger på en både objektiv og pluralistisk værdiopfattelse. Projektet har involveret forskningsophold på King’s College London, Universidad Pompeu Fabra Barcelona og har et planlagt ophold på Stanford University.
-
I to relaterede projekter vil vi bidrage til en øget gensidig forståelse af talesproget mellem talere af dansk, svensk og norsk.
I det ene projekt arbejder vi på et koncept for at udvikle lærematerialer i prosodi for selvstudier og undervisning med henblik på at øge den gensidige sprogforståelsen hos unge talere af dansk, svensk og norsk.
I det andet projekt udvikler vi en software, der giver skandinaviske modersmålstalere en mulighed for at gøre sig bekendt med, hvordan de andre skandinaviske sprog lyder, både med lyd og visualiseringer. I det andet projekt udvikler vi desuden eksempler på egnede lærematerialer i tonegang (intonation), betoningsmønster og anden prosodisk information, der understøtter forståelsen af det talte sprog.
Projekterne har til formål at fremme de nordiske sprog og kulturer ved at bidrage til beskrivelsen af deres tonegangssystemer og anden sprogspecifik prosodi; ved at udvikle en software, der kan visualisere intonationen i skandinaviske ytringer; ved give forslag på egnede lærematerialer i prosodi; og ved at publicere videnskabelige artikler om prosodien i disse tre sprog og om pædagogiske tilgange til undervisning i deres prosodi.Projekterne bliver støttet af Nordplus.
Læs mere -
Bevillingshaver: Ane Qvortrup
Periode: 2021-2023
Verdensmål som fagmål
Projektet er støttet af: Region Syddanmarks uddannelsespulje
Formål
Projektet Verdensmål som fagmål.
Klimakrisen kræver ændringer i alle sektorer i samfundet. Centralt i forhold hertil står behovet for at gentænke måden, der produceres og forbruges produkter på, hvilket stiller en udfordring om nye kompetencer til erhvervslivet. Der skal udvikles nye teknologiske og strukturelle løsninger til fx at lagre vedvarende energi, affaldssortere og udnytte restprodukter fra produktion. Samtidig skal både grønne løsninger og ansvarligt forbrug og produktion udbredes ift. flere virksomheder, det offentlige og borgerne. Både arbejdet hen imod nye løsninger og udbredelsen af disse er centrale fokusområder for de erhvervsgymnasiale uddannelser, som har et stort ansvar for at uddanne kommende medarbejdere til erhvervslivet.
Med afsæt i FN’s Verdensmål 12 om ”Ansvarligt forbrug og produktion” er det projekt Verdensmål som fagmåls overordnede formål at bidrage til, at elever på erhvervsgymnasierne opnår en øget faglig viden, indsigt og handlekompetencer til at kunne indgå i innovative processer, der er rettet mod at designe et samfund præget af ansvarligt forbrug og produktion. Udgangspunktet for projektet er, at erhvervsgymnasierne for at understøtte dette er skal arbejde med temaet ikke bare i meget afgrænsede perioder, men meningsfuldt integreret i faglige forløb i flere fag, hvor eleverne gennem arbejdet med fagenes kernestof bliver bevidste om forskellige fags viden og ressourcer og efterfølgende får mulighed for at bringe kernestoffet i dialog med dilemmaer og muligheder i virksomheders, det offentliges eller borgernes arbejde med ansvarligt forbrug og produktion.
Projektets mål er er på denne baggrund, at:
• Efteruddanne lærere og ledere så de opnår nye færdigheder og kompetencer i forhold til at arbejde med ansvarligt forbrug og produktion.
• Udvikle 20 eksemplariske undervisningsforløb, der integrerer ansvarligt forbrug og produktion som integrerede aspekter.
Skoleudvikling og følgeforskning
Projektet er organiseret som skoleudviklingsprojekter på Svendborg Erhvervsskoler og Gymnasier og Rybners Handelsgymnasium. Center for Gymnasieforskning (CfG), Institut for Kulturvidenskaber, SDU bidrager til skoleudviklingsprojekterne med gennemførelse af seminarer der opkvalificerer 17 spydspidslærere og skoleledere til opgaven med at udbrede projektet til deres kolleger. Desuden forsker CfG i projektet og leverer løbende forskningsresultater til deltagerne som et bidrag til deres refleksion af projektet. Eksempler herpå er undersøgelser af elevernes forståelse af bæredygtighed og lærernes og ledernes holdninger og forestillinger om projektet.
Deltagere
• Torben Spanget Cristensen, lektor, Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
• Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
• Jonas Teglbjærg, ph.d.-studerende, Center for Gymnasieforskning, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
• Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier
• Rybners Gymnasium (hhx)
Forskningsnetværk
-
Bevillingshaver: Rikke Schubart
Periode: 2018-2021
The research network Imagining the Impossible brings together eleven researchers working with media fictions (television, film, games, literature), human play (real and virtual), and production design in games and films. We connect theories from the humanities with biocultural, evolutionary, and cognitive theories. We view fantastic fiction as offering imaginary play and cognitive meta-thinking. The network asks why the fantastic has exploded in contemporary entertainment, how and why we play with – create, design, use, engage with – the fantastic, and why the fantastic is adaptive and important for human existence. We use a broad definition of the fantastic as stories which create an ontological rupture, thus making possible the impossible and the inconceivable. We include all fantastic subgenres, such as supernatural horror, fairy tales, science fiction, fantasy, and superheroes.Læs mere
Ph.d.-projekter
-
Ali is a part of the human-robot interaction laboratory at the Department of Design and Communication. In his PhD project, he investigates the effects of activity and recipient design in robots for the purpose of engaging communication partners. He also examines the role of social and telepresence robots in facilitating everyday interactions, intercultural communication, and second language learning. Moreover, he aims to explore emotionality in robots’ communicative capabilities and its effects on the engagement and attitude of their human interlocutors.
Ali can be reached at aa@sdu.dk
-
The project examines the interlink between organizational development, storytelling and sense-making. More specifically it explores organizational narratives in relation to organizational development in a qualitative single-case study.
The case study is the transformation process of University of Southern Denmark (SDU) towards becoming a sustainable university with UN Sustainable Development Goals (SDG) as the primary organizational strategy. The narratives are ethnographically explored through interviews, observation and field study of the material culture.
Keywords: organizational change, organizational development, organizational culture, change process, sense-making, communication, storytelling, narratives, neo institutionalism, sustainable leadership.
Anne can be reached at annely@sdu.dk
-
Ozge received her BSc and MSc in Industrial Product Design from Gazi University in Turkey. In her master’s degree, she focused on the relationship between Nomadic people’s material culture and lifestyles and the effects of industrial developments on them. In 2018, she got the scholarship from Turkish Ministry of Education and in 2021, she started her Ph.D. education in the University of Southern Denmark. Her research area is about young people’s personal energy consumption and self-tracking methods of where, when, and how young people use energy resources. She examines the role of the designer in this process and which data collection and physicalization methods trigger creative solutions to personally consumed energy resources and self-healing processes.
Ozge can be reached at ayoz@sdu.dk
-
Birthe’s project aims to build an understanding of how tourism practitioners make sense of and work with the United Nations Sustainable Development Goals (SDGs) in the context of their everyday practice. It is an exploration of the space between formal sustainable development strategy and local tourism practice where nuances and interpretations of the SDGs unfold in ways that tourism practitioners locally identify with.
Adopting a Research-through-Design approach grounded in a collaborative tourism design (tourism co-design) methodology, this project engages different ways of being, knowing, and doing in tourism in order to identify latent potentials and create opportunities for sustainable tourism development.Keywords: Sustainable Tourism Development, Tourism Co-design, Tourism Practice, Sustainable Development Goals, SDGs Contextualization, Sense-making
Birthe can be reached at menke@sdu.dk
-
In her PhD project, Inger-Marie adopts and develops a democratic approach to design-based research (DBR) in HE. The focus of the project is the theory-driven design of interventions in close collaboration with practitioners. The study investigates how to integrate computational thinking (CT) with computational things in the context of two case studies involving teachers and students from Media Studies and Philosophy at the University of Southern Denmark.
The theoretical framework consists of CT, computational things, situated and embodied learning and design for learning. The interventions designed consist of The Media Systems Game and idea generations tools that support students in decomposing core models and provide students with tangible representations of abstract subject concepts. Furthermore, the game and tools require students to engage in logical thinking and in working algorithmically; the idea is that students learn through CT.
The first iteration of the interventions was carried out in spring 2021, and the data collected will be used to change and improve the interventions before the next iteration in spring 2022.
The study is part of the project Designing for situated computational thinking with computational things which is funded by IRFD.
Inger-Marie can be reached at imc@sdu.dk.
-
Jessica’s PhD research project centers on the theoretical concepts of collaborative learning and phronesis. Using a using a mixed-methods and grounded theory approach, Jessica will study ethical decision-making in interdisciplinary design collaborations among ethnographers and engineers.
The three-year project will include a period of ethnographic fieldwork among ethnographer-engineer collaborators, followed by a qualitative survey and expert interviews.Working from sociomaterial and social ethics perspectives, she aims to analyze the negotiation of cultural values and situated knowledge as processes of collaborative learning, and to describe the social arrangements key to effective phronetic decision-making.
Jessica can be contacted at jesor@sdu.dk
-
Kristian is conducting his dissertation within Library and Information Science. His project examines how the awareness and knowledge of library values can support the strategical development of library activities and library evaluation. An essential step in his project is to establish a reliable and robust foundation of how critical stakeholders understand library value and how values appear at libraries.
Consequently, such knowledge will take us closer to understanding how library values can act as valuable assets to public library institutions.
Kristian can be contacted at krms@sdu.dk
-
Kristian undersøger i sit ph.d. projekt, hvordan dansk møbeldesign i et historisk perspektiv er medieret i reklamer, udstillinger og salgsmesser.
Han er uddannet cand. mag i Designstudier og har haft forskellige studiejobs på Kunstmuseet Trapholt og SDU. Derudover har Kristian en auktionsuddannelse fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner, hvor han beskæftigede sig i afdelingen for moderne kunst og design.Kristian kan kontaktes på krirol@sdu.dk
-
Rosalyn received her Master’s degree in Business Communication and Communication Design from the University of Southern Denmark. In her Ph.D., she investigates persuasive dialog design in human-robot interaction and factors influencing persuasiveness in communication in general. Through controlled experiments and ethnographic field work she investigates different aspects of human-robot interaction, user engagement, and dialog design.
Rosalyn can be reached at rla@sdu.dk
-
Safinaz has an MA and a Ph.D in French Language Teaching where she investigated avoidance strategies in political news interviews from a conversation analytic perspective. Currently, she is a PhD fellow at the Department of Design and Communication at the University of Southern Denmark. She is conducting a research project on micro-organisation of collaborative encounters in innovative workspaces under the supervision of Johannes Wagner.
Her research draws on Conversation Analysis and Ethnomethodology and aims to unpack how the professional, interactional, material, and spatial settings of the workplace contribute to the innovation process, creativity, and eventually to the production of new technologies in high tech software companies.Safinaz can be reached at safinaz@sdu.dk
-
My research project Between art and mass production - Axel Salto and the Royal Copenhagen Porcelain Manufactory examines the artist’s role and the collaboration with the company during the 1950s. I explore mainly the media discourse and the visual mediations of this partnership and the interlink between branding, sales promotion and strategic marketing campaigns in connection with international exhibitions such as Triennale di Milano, Design in Scandinavia, 1954-57, and The Arts of Denmark, 1960-61.
Theoretically and methodically, this project enrolls in a design cultural context and a central aim is to investigate how the partnership between Axel Salto and the manufactory is mediated to the consumers through different types of written and visual material, as well as through the networks of actors involved in the mediation.
Keywords: Danish Modern, branding, mediation, mass production, designer culture.
The PhD project is generously funded by New Carlsberg Foundation and CLAY Museum of Ceramic Art.
Susanne can be reached at sbruhn@sdu.dk
Services til forskere
Forsker
Services og støtte til forskere på SDU
Find de generelle services til forskere på SDU.
Forsker
Services til forskere på Det Humanistiske Fakultet
Find services og støtte til dig der er forsker på Det Humanistiske Fakultet.
Ph.d.-studerende
Ph.d.-skolen
Information, vejledning og hjælp til dig, der ønsker en ph.d. eller er i gang med en ph.d. på Det Humanistiske Fakultet.