Skip to main content
DA / EN
Bevilling

Nyt projekt med fokus på energiinvesteringer, der fremmer retfærdighed i arktiske samfund

Stort TILLYKKE til Professor Brooks Kaiser (PI) og MERE forskningsgruppen på Institut for Erhverv og Bæredygtighed for at modtage en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (RP2) til STJERNEMIX projektet (2025-2029)

STJERNEMIX projektet fokuserer på nye energiinvesteringer, der fremmer retfærdighed i arktiske samfund med rigelig naturkapital.

Projektet undersøger, hvordan små arktiske samfund kan producere overskydende energi til Power-to-X (PtX) og hvilken indvirkning disse investeringer kan have lokalt og globalt.

Der ses på Norge, som har brugt skatter fra udvindingsindustrier til at opbygge rigdom, forvaltet i Oliefonden. Der indgås også dialog med grønlandske lokalsamfund for at tilvejebringe viden, som kan indgå i beslutninger vedrørende nye PtX-investeringer, og sikre at nye energiudvidelser fremmer retfærdighed.

Målet med STJERNEMIX projektet er at forstå præferencer for ressourcefordeling og bidrage til økonomisk, arktisk og tværfaglig forskning. Til dette formål anvender projektet økonomisk teori og politisk økologisk teori til at analysere fordele og ulemper ved energiinvesteringer.

 

 

 

Redaktionen afsluttet: 06.11.2024