Skip to main content
DA / EN

Vandring og mental sundhed blandt ældre: en undersøgelse af bevægelsens potentiale

 

Projekt titel

Vandring og mental sundhed blandt ældre: en undersøgelse af bevægelsens potentiale

Projektansvarlig

Martin Mau

Projektbeskrivelse

Formål:
At undersøge vandringens potentiale blandt ældre som befinder sig i en sårbar situation i livet.

Baggrund:
Vandring har en lang historisk tradition bag sig i form af blandt andet pilgrimsfærden og dannelsesrejsen. Et stigende antal mennesker og etableringen af nye vandreruter flere steder vidner om, at vandringen også har en nutidig appel.

Vandringens sammenhæng med menneskets velvære kan bl.a. ses i lyset af sundhedspsykologiske undersøgelser omkring betydningen af bevægelse og af kontakten med naturen. Et andet positivt aspekt ved vandringen er muligheden for refleksion og for bearbejdning af svære hændelser.

Dette projekt undersøger vandringens potentiale, specifikt blandt ældre som befinder sig i en sårbar situation i livet. Efter eksempelvis konstatering af alvorlig diagnose eller tab af ægtefælle kan vandringen være led i en transitorisk proces, som er væsentlig for tilpasningen til ændrede livsomstændigheder.

Metoder:
Projektet er kvalitativt, baseret på interviews og dagbøger. Til dette ledsages projektet af en teoretisk uddybning af sårbarhed i alderdommen.

Startdato og forventet slutdato

01.01.2020 – 31.12.2022

Hovedvejleder

Professor Kirsten Kaya Roessler, InCoRE forskegruppen, Institut for Psykologi, SDU

Bi-vejledere

Søren Harnow Klausen, professor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU;
Ida Skytte Jakobsen, docent, Anvendt Velfærdsforskning, UCL;
Dorthe Nielsen, lektor, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH

Projektet udføres under

InCoRE forskningsgruppen

Samarbejdspartnere

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Finansiering

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Syddansk Universitet

Nøgleord

vandring, fysisk aktivitet, natur, sårbarhed, transitioner, ældre

Sidst opdateret: 02.08.2023