Sådan kan psykologien redde det pressede sundhedsvæsen

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark understreger, at sundhedsvæsenet har betydelige udfordringer:
Manglende sengepladser, bekneb af personale og en voksende gruppe af ældre borgere er bare nogle af de problemer, der sætter sundhedsvæsenet under pres.

Sundhedsstyrelsens rapport om de danske udfordringer viser, at risikofaktorer såsom rygning, fysisk inaktivitet og et højt alkoholindtag kan bidrage markant til antallet af ekstra dødsfald. Desuden bidrager blandt andet svær overvægt, dårligt mentalt helbred og højt alkoholindtag også betydeligt til ekstra somatiske indlæggelser.

Ifølge en gruppe forskere fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet er der et stort uudnyttet potentiale i at inddrage psykologien i det kliniske arbejde.

- Man kan med fordel indtænke flere kliniske sundhedspsykologer og digitale sundhedspsykologiske behandlinger og forebyggelsestiltag i det offentlige sundhedsvæsen. Ved at gå digitalt, ender vi på et lavere tidsforbrug per patient, uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Robert Ahm, klinisk sundhedspsykolog og ph.d.-studerende, der forsker i online sundhedspsykologiske behandlinger.

Forskergruppen rækker hånden i vejret i et debatindlæg i Sundhedsmonitor, fordi de mener, at de har noget at tilbyde, når udfordringerne i sundhedsvæsenet skal løses.

- En del af løsningen må være, at vi tænker ud af boksen, gør ting smartere, og ser på uudnyttede potentialer. Generelt bør man i sundhedsvæsenet derfor have mere blik for det hele menneske ved at fokusere på trivsel og socialt helbred i tillæg til somatiske og psykiske lidelser, mener Susanne S. Pedersen.

Her er tre  konkrete tiltag, som psykologerne  mener kan gøre en væsentlig og positiv forskel:

1. Behandl mentale og fysiske sygdomme samlet

Adfærd og trivsel i hverdagen en betydning for risikoen for mange af de hyppigt forekommende somatiske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL og alkoholrelateret sygdom.

Ifølge forskergruppen kan man ved et fokus på de mentale aspekter, såsom angst og depression, og på adfærd, såsom rygning, potentielt bidrage til både at:

• forebygge de somatiske sygdomme
• behandle disse patienters psykologiske udfordringer og støtte dem i deres behandlingsforløb og i deres hverdag med en kronisk sygdom,
• mindske antallet af indlæggelser / reducere udgifterne for samfundet
• forbedre danskernes generelle helbred og livskvalitet

Ensomhed er i sig selv en smertelig oplevelse for den enkelte, men ensomhed og social isolation kan også have alvorlig betydning for vores helbred.

- Ensomhed og social isolation er blandt andet risikofaktorer for tidlig død, og personer, der føler sig ensomme eller er socialt isolerede har samtidig en forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes og forskellige hjerte-kar-sygdomme. Det viser både nationale og internationale studier, fortæller Julie Christiansen, der forsker i ensomhed.

Noget peger desuden på, at socialt helbred også har betydning for sygdomsprognose og dødelighed blandt personer, der allerede har en kronisk sygdom.

- Det er dog vigtigt, at patienter med somatisk sygdom og komorbid angst og depression behandles af psykologer, som ikke kun kender til psykologien men også somatikken. Vi har observeret, at en del patienter – herunder patienter med hjertestop eller en ICD -  bliver utroligt skuffede, når de møder en psykolog, som ikke kender til deres sygdom, siger Susanne S. Pedersen

Det kan ifølge hende lede til fejlbehandling, men også at patienterne skal forklare, hvad det egentlig vil sige at have en ICD og at få shock fra ICD'en, selvom det, de virkelig har brug for, er en fagperson, som er eksperten og står klar med hjælp i en svær tid - både for patienten og pårørende.

2. Patienter screenes for angst og depression

Det næste, forskergruppen retter fokus mod, er, at det er vigtigt at screene patienter med somatisk sygdom for angst og depression – og dernæst tilbyder dem en behandling, der passer til deres udfordringer. Det vil potentielt kunne spare samfundet både tid og penge.

- Vi ved for eksempel, at depression for hjertepatienter udgør en barriere for livsstilsændringer såsom at leve sundt, stoppe med at ryge, deltage i rehabilitering, og generelt følge op på lægernes anbefalinger, herunder tage deres medicin, siger Susanne S. Pedersen

Disse patienter har også en større risiko for at droppe ud af arbejdsmarkedet. Yderligere koster en hjertepatient med depression samfundet 33 procent mere end en hjertepatient uden depression.

- Det er derfor vigtigt, at vi ikke kun behandler ’hjertet’, men også ’psyken’.

3. Digitale løsninger hjælper på trivsel og adfærd

- Undersøgelser viser tydeligt, at online psykologiske behandlinger virker. For eksempel ved vi, at psykologisk behandling er effektivt i forhold til at afhjælpe depression og angst. Idet depression og angst også udgør barrierer for at ændre vaner, vil behandling af angst og depression også kunne bidrage til en bedre og sund livsstil i forhold til alkohol, rygning og motion, fortæller lektor Silke Behrendt, som er psykolog og forsker i problematisk alkoholforbrug.

Disse behandlinger foregik tidligere udelukkende hos psykologen, som var i samme rum med patienten. I takt med digitalisering er psykologiens verden dog ved at forandre sig, og der er nu alternativer i form af internetbaserede behandlinger og forebyggelsestiltag.

- For angst og depression er disse internetbaserede behandlinger generelt lige så effektive, som hvis patienter sidder i samme rum med psykologen, siger Silke Behrendt og uddyber:
- Det giver patienterne en enorm fleksibilitet, idet de kan tilgå behandlingen, og således kan gøre det på et tidspunkt, hvor de har overskud og lyst til at arbejde med behandlingen.

Patienterne modtager behandlingen i eget hjem via computer eller smartphone og på et tidspunkt, der passer dem. Det gør det potentielt nemmere at integrere behandling eller forebyggelsestiltag i patienternes daglige rutine, ligesom det adresserer geografisk ulige adgang til behandling.

Digitale tilbud til forandring af alkoholforbrug kan være særdeles oplagte, fordi de kan sikre anonymitet og dermed mindske frygten for stigmatisering. Det kan virkeligt være en støtte i at få reduceret et potentielt sundhedsskadeligt højt indtag af alkohol – da digitale tilbud imødekommer et udbredt behov for at håndtere disse problemer på egen hånd.