Baggrund
Der er en stigende forekomst af type 2 diabetes over hele verden, også blandt kvinder i den fødedygtige alder. Metformin har været brugt til behandling af diabetes siden 1958 og anbefales som første valg til oral behandling af type 2-diabetes, og bruges også som en effektiv behandling af svangerskabsdiabetes og infertilitet hos kvinder med polycystisk ovariesyndrom.
Metformin er almindeligt ordineret under graviditet, men retningslinjerne for brug under graviditet varierer meget, da disse afhænger af sikkerheden da metformin kan krydse moderkagen og dermed har potentiale til at forårsage negative effekter på fosteret under udvikling.
Formål
Projektet har til formål at undersøge indvirkningen af metformin eksponering under graviditeten på flere graviditetsudfald, herunder misdannelser, og derved give indsigt i metformin som en underliggende faktor den faldende reproduktive sundhed.
Data
Analyserne vil være baseret på nationale data fra flere danske landsdækkende registre, herunder Det Centrale Personregister, Dansk Medicinsk Fødselsregister, Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen.
Bevillinger
- Ferring Pharmaceuticals
- Fakultetsstipendium
Vejledere
- Rune Lindahl-Jacobsen (hovedvejleder), EBB, SDU
- Niels E Skakkebæk, Afdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
- Elisabeth Reinhardt Mathiesen, Center for Gravide med Diabetes, Endokrinologisk Afdeling, Rigshospitalet.