Skip to main content
DA / EN
Samarbejde

SDU er blevet virksomhedsmedlem af Ingeniører Uden Grænser

SDU og Ingeniører Uden Grænser har i længere tid haft et tæt samarbejde, som nu bliver endnu tættere, da SDU er blevet virksomhedsmedlem af Ingeniører Uden Grænser

Af Charlotte K. Bruun, , 09-11-2020

Dette giver SDU’s forskere, undervisere og studerende mulighed for at samarbejde med Ingeniører Uden Grænser om ingeniørfaglige bæredygtige udviklingsprojekter og dermed give støtte til nogle af verdens mest sårbare lande, siger institutleder Peder Thusgaard Ruhoff fra Institut for Teknologi og Innovation, som på vegne af SDU har underskrevet kontrakten.

Hos Ingeniører Uden Grænser hilser de også medlemskabet velkommen, og Generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen udtaler at det at SDU er blevet virksomhedsmedlem, giver endnu bedre adgang til state-of-the-art viden, som vi i Ingeniører Uden Grænser kan styrke vores arbejde for verdens fattigste.

Et af de store samarbejder, som SDU har iværksat sammen med Ingeniører Uden Grænser, er et projekt med at skaffe ansigtsmasker til udsatte lokalsamfund i Afrika i forbindelse med Corona-pandemien. Forskere og frivillige i Ingeniører Uden Grænser designede en tætsiddende maske, der kan genbruges og Ingeniører Uden Grænser har indsamlet midler til en lokalt forankret produktion af masker.

Produktion af en ansigtsmaske i Afrika

Ingeniører Uden Grænser

Ingeniører Uden Grænser (IUG) er en teknisk-humanitær organisation af frivillige og engagerede medlemmer med tekniske kompetencer, som samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at hjælpe nødstedte i fattige lande og sikre lokal forankring.

Læs mere om IUG

Redaktionen afsluttet: 09.11.2020