Skip to main content
DA / EN

Nano-optics Group er med i stor EU-bevilling

Professor Dr. Sergey I. Bozhevolnyis gruppe modtager 1,4 mio. kr. til udvikling af optiske teknologier til næste generation af supercomputere

Professor Dr. Sergey I. Bozhevolnyi fra Nano-optics forskningsgruppe på ITI, er med i en stor EU-bevilling ”PhoxTroT” med ledende europæiske forskere og industripartnere.

PhoxTroT har til formål at skabe fotoniske høj-ydelse, lavenergi, omkostningsbevidste og små optiske forbindelsesteknologier for On-Board, Board-to-Board, Rack-to-Rack datalinks.

Baggrunden for projektet er, at elektriske forbindelsers begrænsede ydeevne og fysiske kvantitet fremstår som vor tids største barrierer i forhold til de kommende generationer af Data Center (DC) og High-Performance Computing (HPC) miljøer – hvorfor den optiske teknologi bliver meget interessant.

I 2008/9 forudså man i de faglige miljøer, at en 10 Pflops (floating-point operations per second) supercomputer i 2012 ville kræve 5 MW strøm. I dag viser det sig dog, at vor tids supercomputer med ydeevne på 10 Pflops kræver ikke mindre end 10 MW strøm – altså dobbelt så meget som man forudså for 4 år siden.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at udvikle lavenergi, fotoniske løsninger til Board-to-Board og Chip-to-Chip data links, for at undgå en eksplosion i energiforbruget.

Professor Sergey I. Bozhevolnyi og hans Nano-optics gruppe skal derfor i de kommende 4 år undersøge muligheder for at bruge plasmoniske bølgeledere som optiske Chip-to-Board links.

Den samlede EU-bevilling er på 8,7 mio. Euro, hvoraf ITI’s Nano-optics gruppe modtager 190.000 Euro svarende til 1.425.000 kr. til deres del af forskningsprojektet.

Læs mere om Centre for Nano Optics

Redaktionen afsluttet: 26.10.2012