Skip to main content
DA / EN
Corona 2021

Enden på COVID-restriktionerne på SDU nærmer sig

Ferien venter lige om hjørnet, solen skinner – og nu kan vi se en ende på COVID-19-restriktionerne på vores universitet. Regeringen og en række partier har aftalt en plan for at udfase COVID-19-restriktionerne over de næste måneder. For universiteterne betyder aftalen, at der sker en gradvis normalisering af vores hverdag startende fra den 14. juni frem mod fuld normalisering i august.

Det er glædeligt for alle, at den aftale om yderligere genåbning af det danske samfund, som regeringen og Folketingets partier har præsenteret den 10. juni, også omfatter en yderligere genåbning af universiteterne.

Planen for normalisering er følgende:

 

Fra 14. juni 2021: 

  • Kravet om at bære mundbind eller visir på de videregående uddannelser bliver ophævet.
  • Afstandskravet på 1-2 meter bliver ophævet vedrørende universitetets kerneaktiviteter: uddannelse, forskning og administration.
  • De generelle råd om smitteforebyggelse med eksempelvis grundig udluftning, god hygiejne og brug af håndsprit bliver opretholdt

 

Fra 1. august 2021:

  • Kravet om at studerende og ansatte skal kunne dokumentere et negativt testresultat ved fremmøde på campus bliver ophævet.
  • Kravet om at de videregående uddannelsesinstitutioner har egen testkapacitet bliver ophævet. SDU’s testkapacitet vil kun blive opretholdt i juli, hvis der er undervisnings- eller eksamensaktiviteter på en SDU-lokation. 

 

Derudover

  • For sociale aktiviteter på campus gælder afstandskravet på 1-2 meter stadig, men SDU forventer, at myndighederne ophæver kravet medio august.
  • I forhold til fejringer af bachelor, kandidat, ph.d. og lignende afventer SDU nærmere retningslinjer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Særligt for studerende

Ved genåbningen ændrer SDU ikke på de tidligere udmeldte rammer for undervisning og eksamen i resten af dette semester. Det sker for at skabe forudsigelighed for studerende her i eksamensperioden i juni.  

Særligt for ansatte

For ansatte, som allerede har fået godkendt adgang til SDU’s lokationer på grund af kritiske arbejdsopgaver, afholdelse af undervisning og eksamener eller ph.d.-aktiviteter, kan som tidligere udmeldt ske ved fysisk fremmøde på 100%.

For øvrige ansatte følges retningslinjerne fortsat for offentligt ansatte, hvilket vil sige, at der fra 14. juni tillades et fremmøde på 50%, mens vi kan glæde os til liv på gangene fra 1. august, hvor tallet stiger til 100%. 

Den enkelte medarbejder vil i samarbejde med nærmeste leder aftale den praktiske udmøntning af denne faseopdelte tilbagevenden til campus. Det er desuden vigtigt at understrege, at genåbningen vil være baseret på principper om forsigtighed, rummelighed og tillid, som SDU’s ledelse har anvendt til at håndtere COVID-19 på SDU siden marts 2020.

 

Kontakt til SDU ved smitte med COVID-19:

Hvis du som studerende eller ansat er bekræftet smittet med COVID-19, skal du straks give SDU besked. Som studerende skal du melde ind via corona-knappen i SPOC. Som ansat skal du kontakte din nærmeste leder og oplyse, at du er bekræftet smittet med COVID-19.

 

Hold dig orienteret på FAQ’en, som opdateres løbende: 

For studerende:
 
For medarbejdere: 
Læs mere om de nye tiltag for medarbejdere

Læs mere her

Læs mere om de nye tiltag for studerende

Læs mere her

Redaktionen afsluttet: 11.06.2021