På Business School uddannelserne lærer du om erhvervsøkonomi, og hvordan virksomheder digitaliserer sig og griber nye muligheder eller hvordan man starter nye virksomheder op og udvikler nye produkter.
På IT og kommunikationsuddannelserne lærer du om formidling og hvordan virksomheder laver webkommunikation der involverer brugerne.
På Designuddannelserne lærer du om design, og hvordan design former både kulturen, forbrugeradfærden og hvordan design spiller en rolle i bæredygtig udvikling og virksomhedernes økonomi.
På Turismeuddannelserne lærer du om bæredygtig turismeudvikling, oplevelsesdesign, projektledelse og oplevelsesøkonomi.
Hvad vil det sige at læse din uddannelse på SDU Kolding?
- Du møder virksomheder som en del af uddannelsen. Vi arbejder tæt sammen med lokale virksomheder om projekter, cases og studiejobs, så du får muligheden for at deltage i arbejdet med konkrete virksomheder om konkrete problemstillinger og projekter.
- Du er tæt på dine medstuderende og dine undervisere. Der er fordele ved at være et mindre universitet. Vi er store nok til at have stærke faglige miljøer, men samtidig små nok til at du kender dine medstuderende og dine undervisere.
- Du kan bruge det du lærer hos os hele livet og ikke kun i dit første job. En uddannelse hos os gør dig klar til arbejdslivet. Det gør vi blandt andet ved at give dig værktøjer, som kan bruges i forskellige sammenhænge. F.eks. evnen til selv at lære videre.
Vi udbyder uddannelser på forskellige niveauer, find den relevante uddannelse for dig nedenfor: