Skip to main content
DA / EN

Samarbejde

Hvem samarbejder vi med?

SDU Slagelse arbejder tæt sammen med det omkringliggende samfund, når det drejer sig om uddannelse og  forskning.

Det er vigtigt for os at have god kontakt til  aftagerne, både når det gælder erhvervsliv, kommune og region. SDU Slagelse har således et tæt samarbejde med en lang række større og mindre virksomheder, erhvervsorganisationer samt kommunerne i Region Sjælland.

De studerende møder ofte erhvervslivet i den almindelige undervisning og i særlige faglige forløb, hvor de udfordres med problemstillinger hentet fra virksomhedernes hverdag. Når de studerende kobler teori sammen med praksis, bliver de godt rustet til deres videre studier og karriere. 

Virksomhedssamarbejdet sikrer, at universitetets forskning bliver relevant og brugbar, så studerende, virksomheder og samfund kan drage nytte af den.

SDU Slagelse er også i tæt dialog med de øvrige gymnasiale og videregående uddannelsesinstitutioner i hele regionen, hvor vi blandt andet afholder brobygningsaktiviteter og events sammen.

Tilbud om samarbejde

SDU RIO sikrer virksomheder gode forudsætninger for at tilegne sig nye kompetencer og ny viden.  Hos SDU RIO kan virksomheder blandt andet få hjælp til at udvikle studiecases, finde en praktikant samt sparring, workshops og foredrag. Kontakt SDU Slagelse RIO.

Forskningsgrupperne på SDU Slagelse samarbejder også gerne med virksomheder. Forskningskompetencerne dækker et bredt område inden for erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Kontakt og yderligere information.  

Kontakt:

slagelse@sdu.dk og tlf. 6550 9114


Sidst opdateret: 27.09.2024