Skip to main content
DA / EN

Kvalitetsorganisation

SDU's kvalitetsorganisation er derfor indrettet, så dens aktører er de samme, som indgår i universitetets ledelsesstruktur fra rektor, gennem dekaner til studieledelsen på de enkelte uddannelser.

Rektor er den aktør i kvalitetsorganisationen, der har det overordnede ansvar for, at interne og eksterne krav til uddannelserne bliver omsat til god praksis. Samtidig skal arbejdet med uddannelseskvalitet i praksis finde sted så tæt på uddannelserne som muligt, gennem studieledelsen, studieadministration og de enkelte underviseres aktiviteter.

SDU's kvalitetsorganisation har disse aktører:

[Klik for stort billede]

Læs mere om aktørerne i kvalitetsorganisationen:

Rektor og direktionen har det overordnede ansvar for kvaliteten af universitetets uddannelser. Det betyder, at direktionen:

  • Behandler og godkender SDU’s kvalitetspolitik
  • Følger op på resultaterne af kvalitetsarbejdet på tværs af universitetet
  • Beslutter fokusområder og indsatser for det fremadrettede arbejde

 

Direktionen består af rektor, prorektor, universitetsdirektør og dekanerne.

Læs mere om direktionen

Uddannelsesrådet er universitetets koordinerende forum for overordnede strategiske spørgsmål vedrørende uddannelser.  Ift. kvalitetsarbejdet betyder det, at Uddannelsesrådet:

  • Drøfter og behandler en lang række emner i relation til uddannelseskvalitet før og efter de behandles i direktionen
  • Står for at udvikle og revidere kvalitetssystemet
  • Løbende følger op på og gør status over kvaliteten af universitetets uddannelser.

 

Uddannelsesrådet består af:

  • Et medlem af direktionen udpeget af rektor, der fungerer som formand for Uddannelsesrådet
  • En repræsentant fra hvert fakultet som enten er en prodekan for uddannelse eller en anden repræsentant udpeget af dekanen
  • Studiechefen fra fællesadministrationen

 

Læs mere om Uddannelsesrådet

SDU har to studieadministrative koordineringsgrupper, der understøtter kvalitetsarbejdet. De er nedsat af Uddannelsesrådet og har en tovholder, der er medlem af Uddannelsesrådet.

Studieadministrativ koordineringsgruppe for kvalitet
(SAK KVAL)

SAK KVAL har til opgave at koordinere, implementere og følge op på relevante forhold inden for uddannelseskvalitet. Det betyder, at SAK KVAL behandler emner vedr. uddannelseskvalitet før og efter, de behandles i Uddannelsesrådet, og at SAK KVAL udveksler erfaringer om kvalitetsarbejdet i praksis.

SAK KVAL består af 1-2 eksperter inden for uddannelseskvalitet fra hvert fakultet, typisk kvalitetskoordinatorer/-medarbejdere ansat i fakultetsadministrationerne.

Studieadministrativ koordineringsgruppe for administration (SAK ADM)

SAK ADM har til opgave at koordinere, implementere og følge op på relevante forhold inden for studieadministration. Det betyder, at SAK ADM behandler emner vedr. studieadministration før og efter, de behandles i Uddannelsesrådet, og at SAK ADM udveksler erfaringer om studieadministration i praksis. 

SAK ADM består af 1-2 uddannelsesadministrative eksperter fra hvert fakultet, fx studienævnssekretærer og afdelingsledere i fakultetsadministrationen. Derudover deltager repræsentanter fra Studieservice.

Fakultetsledelsen har ansvar for at sikre, at der arbejdes tilfredsstillende med uddannelseskvalitet på fakultetets uddannelser. Det betyder, at fakulteterne skal:

  • understøtte og sætte rammer for studieledelsens kvalitetsarbejde
  • følge op på om uddannelserne i praksis opfylder kvalitetspolitikken

 

Derudover har fakultetsledelsen ansvar for en række krav i kvalitetspolitikken, fx kvalitetssikring af studieordninger.

Der er forskel på, hvordan SDU’s fem fakulteter i praksis organiserer sit kvalitetsarbejde, og der er derfor også forskel på hvilke opgaver, der i praksis løses af uddannelserne, og hvilke der løses af fakultetet på tværs af alle dets uddannelser. Læs mere om kvalitetsarbejdet på de enkelte fakulteter.

Det er den enkelte uddannelsesledelse, der har det primære ansvar for kvaliteten af en uddannelse. Det ses ved, at studielederen har ansvar for en stor del af de krav, der stilles i kvalitetspolitikken.

Det betyder, at studielederen og studienævnene løbende skal arbejde med kvalitetssikringen af uddannelsen og behandle fx nøgletal, undersøgelser, studieordning og planlægning af studiestart.

Der er forskel på, hvordan SDU’s fem fakulteter i praksis organiserer arbejdet i studienævnene. På nogle fakulteter er der tilknyttet flere underudvalg til fakultetets studienævn, der dækker et mindre antal uddannelser end studienævnet. På disse fakulteter indtager underudvalgene en central rolle i behandlingen af kvalitetsarbejdet. Læs mere om kvalitetsarbejdet på de enkelte fakulteter.

Fællesadministrationen ledes af universitetsdirektøren, der har det overordnede ansvar for, at fællesadministrationen understøtter uddannelseskvalitetsarbejdet tilfredsstillende. Det betyder, at fællesadministrationen:

  • har ansvar for at opfylde krav i kvalitetspolitikken, der vedrører fx IT, fysiske lokaliteter og studieadministration
  • stiller rammer til rådigheder, der understøtter, at fakultets- og uddannelsesledelserne kan opfylde deres ansvar i kvalitetspolitikken
  • understøtter de tværgående organer i kvalitetsorganisationen Uddannelsesrådet, SAK KVAL og SAK ADM (Direktionen sekretariatsbetjenes af Rektorsekretariatet).

 

Uddannelsesstrategi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 18.03.2020