Skip to main content
DA / EN

Dit bibliotek på Campus Esbjerg

Betjeningstid:

Mandag-torsdag: 8-15

Fredag: 8-14

Bemærk, at biblioteket har lukket på nedenstående dage:
  • Alle lørdage og søndage
  • Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag
  • Kr. Himmelfartsdag, 2. Pinsedag
  • Grundlovsdag (5. juni)
  • Universitetets årsfest (efter kl. 12.00)
  • Sidste åbningsdag før jul (efter kl. 14.00)
  • Juleaftensdag, alle dage mellem jul og nytår, Nytårsaftensdag og Nytårsdag

Om dit bibliotek:

På SDU-biblioteket i Esbjerg kan du låne bøger og tidsskrifter fra hele Syddansk Universitetsbiblioteks samling. Vi tilbyder også at skaffe materiale fra andre biblioteker i ind- og udland, hvis vi ikke selv har det, du søger. Biblioteket er offentligt og dermed tilgængeligt for alle.

Fokus på sociologi, erhvervsøkonomi og folkesundhed
SDUB Esbjergs faste bog- og tidsskriftssamling har primært fokus på at betjene studerende og forskere inden for det sociologiske, erhvervsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige område. Biblioteket er således indrettet inden for faglige områder, som er tilpasset de studier, der udbydes på SDU Esbjerg: Jura, Sociologi, Erhvervsøkonomi og Folkesundhed. Herudover råder biblioteket over litteratur om metode, jura, miljø- og ressourcemanagement samt idrætsspykologi. 

Faciliteter
Biblioteket tilbyder 24/7-adgang for studerende og ansatte på SDU og UC SYD. På biblioteket finder du forskellige typer studiepladser, så du nemt finder en studieplads der passer til dine behov. Der er både enmandspladser, gruppepladser til studie- og arbejdsgrupper, og en stillezone med studiepladser, der kan benyttes, hvis du ønsker at arbejde i rolige omgivelser. På biblioteket findes der også loungeområder med behagelige møbler til afslapning. Ved biblioteket kan du også låne et skab til dine bøger og andre ejendele. 

Biblioteket tilbyder et Creative Space hvor der kan produceres podcasts eller videoer via vores GoPros og podcastudstyr. Medieudstyret kan også hjemlånes. I Creative Space kan SDU studerende og ansatte også udforme kreativt materiale som flipovers, plancher eller lignende. På biblioteket finder du også mange nye bræt- og kortspil, som du kan spille på biblioteket eller låne med hjem for en uge. Der er opstillet multifunktionsmaskiner til print og kopiering.

SDU og UC SYD: Bibliotekssamarbejde

SDU Esbjerg og UC SYD vil i nye fælles fysiske rammer samarbejde om alt det, der giver mening for to selvstændige uddannelsesinstitutioner at samarbejde om. Et af de vigtigste samarbejder er det fælles bibliotek. I Esbjerg har SDU bibliotek og UC SYD Biblioteket fælles lokaler og danner hjertet i samarbejdet og er det fysiske centrum i det fælles hus – for studerende, undervisere og forskere. Biblioteket er det første rum, man træder ind i, når man bevæger sig fra SDU til UC SYD – og det sidste, man forlader den modsatte vej.

 

Brugere kan anvende de opsatte PC’er for at tilgå SDU databaser og andet materiale. Såfremt UC SYD studerende og ansatte ønsker at hjemlåne SDU materialer, kræver dette oprettelse som låner. Du kan oprette dig som låner her.
SDU studerende og ansatte
skal fremmøde personligt ved UC SYD bibliotek med gyldigt billede ID for at blive oprettet som låner.

Kurser og events

Biblioteket tilbyder en lang række kurser, events og workshops. Du kan få styrket din studieteknik, dine evner til at søge litteratur og skrive akademisk. Alle vores kurser kan ses i bibliotekets kursuskalender.

Ansatte

Se medarbejderne på dit bibliotek i Esbjerg

Ansatte

Kontakt os

SDU's bibliotek Esbjerg
Degnevej 14
6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 6550 4122
E-mail: esbjerg@bib.sdu.dk

Kommende arrangementer

Se kursus- & eventkalender

Kalender

Sidst opdateret: 06.05.2024