Sprog, kommunikation, markedsføring og branding
Bacheloruddannelsen International virksomhedskommunikation med engelsk i Slagelse skal du vælge mellem to linjer: Kommunikation eller International marketing.
På uddannelsen tilegner du dig stærke engelske kompetencer – både mundtligt og skriftligt – indsigt i kultur, samfund og erhverv i engelsktalende lande og afhængigt af din valgte linje får du værktøjer til at arbejde med kommunikation og markedsføring i virksomheder eller kommunikation og branding i virksomheder og organisationer.
På linjen med kommunikation er uddannelsen delt i to områder: Fremmedsprog og virksomhedskommunikation (på dansk og engelsk).
På linjen med marketing er indholdet delt i tre områder; fremmedsprog, international marketing og kommunikation.
Et godt studiemiljø
På bacheloruddannelsen International virksomhedskommunikation i Slagelse bliver du del af et studiemiljø, der har fokus på at arbejde projektorienteret og med god kontakt til praksis uden for universitetet.
Du får mulighed for at tage på praktik- eller udlandsophold og få prøvet dine sproglige færdigheder og faglige kompetencer fra uddannelsen af i praksis.
Bacheloruddannelsen International virksomhedskommunikation med engelsk giver dig mulighed for at vælge mellem en række forskellige kandidatuddannelser.
3 gode grunde...
- Du får brede karrieremuligheder, da der er stort behov for erhvervssproglige kompetencer i en stadigt mere internationaliseret verden.
- Uddannelsen giver gode muligheder for enten praktik eller udlandsophold, så du får prøvet din viden og kompetencer af i praksis.
- Uddannelsen giver dig gode samarbejdsevner, da du samarbejder om projekter med dine medstuderende i flere kurser.