Skip to main content
DA / EN

Kvalitetspolitik

Kvalitetspolitikken udgøres overordnet af fire elementer:

  • Politik for uddannelseskvalitet
  • Principper for uddannelseskvalitet
  • Notater vedr. uddannelseskvalitet
  • Udmøntningsnotater

Politik for uddannelseskvalitet

SDU’s politik for uddannelseskvalitet er en decideret politik for arbejdet med uddannelseskvalitet. Den er opbygget, så den afspejler de studerendes uddannelsesrejse fra ansøgning og optagelse, over uddannelse og til karriere efter dimission.

Kernen i kvalitetspolitikken er otte delpolitikker. De beskriver målene for arbejdet med uddannelseskvalitet, og de handlinger der skal føre til, at målene opfyldes. Delpolitikkerne suppleres af en præambel og et appendiks.

Læs mere om de enkelte elementer i kvalitetspolitikken:

Præamblen er en indledning til delpolitikkerne og appendikset. Præamblen beskriver:

  • Det overordnede formål med kvalitetspolitikken
  • Delpolitikkernes opbygning
  • Ansvarsfordelingen ift. kvalitetsarbejdet
  • Data der kvalificerer opfølgningen på kvalitetspolitikken
  • Procedure for opfølgning på at delpolitikkerne opfyldes
  • De principper der gør sig gældende for revision af delpolitikkerne

 

Læs præamblen (pdf)

Delpolitikken har som formål at sikre, at de studerende får mulighed for at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedrører:

  • SDU’s samarbejde med andre aktører
  • Kommunikation og information om universitetets uddannelser
  • Sikring af de rette optagelsesformer

 

Læs Delpolitik for rekruttering og optagelse (pdf)

Delpolitikken har som formål, at de studerende skal have den bedst mulige introduktion til uddannelsen. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Information til nye studerende
  • Tilrettelæggelse af studiestartsaktiviteter, så de fremmer de studerendes sociale og faglige integration

 

Læs Delpolitik for studiestart (pdf)

Delpolitikken har som formål, at der skal være et fagligt, fysisk, psykisk og socialt studiemiljø, der fremmer de studerendes gennemførsel af uddannelsen. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Tiltag der skaber et godt studiemiljø
  • Samarbejde om at sikre og udvikle et godt studiemiljø.

 

Læs Delpolitik for studiemiljø (pdf)

Delpolitikken har som formål, at der på SDU skal være en pædagogisk og fagdidaktisk praksis, der understøtter de studerendes læring og universitetets forskningsbaserede undervisning. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske viden og kompetencer
  • Generel understøttelse, anerkendelse og synliggørelse af universitetspædagogisk praksis og udvikling

 

Læs Delpolitik for universitetspædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling (pdf)

Delpolitikken har som formål, at SDU’s uddannelser skal have en høj kvalitet ift. forskningsbasering og videngrundlag. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Bachelor-, kandidat- og masteruddannelsers forskningsbasering
  • Professionsbachelor- og diplomuddannelsers videngrundlag

 

Læs Delpolitik for uddannelsernes forskningsbasering (pdf)

Delpolitikken har som formål, at universitetets uddannelser skal tilrettelægges, så der er sammenhæng mellem en uddannelses adgangskrav, indhold, læringsmål samt undervisnings- og prøveformer, at de studerende kan gennemføre uddannelsen rettidigt, og at uddannelsen løbende udvikles. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Uddannelsens niveau, kompetenceprofil og indhold
  • Uddannelsens prøver og eksamener
  • Krav til studieordning
  • Krav til gennemførsel af evalueringer

 

Læs Delpolitik for tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning (pdf)

Delpolitikken har som formål, at SDU’s studieadministration og studievejledning skal understøtte de studerendes gennemførsel af uddannelsen. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Information til studerende
  • Studievejledning
  • Gennemsigtig, effektiv og kompetent studieadministration
  • Studieadministrationens understøttelse af studieledelsens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

 

Læs Delpolitik for studieadministration og studievejledning (pdf)

Delpolitikken har som formål, at de studerendes mulighed og forudsætninger for at få et job og et godt arbejdsliv skal sikres. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  •  Karrierevejledning
  •  SDU’s og de studerendes samarbejde med studerende

 

Læs Delpolitik for overgang til job og karriere (pdf)

Appendikset indeholder en skematisk oversigt over sammenhængen mellem:

  • Delpolitikkernes kvalitetsmål
  • Nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser
  • Indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser
  • Undersøgelser
  • Principper for uddannelseskvalitet

 

Læs appendikset (pdf)

Principper for uddannelseskvalitet

SDU’s principper for uddannelseskvalitet uddyber og supplerer SDU’s politik for uddannelseskvalitet. Der er i alt ni principdokumenter, og de omhandler alle et afgrænset område ift. arbejdet med kvalitetssikring.

Fire af principperne omhandler forskellige typer af evalueringer:

Principperne beskriver de rammer, som regelmæssige evalueringer af alle SDU’s uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter skal afholdes indenfor.

 

Læs SDU's principper for evaluering af hele uddannelser (pdf)

Principperne beskriver de rammer, som evaluering af uddannelseselementer skal afholdes indenfor. Betegnelsen uddannelseselementer dækker over alle elementer, der er omfattet af en studieordning, herunder:

  • undervisning (fag, kurser og moduler)
  • vejledningsbårne forløb (herunder bachelorprojekter og specialer)
  • projektorienterede forløb og virksomhedsforløb
  • obligatoriske udlandsophold
  • praktikophold og kliniske ophold

Læs SDU's principper for evaluering af uddannelseselementer (pdf)

Principperne beskriver de rammer, som studenterevalueringer af hele uddannelser skal afholdes indenfor.

 

Læs SDU's principper for studenterevaluering af hele uddannelser (pdf)

Principperne beskriver de rammer, som dimittendundersøgelser, dvs. undersøgelser blandt tidligere studerende, skal afholdes indenfor.

Læs SDU's Principper for dimittendundersøgelser (pdf)

Fem af principperne omhandler andre elementer:

Principperne har til formål at sikre, at der skabes holdbare og hensigtsmæssige løsninger på udfordringer på uddannelsesområdet gennem studenterdeltagelse. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Generel facilitering af studenterdeltagelse
  • Information, kommunikation, forventningsafstemning og samarbejde ift. studenterdeltagelse i råd, nævn og udvalg
  • Rekruttering af studerende til råd, nævn og udvalg
  • Studenterevalueringer

 

Læs SDU's principper for studenterdeltagelse i arbejdet med uddannelseskvalitet (pdf)

Principperne har til formål at sikre, at der er hensigtsmæssige rammer for, at alle studerende kan få vejledning om deres uddannelse, dvs. studievalg, studiestart, gennemførsel, trivsel og karriere. Det skal ske igennem initiativer, der vedr.:

  • Vejledningsfaglighed og professionalisme
  • Samarbejde mellem vejledningsaktører
  • Helhedsorientering
  • Prioriteringer, synlighed og tilgængelig
  • Dokumentation og evaluering

 

Læs SDU's principper for studie- og karrierevejledning (pdf)

Principperne har til formål at sikre, at SDU er et internationalt universitet. De beskriver hvilke tiltag, der skal bidrage til, at studerende og ansatte søger ud i verden, og at SDU tiltrækker studerende fra udlandet. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Internationalisering som obligatorisk del af studieordningerne
  • Adgang til relevante fagudbud på relevante studiesteder i udlandet
  • Vejledning og services til danske og udenlandske studerende
  • Udvalg af kurser og uddannelser på engelsk/andet fremmedsprog
  • Markedsføring
  • Monitorering af relevante forhold vedrørende internationalisering af uddannelserne
Læs SDU's principper for internationalisering af uddannelser (pdf)

Principperne har til formål at sikre, at alle nye studerende på bedste vis integreres i det faglige sociale liv på deres nye studie. De beskriver hvilke elementer, der skal indgå i studiestarten på SDU. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedr.:

  • Information ifm. studiestart
  • Forventningsafstemning ift. deltagelse og arbejdsindsats
  • Tilrettelæggelse af sociale og faglige aktiviteter

 

Læs SDU's principper for studiestarten (pdf)

Principperne har til formål at sikre, at nye uddannelser på SDU altid er relevante ift. samfundets behov og lever op til internationale kvalitetsstandarder for uddannelser. Principperne beskriver en proces for udvikling af nye uddannelser ud fra følgende principper:

  • Strategisk og samfundsmæssig relevans
  • Kvalitetssikring
  • Ledelsesforankring
  • Systematik

 

Læs SDU's principper for udvikling af nye uddannelser (pdf)

Notater vedr. uddannelseskvalitet

Notater vedr. uddannelseskvalitet præsenterer, hvordan vi måler og følger op på kvaliteten på SDU's uddannelser. Der er i alt tre notater.

Læs en uddybende beskrivelse af hvilke nøgletal, der anvendes ved heltidsuddannelser.

Læs Notat om SDU's nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser (pdf)

Læs en uddybende beskrivelse af hvilke indikatorer der bruges ved deltidsuddannelser.

 

Læs Notat om SDU's indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser (pdf)

 

Læs en udførlig beskrivelse af SDU's Uddannelsesberetning, herunder om formål, indhold og proces.

 

Læs SDU's notat om uddannelsesberetning (pdf)

Udmøntningsnotater

SDU’s politik for uddannelseskvalitet og SDU’s principper for uddannelseskvalitet gælder for alle uddannelser på SDU. Derudover udarbejder hvert fakultet og fællesadministrationen hver især et udmøntningsnotat. Heri er det beskrevet, hvordan det enkelte fakultet og fællesadministrationen i praksis forholder sig til kvalitetspolitikken og -principperne.

Udmøntningsnotaterne oversætter kvalitetspolitikken og principperne til de lokale forhold på et fakultet eller i fællesadministrationen. De beskriver, hvordan ansvarsfordelingen og delegeringen er, og der angives konkrete arbejdsgange, tidsrammer, skabeloner osv.  for arbejdet med uddannelseskvalitet. Det gør, at udmøntningsnotaterne spiller en vigtig rolle, hvis man vil forstå, hvordan arbejdet med uddannelseskvalitet i praksis fungerer på fakulteterne og i fællesadministrationen.

Uddannelseskvalitet

Sådan arbejder fakulteterne med uddannelseskvalitet

Klik her

Uddannelsesstrategi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 10.06.2024