FAQ – alt det det du skal vide om universitetsvalget

Fredsvalg betyder, at der ikke skal stemmes.

Der skal ikke stemmes, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes som suppleanter for de valgte.

Et kampvalg er, når der kan stemmes på forskellige kandidater.

Er der indkommet flere opstillingslister med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der altid kampvalg. Er der kun indkommet én opstillingsliste, men med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der også kampvalg, hvis listen er uprioriteret. 

Valget bortfalder, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er indkommet en kandidatliste inden den fastsatte frist.

Konsekvensen af et bortfaldent valg er, at der ikke er valgt repræsentanter. For videnskabeligt personale og tekniskadministrativt personale skal der derfor iværksættes en lodtrækning for at finde frem til de medarbejdere, der skal sidde i organet. Det er nemlig en tjenestepligt som medarbejder at fungere som medlem af de kollegiale organer. For studerende kan der ikke udpeges repræsentanter, men man kan vælge at udpege nogle observatører uden stemmeret.

• Opstillede kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Listeforbund indgås typisk, når et parti med flere lokalforeninger ved universitetet opstiller flere forskellige lister til valget.

• Valgforbund indgås mellem enkeltlister og listeforbund - samt evt. valgforbund mellem listeforbund.

Fordelen ved at indgå liste- og valgforbund er, at stemmespild minimeres. Efter valget fordeles mandaterne først mellem de enkelte valgforbund, og dernæst mellem valgforbundenes enkelte partier og listeforbund.

Hvis to partier i samme valgforbund begge var ved at opnå et ekstra mandat, så kan det ene af de to partier gøre brug af det andet partis stemmer til at opnå et ekstra mandat. Derfor er det relevant at vide, hvilke valgforbund de enkelte lister har indgået.

Lodtrækning finder normalt sted, når der enten ikke er indleveret opstillingslister eller ikke opstillet nok kandidater til et repræsentationsområde. Men lodtrækning kan fx også finde sted, hvis to kandidater "kæmper" om suppleant-posten og ved valg har opnået samme antal stemmer.

Deltagelse i kollegiale organer er tjenestepligtigt for valggruppe I (VIP) og valggruppe II (TAP). Derfor trækker Valgudvalget lod blandt disse medarbejdere i valggruppen om, hvem der skal indtræde i organet. Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse. Valgudvalget foretager lodtrækning mellem valggruppens ikke valgte (men valgbare) i repræsentationsområdet. Der trækkes både lod om, hvem der skal indtræde, samt om hvem der skal fungere som suppleanter (det er ligeledes Valgudvalget der beslutter antallet af suppleanter).

I modsætning til valggruppe I og II, er det ikke en tjenestepligt for valggruppe III (studerende), at varetage hvervet som medlem af et af universitetets styrende organer. Der kan derfor ikke foretages lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare repræsentanter i repræsentationsområdet. Ubesatte mandater inden for valggruppe III besættes derfor normalt ikke før næste ordinære valg.

Man kan stille op på en kandidatliste i ”sideordnet” eller i ”prioriteret” rækkefølge:

• Sideordnet opstilling betyder, at kandidaterne kæmper indbyrdes på lige fod om stemmerne.
• Prioriteret opstilling betyder, at de kandidater, som står først på listen, også typisk bliver valgt først.

På SDU afholder vi ordinært valg én gang om året - i slutningen af november.

Se her hvad der skal stemmes til på SDU i de kommende år

Din ansættelse eller din uddannelse afgør din valgbarhed og stemmeret ved valget.

Se nærmere under menupunktet "Opstilling, valggrupper og valgperioder", som du finder på forsiden af valghjemmesiden.

Valglister og kandidater offentliggøres på forsiden af valgsiden hhv. i oktober og november.

Kontakt Valgsekretariatet på valg@sdu.dk.

Hvis du vil opstille som kandidat til et organ (råd/nævn/udvalg), skal du først tjekke, at du er valgbar (kan vælges) til organet. Såfremt du er opført på den aktuelle ”valgliste”, er du valgbar. Valglisterne offentliggøres efter tidsplanen for valg, og fristen for indsendelse er ufravigelig.

1. Tjek din valgret i valgsystemet:

For at tjekke din valgret skal du logge ind i e-valg systemet med dit SDU-login.

Når du er logget ind i valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår.

2. Ønsker du at stille op til valg:

Ønsker du at stille op som kandidat, kan du tjekke ”valglisten”, som er en liste over alle stemmeberettigede personer. Du kan fremsøge dit navn i listen, for at se, hvordan du står registreret. Du kan ved hjælp af listen finde mulige stillere til det pågældende delvalg, som du ønsker at stille op til.

3. Er du forkert registreret / er din stemmeret ikke korrekt:

Hvis du mener, du står registreret forkert, skal du kontakte Valgsekretariatet. 

Se i tidsplanen for at finde ud af, hvornår indsigelsen skal være Valgsekretariatet i hænde til det aktuelle valg. Fejl bliver dog løbende rettet, så længe det er praktisk muligt.

Stemmerne tælles automatisk op i et elektronisk valgsystem. Valg til bestyrelsen og de kollegiale organer foregår ved forholdstalsvalg, hvor man følger ”D’Hondtske metode”. Du kan læse mere i valgreglerne under afsnittet ”Valgets opgørelse”, valgreglernes §§ 12-16.

Resultatet offentliggøres så hurtigt som muligt efter valget på valg-hjemmesiden.

Du kan se deadline for offentliggørelse i den aktuelle tidsplan.

Du stemmer elektronisk via afstemningsportalen e-valg i valgperioden.

Du logger på systemet med dit SDU login og adgangskode.

Nej.
Valgsekretariatet kan som de eneste se, at du har stemt, men ikke hvad du har stemt. Al kommunikation mellem din maskine og valgsystemet foregår krypteret, så andre ikke kan se, hverken om eller hvad du stemmer.

Du er velkommen til at kontakte Valgsekretariatet på valg@sdu.dk.

Nej.
Systemet holder dog godt styr på, om du har afgivet en stemme.

Under valget får Valgsekretariatet løbende rapporter fra e-valgssystemet én gang i timen. Skulle noget gå galt, har Valgsekretariatet diverse supportmuligheder og en nødprocedure, som i så fald iværksættes.