Råd, nævn og udvalg, som du kan stemme på eller stille op til

Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.

Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

• At fastlægge universitetets organisation efter indstilling fra rektor
• At indgå en strategisk rammekontrakt med ministeren
• At ansætte rektor
• At ansætte prorektor og universitetsdirektør efter indstilling fra rektor
• At lægge rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor
• At godkende universitetets overordnede strategi og mål efter indstilling fra rektor
• At oprette og nedlægge fakulteter
• At godkende universitetets budget og overordnede budgetprincipper efter indstilling fra rektor og at underskrive årsregnskabet
• At fastsætte regler om valg af interne medlemmer til bestyrelsen efter indstilling fra rektor
• At sikre der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.

Bestyrelsen skal bestå af 9 medlemmer og sammensættes af 5 eksterne og 4 interne medlemmer. Medlemmernes kompetencer skal afspejle universitetets opgaver og de skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Mindst et af de eksterne medlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.

Bestyrelsens interne medlemmer vælges således:

• 1 medlem valgt af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende
• 1 medlem valgt af og blandt det teknisk-administrative personale
• 2 medlemmer valgt af og blandt de studerende

De interne medlemmer skal virke for at fremme af SDU’s interesser og skal bringe de videnskabelige medarbejderes, de teknisk-administrative medarbejderes og de studerendes perspektiv ind i bestyrelsens opgavevaretagelse. De eksterne medlemmer samt medlemmer valgt af og blandt universitetets medarbejdere vælges for 4 år ad gangen med mulighed for genvalg. Medlemmer valgt af og blandt de studerende vælges for 2 år ad gangen med mulighed for genvalg.

Universitetsrådet nedsættes med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger vedrørende den daglige ledelse af universitetet. Universitetsråd har til opgave at drøfte og rådgive direktionen vedrørende universitetspolitiske forhold herunder:

• Universitetets udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
• Universitetets udviklingskontrakt.
• Universitetets organisering i relation til forskning og uddannelser.
• Universitetets kvalitetssikring.
• Økonomi og budget, herunder eksterne midler mm.
• Ansættelsespolitik.
• Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.
• Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald og projekter til fremme af de studerendes forhold.
• Ledelsesbeslutninger.

Universitetsrådet består af 12 medlemmer, heraf 3 repræsentanter for de studerende, 3 repræsentanter for de teknisk-administrative medarbejdere, 1 repræsentant for de videnskabelige medarbejdere fra hvert af universitetets fem fakulteter og rektor. De 5 videnskabelige medarbejdere er formændene for de fem  akademiske råd, som sammen med rektor er fødte medlemmer af Universitetsrådet. Universitetsrådets formand skal være anerkendt forsker og næstformanden skal være en studerende. Funktionsperioden er fire år for medarbejderne og to år for de studerende. Genvalg kan finde sted.

Der er for hvert af de fem fakulteter nedsat et akademisk råd. De akademiske råd har til opgave at sikre studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på faglige og akademiske forhold. De akademiske råd har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard på fakulteterne, og rådene kan udtale sig og rådgive fakultetets ledelse om akademiske forhold, som rådet finder relevant for fakulteternes udvikling, organisering og økonomi.

De akademiske råd har bl.a. følgende opgaver:

• At tildele ph.d.- og doktorgrader
• At indstille til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
• At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
• Fakultetets bidrag til universitetets udviklingskontrakt.
• Ansættelsespolitik i relation til uddannelse og forskning.
• Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende
• Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald.

Akademisk råd sammensættes af 5 af fakultetets videnskabelige medarbejdere, 3 af fakultetets studerende og dekanen, hvor dekanen er født medlem af rådet. Mindst 3 af de 5 videnskabelige medarbejdere skal være anerkendte forskere og formanden for rådet vælges blandt en af disse. Derudover deltager 3 teknisk-administrative medarbejdere i de dele af rådets møder, som ikke vedrører akademiske forhold, som efter universitetsloven er tillagt akademisk råd. Repræsentanter for medarbejderne vælges for 4 år ad gangen, mens repræsentanter for de studerende vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

På hvert institut nedsætter institutlederen et institutråd, som sikrer de studerende og videnskabelige medarbejderes indflydelse på instituttets faglige og akademiske forhold. Institutrådene har til opgave at drøfte og rådgive institutternes ledelse om forhold af relevans for institutternes udvikling, organisering og økonomi.

Institutrådene har bl.a. følgende opgaver:

• Instituttets faglige udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
• Instituttets bidrag til fakultetets strategi- og udviklingsarbejde.
• Instituttets organisering i relation til forskning og fakultetets uddannelser.
• Økonomi og budget, herunder eksterne midler mm.
• Ansættelsespolitik i relation til forskning og fakultetets uddannelser.
• Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende
• Studentermiljø og -trivsel.

Institutrådet sammensættes af 12 medlemmer, hvor institutlederen er født medlem af og formand for rådet. Der vælges fem medlemmer af og blandt instituttets videnskabelige medarbejdere, og mindst tre medlemmer skal være anerkendte forskere. Næstformanden findes blandt rådets anerkendte forskere. Der vælges tre medlemmer blandt instituttets teknisk-administrative medarbejdere og tre studerende. Repræsentanterne for det videnskabelige og det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Der er for hvert fakultet nedsat et ph.d.-udvalg. Ph.d.-udvalget har bl.a. følgende opgaver:

• At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen.
• At indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen.
• At godkende ph.d.-kurser.
• At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d. -skolelederen.
• At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen.
• At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.
• At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som dekanen forelægger.

Ph.d.-udvalget består af i alt mindst 6 og højst 12 medlemmer. Antallet af medlemmer fastsættes af dekanen for det pågældende fakultet. Ph.d.-udvalget sammensættes af et lige stort antal medlemmer valgt af og blandt de videnskabelige medarbejdere og tilsvarende blandt de ph.d.-studerende. Der vælges dog højst seks medlemmer som repræsentanter for de ph.d.-studerende, og hvis repræsentationen for de videnskabelige medarbejdere er mindre end seks, så vælges et tilsvarende mindre antal ph.d.-studerende. Funktionsperioden er fire år for de videnskabelige medarbejdere og et år for de ph.d.-studerende.

Dekanerne nedsætter et eller flere studienævn, der omfatter en eller flere uddannelser eller uddannelsesdele. Studienævnene er med til at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes rettigheder, medbestemmelse på og medinddragelse i forhold, der vedrører uddannelse og undervisning. Studienævnene har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Studienævnene skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning.

Studienævnene har bl.a. følgende opgaver:

• At kvalitetssikre og kvalitetsudvikle studiets uddannelse og undervisning, herunder inddrages i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning på uddannelses- og undervisningsevalueringer.
• At påse at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelses mål og de fastsatte eksamensfordringer.
• At udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri.
• At påse at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, således at enkelte fag eller discipliner ikke ændres i urimeligt omfang.
• At godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, og i samarbejde med studielederen at forestå den praktiske tilrettelæggelse heraf.
• At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og kan inden for de generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

Studienævnene består af i alt mindst 4 og højst 10 medlemmer. Antallet af medlemmer fastsættes af dekanen for det pågældende fakultet. Studienævnet sammensættes af et lige stort antal medlemmer valgt af og blandt de videnskabelige medarbejdere og tilsvarende blandt de studerende. Der vælges dog højst fem medlemmer som repræsentanter for de studerende, og hvis repræsentationen for de videnskabelige medarbejdere er mindre end fem, så vælges et tilsvarende mindre antal studerende. Studienævnet vælger af sin midte en formand blandt det videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Valg af formand og næstformand skal godkendes af dekanen. Funktionsperioden er fire år for de videnskabelige medarbejdere og et år for de studerende.