Et job hos Siemens Windpower er en drøm for mange – og 24-årige Bjarke var også i kapløb med 1500 inden han (og 11 andre) løb af med sejren og kunne skrive under på ansættelseskontrakten.
Jobbet er et Graduate forløb, der betyder, at Bjarke på to år kommer til at arbejde i tre forskellige af virksomhedens afdelinger, hvoraf én er i udlandet.
”Det er vildt spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang,” siger Bjarne Koch et par dage før, han skal starte.
Topkarakter for 3D-printer og open source
Specialet om Open Source Hardware – efter inspiration af en 3D-printer bygget tidligere på kandidaten – skrev Bjarke sammen med sine studiekammerater:
”Vi brugte rigtig meget tid på projektet, og det var fantastisk at fordybe sig i et emne, vi selv havde valgt,” forklarer Bjarke, der gennem hele studiet har været glad for at kombinere sin teoretiske viden med de praktiske erfaringer i projektarbejdet.
”Alle vores semesterprojekter har været spændende, men især Expert in Teams, hvor vi samarbejdede på tværs af forskellige uddannelser. Jeg var projektleder for mit team, og vi byggede en autonom sejlbåd,” fortæller Bjarke og fortsætter: ”Jeg lærte enormt meget – både i forhold til ledelse, projektstyring og samarbejde. Det er utroligt, som man kan udvikle sig fagligt og menneskeligt gennem kun fire måneder.”
Følte sig hjemme i Sønderborg
Bjarke har brugt en del af sin tid på sociale og faglige aktiviteter, bl.a. har han været Studienævnsmedlem.
”Jeg har følt mig virkelig godt tilpas på Alsion. Jeg kan godt lide, at det er et mindre campus, så man har et nært forhold – både til de andre studerende og til underviserne. Man hjælper altid hinanden, og det synes jeg er med til at skabe et godt studiemiljø.”
Fakta
Engineering, Innovation and Business er en civilingeniøruddannelse, der består af en bachelordel (3 år) og en kandidatdel (2 år).
Det første 3 år arbejder du bl.a. med:
- Kreativitet
- Innovation
- Forretning