Skip to main content
DA / EN

Religionens mange facetter

I hele menneskets historie har der været religion. Guder, ånder, spøgelser, trolde, nisser og rumvæsener har altid været på banen, ligesom ofringer, bønner, hellige steder, myter, kraftfulde genstande og meget mere. Om det er egyptiske kongegrave, hovedjægere på Sumatra, Temple of the Jedi Order eller folkekirken og moskeer i Odense så præger religion, kultur og samfund overalt - også i moderne identitetspolitik. På Religionsstudier undersøger vi fænomenet i oldtid og nutid, ude og hjemme, og vi færdes hjemmevant i gamle pergamentruller, på hjemmesider, i politik og økonomi, i kunsten, i massemedierne, på feltarbejde, i film og teater og i samlinger og museer. Alle steder, hvor religion viser sig, er vi med.

Jobmuligheder

En uddannelse i Religionsstudier giver en række forskellige jobmuligheder afhængigt af, hvordan du sammensætter den. Der er eksempelvis mulighed for at undervise i gymnasiet, i højskolesektoren og på voksenuddannelser. Der vil også være jobmuligheder inden for  kulturformidling eller som rådgiver, konsulent, personaleleder m.v. inden for private virksomheder og offentlige institutioner, fx inden for integrationsarbejde eller i relation til kulturmøder, interkulturel know-how, anti-radikalisering mm. Cirka halvdelen af de færdiguddannede kandidater finder job inden for staten, 25 pct. i det private og 25 pct. er beskæftigede i det offentlige. Derudover får en færdiguddannet kandidat efter 10 år cirka 47.700 i bruttoløn per måned. 

Følg med i studielivet på Religionsstudier her

Hvad siger de studerende om Religionsstudier? Mød Helena, Frederikke og Isaac fra studiet

Hør hvad der fascinerer Frederikke ved Religionsstudier

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram