Skip to main content
DA / EN

Du skal have en fuld adgangsgivende gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx, HF eller lignende) med følgende tre niveauer bestået:

  • Dansk A og
  • Engelsk B og
  • Historie B eller idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Dispensation og realkompetencevurdering af gymnasiefag

Har du ikke en fuld gymnasial uddannelse, kan du kun optages på en dispensation ud fra en individuel vurdering, hvor du som minimum skal have bestået de tre ovennævnte fag. Dertil vil din erhvervserfaring og allerede beståede andre uddannelser være en forudsætning for at vi kan foretage en vurdering af din dispensationsansøgning. Denne vurdering foretages af Syddansk Universitet Efteruddannelse. Kontakt efteruddannelse@sdu.dk eller ring 65501054 for at høre nærmere.

Har du ingen gymnasial uddannelse, men mener du, at du via en anden uddannelse i et andet uddannelsessystem, fx en diplomuddannelse, opfylder de stillede krav, henvises du til at få lavet en realkompetencevurdering af ovennævnte tre niveauer. Her skal du henvende dig på et lokalt VUC. Vi kan ikke optage dig på uddannelsen, førend du har en positiv realkompetencevurdering i de tre ovennævnte niveauer.

SDU har indgået en særlig aftale med HF og VUC Fyn, for så vidt angår realkompetencevurdering af gymnasiale fag for oversøiske ansøgere fra Island, Grønland og Færøerne. Dette gælder vurdering af kompetencer i de tre fag Dansk A, Engelsk B og Historie B.

Kontaktperson for oversøiske ansøgere er koordinator Lisbeth Antonsen, e-mail lan@vucfyn.dk. På VUC vurderer de din baggrund i forhold til studentereksamensniveau. VUC tager ikke stilling til dispensationer til jurastudiet - det gør SDU.

Læs mere om realkompetencevurdering på Uddannelsesguiden.

Vær i god tid, hvis du vil realkompetencevurderes!

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene til studiet, kan du altid henvende dig til efteruddannelse@sdu.dk for at få foretaget en forhåndsvurdering af din baggrund. Vær i god tid, da en evt. realkompetencevurdering tager tid at få foretaget, og vi optager dig ikke førend denne er foretaget positivt.

Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt. Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl.


1. september for hele uddannelsen.
1. september og 1. februar for enkeltfag

 

15. april for hele uddannelsen - du kan forvente svar på din ansøgning senest i juli.
15. april for enkeltfag og meritordning med start i september.
1. december for enkeltfag og meritordning med start i februar.

Der er plads til 150 studerende på uddannelsen med studiestart 1. september.

Herudover der plads til 20 enkeltfagsstuderende pr. fag.  

Såfremt der er flere kvalificerede og rettidige ansøgere end ledige pladser, vil udvælgelse finde sted på baggrund af en samlet vurdering af følgende:

  • Fagligt begrundet ansøgning – se flere detaljer foroven
  • CV – SDU accepterer kun udfyldte CV-skabeloner. Download CV-skabelonen her, gem den på din PC samt udfyld og vedhæft den, når du søger om optagelse. 

Varighed hele BA uddannelsen
Fem år på deltid, 180 ECTS


Undervisning

Undervisningen foregår om lørdagen, og der undervises 8-11 lørdage per semester. 

Ansøgningsskema
Ansøgningsskema til hele uddannelsen findes på forsiden af uddannelsen (højre side)

Forbehold

Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer eller for mange ansøgere) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort.

Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl. 

 

Jura på deltid er en betalingsuddannelse

Prisen afhænger af, hvor mange ECTS-point et fag vægter. ECTS-pointene er en indikator på arbejdsbelastningen i faget. 1 ECTS svarer til ca. 27. arbejdstimer.

  • Pris pr. ECTS: 450 kr.  

Hele Bacheloruddannelsen bærer 180 ECTS i alt, og undervisningsgebyret afregnes i forhold til de(t) fag, du er tilmeldt pr. semester. 

Du kan læse mere under  Mere om studiet, hvor der står, hvor mange ECTS hvert fag bærer. 

Bemærk, at du først får adgang til SDU's e-læringssystem, itslaearning, når der er betalt. Se i øvrigt  betalingsbetingelser for efteruddannelse på Syddansk Universitet.

Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort. Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl.