Skip to main content
DA / EN

Kandidatuddannelsen i Data science varer 2 år. Hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

De første 3 semestre består af fælleskurser, fagretningskurser og et specialiseret valgfagsmodul. På fjerde semester udarbejder du dit afsluttende specialeprojekt.

Studieforløbet afhænger af hvilken af de 3 fagretninger du vælger.

Denne fagretning er tilrettelagt efter studerende med en adgangsgivende uddannelse inden for økonomi, erhvervsøkonomi eller tilsvarende.

Fagretningen kvalificerer dig til dels at foretage databehandling og tage informerede beslutninger på baggrund af store mængder data, dels at forstå anvendelsen af moderne teknologi og innovation som konkurrenceparameter i produktionsvirksomheder og virksomheder inden for service.

Du kan læse mere om de forskellige kurser på uddannelsen i oversigten. På små skærme ses diagrammet bedst i liggende format.

Denne fagretning er tilrettelagt efter studerende med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig adgangsgivende uddannelse.

Fagretningen kvalificerer dig til at arbejde med teknologi på et værdibaseret og menneskeorienteret grundlag. Der skal træffes moralske og etiske valg hver dag, og der kan skabes værdi gennem lingvistisk og imagebaseret data.

Du kan læse mere om de forskellige kurser på uddannelsen i oversigten. På små skærme ses diagrammet bedst i liggende format.

Denne fagretning giver dig generelle kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Fagretningen giver dig en dybere viden om informations- og kommunikationsteknologiske systemer, herunder computernetværk og cloud computing; programmering; en bred introduktion til algoritmer og datastrukturer; samt netværk og cybersikkerhed.

Du kan læse mere om de forskellige kurser på uddannelsen i oversigten. På små skærme ses diagrammet bedst i liggende format.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af kandidatuddannelsen i Data science. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen. Skemaet varierer fra uge til uge, men der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8-18.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag



Kl. 8-10
Statistik (forelæsning)



Kl. 10-12
Lineær algebra (forelæsning)
Kl. 10-12
Statistik (øvelser)
Kl. 10-12
Lineær algebra (eksaminatorium)



 

 


Kl. 14-16
Lineær algebra (forelæsning)
Kl. 14-17
Fagretningskursus


Kl. 14-16
Programmering (forelæsning)
Kl. 16-18
Programmering(forelæsning)
 
Kl. 16-18
Programmering (øvelser)