Skip to main content
DA / EN
Medarbejdere

Nye junior forskere

I løbet af efteråret 2021 har seks yngre forskere startet ansættelse ved Center for Kvantematematik (QM). De seks udgøres af tre postdocs, to ph.d.-studerende og en besøgende junior forsker. De seks yngre forskere vil være ved QM i 1-3 årige stillinger.

Af Jane Jamshidi, , 28-12-2021

Vi vil gerne ønske velkommen til de seks nye yngre forskere som er tilknyttet QM i løbet af  2. halvår 2021. En kort præsentation:

Den første postdoc, Ikshu Neithalath fik sin ph.d.-grad i matematik i 2021 fra University of California, Los Angeles med supervision af Ciprian Manolescu. Hans forskning er om algebraiske invarianter i lav-dimensionel topologi. Han har arbejdet på 'sheaf'-teoretisk SL(2,C) Floer homologi såvel som Khovanov homologi. Ved SDU vil han arbejde sammen med Professor Vivek Shende ved Center for Kvantematematik.

 

Den anden postdoc, Daria Poliakova, er uddannet fra Københavns Universitet. Poliakova fik sin ph.d.-grad i matematik i 2021 under vejledning af Ryzard Nezt og Lars Hesselholt. Hendes forskningsinteresser er hovedsageligt algebraisk topologi, homologiske methoder i kategoriteori og operader.  Ved Center for Kvantematematik vil hendes mentor være professor Vivek Shende.

 

Den trejde postdoc, William Elbæk Mistegaard, er uddannet fra Aarhus Universitet og er en tidligere ph.d.- student af Professor Jørgen Ellegaard Andersen. Dr. William Elbæk Mistegaard arbejder med geometri og matematisk fysik og emnet for hans ph.d.-afhandling var 'Witten-Reshetikhin-Turaev topologisk kvantefeltteori. Efter færdiggørelsen af hans ph.d.-afhandling, fik han en postdocstilling ved Institute of Science and Technology i Østrig med den højt anerkendte Professor Tamas Hausel som mentor. I 2021 fik han en 3-årig bevilling fra Carlsbergfondet til at fortsætte sin forskning ved Center for Kvantematematik, Syddansk Universitet med Prof. Jørgen Ellegaard Andersen som mentor.

 

Den ene af de nye ph.d-studerende, Zhongyu Zhang, bliver vejledt af Professor Vivek Shende, og er interesseret i udtryksfuldheden og  intuitionen af matematik i kvantefysik særligt for at tilgå globalsering og uendelighed (/tilfældighed). Zhongyu Zhang fik sin mastergrad i fysik i 2020 fra ETH Zurich, under vejledning af Prof. Niklas Beisert og Dr. Ben Hoare med afhandlingstitlen: “Yang-Baxter deformations based on Belavin-Drinfeld r-matrices ”. Efterfølgende startede hun et fortløbende projekt under vejledning af  Dr. Nima Moshayedi og Prof. Cattaneo om globaliseringen af BV-BFV formalismen.

Den anden nye ph.d-studerende, Emil Hössjer, bliver ligeledes vejledt af Professor Vivek Shende, og er interesseret i matematisk fysik. Han fik en mastergrad i teoretisk fysik fra Uppsala Universitet under vejledning af G. Festuccia med en afhandling om generaliserede globale symmetrier og deres brugbarhed til af forstå dynamikken af kvantefeltteorier. Han har tidligere arbejdet med ækvivariant lokalisering, generalisret globale symmetrier og abelianske TQFT'er (topologiske kvantefeltteorier).

Yderligere er Christopher Kuo fra University of California, Berkeley, USA, i øjeblikket tilknyttet centeret. Han er igang med et ph.d.-studie i matematik i Berkeley under vejledning af Professor Vivek Shende. Christopher Kuo’s forskning ligger indenfor geometri og topologi - særligt indenfor mikrolokal 'sheaf'-teori og dennes interaktion med symplektisk geometri. Ved Center for Kvantematematik vil Christopher arbejde som forskningsassistent for Vivek Shende i det akademiske år 2020-2021. 

Redaktionen afsluttet: 28.12.2021