I Danmark lever omkring 10 % af befolkningen (16-64 år) med et svært fysisk handicap. Personer med et svært handicap oplever oftere barrierer i forbindelse med deltagelse i fysiske og sociale aktiviteter. Dertil hænger graden af en persons handicap sammen med en øget risiko for livsstilrelaterede sygdomme. Fysisk aktivitet er veldokumenteret til at forebygge sygdomme og samtidig øge personers mentale og sociale helbred (f.eks. øget trivsel og mindre ensomhed). I dette projekt tages der udgangspunkt i Team Tvilling, som er et sports- og inklusionsprojekt, hvor aktive løbere blandes med personer, som ikke selv kan løbe. Team Tvilling er i dag en landsdækkende forening med ti lokalafdelinger i hele Danmark, som samler flere end 500 frivillige løbere og handi-atleter. Erfaringer fra Team Tvilling viser, at livskvaliteten stiger betydeligt, når man er en del af et udviklende fællesskab, som tænker i muligheder fremfor begrænsninger. På trods af disse erfaringer, mangler vi stadig viden om hvordan og hvorfor deltagelse i indirekte fysisk aktivitet i en social kontekst, kan påvirke deltagernes sociale, mentale og fysiske helbred og føre til øget livskvalitet.
Formål
Forskningsprojektet vil derfor undersøge, hvilke potentialer indirekte bevægelsesaktiviteter har for mennesker, der bliver bevæget gennem andre. Konkret ønsker projektet at belyse om deltagelsen i Team Tvilling påvirker deltagernes livskvalitet samt herunder at belyse om det har indvirkning på deltagernes sociale-, mentale- og fysiske sundhed at blive bevæget gennem andre. Viden herom vil danne baggrund for fremadrettet at udvikle, implementere og forankre indsatser, der kan øge livskvaliteten hos mennesker med bevægelsesvanskeligheder.
Metode
Projektet gør brug af multi metodiske tilgange i et 16-ugers før/efter studiedesign. Inden deltagerne starter i deres respektive Team Tvilling klub, besvarer de et spørgeskema som omhandler deres livskvalitet samt mentale, sociale og fysiske helbred. Yderligere deltager de i en testdag på Rigshospitalet hvor de får taget blodprøver, udfører en sukkerbelastningstest, får målt blodtryk samt bliver DXA-scannet. I løbet projektperioden gennemføres kvalitative interviews samt deltagerobservationer. Deltagerne bliver også udstyret med et bio-tracking device (pulsur) der registrerer deres søvn og træningsintensitet. Data om selve træningen (antal, vejr, længde mm) registreres efter hver træning online af en frivillig løber. I løbet af perioden vil deltagerne modtage SMS’er hvor de skal angive deres søvnlængde og -kvalitet. Billedet under illustrer dataindsamlingen.
Projektperiode
Samarbejdspartnere og bevillingsgivere
Projektet er støttet af Bevica- og Helsefonden
Center for Aktiv sundhed, Rigshospitalet.