Kandidatuddannelsen i Jura er for dig, der ønsker at arbejde med samfundets love, hvordan de anvendes i praksis og videreformidling af denne viden.
På kandidatuddannelsen videreudvikler du de metodiske kompetencer, du har erhvervet på bacheloruddannelsen i Jura, og du får viden om og indsigt i en række juridiske specialdiscipliner.
Derfor skal du læse Jura
Du får mulighed for at arbejde i dybden med et eller flere områder af retsvidenskaben og kommer til at arbejde selvstændigt med at forstå og løse juridiske problemstillinger.
Herudover har du mulighed for at præge din uddannelse i bestemte retninger ved at vælge mellem en lang række forskellige juridiske valgfag, hvoraf mindst et skal være engelsksproget.