Skip to main content
DA / EN

Ole Brasks Samling

Dizzy

Den danske Ole Brask (1935-2009) rejste i 1959 til New York og blev en del af byens jazzmiljø på et tidspunkt, hvor en række epokegørende jazzalbums blev udgivet.
Brask forevigede med sine stemningsfulde og nærværende fotografier New Yorks jazzmiljø. Han fotograferede mennesker, der levede deres liv med jazz, og valgte ofte at gøre det i studiet eller når de øvede sig, frem for når de gav koncert. Det gav nærværende portrætter af nogle af jazzens absolutte frontfigurer, fx Count Basie, Dizzy Gillespie, Ben Webster, Louis Armstrong, Duke Ellington og Stan Getz.
Biblioteket blev udvalgt til at modtage den komplette fotosamling bestående af negativer. Heraf er ca. 600 udvalgt, digitaliseret, billedbehandlet og tilføjet metadata af fotografen Jan Persson, der er en kender af såvel jazzmiljøet som af Ole Brasks samling, og som bl.a. har leveret alle fotos til Politikens udgivelse fra 2011 ”Jazz i Danmark 1950-2010”.
Rettighederne tilfaldt Jazzsamlingerne på grund af stedets store indsats for formidlingen af sit jazzarkiv i form af bl.a. bogudgivelser.

 

Sidst opdateret: 19.03.2024