Nyreligiøse bevægelser. Småtryksamling er en samling af småtryk, der relaterer til forskellige nyreligiøse bevægelser.
Over en længere årrække har religionshistorikeren Mikael Rothstein samlet forskellige typer af dokumentation om nyreligiøse bevægelser i form af brochurer, foldere, pamfletter, billeder, breve, hæfter, artikler, politiske indlæg og meget andet.
Dette materiale er i dag tilgængeligt som en særsamling på Syddansk Universitetsbibliotek under overskriften "Nyreligiøse bevægelser. Småtryksamling". Materialerne berører fx Transcendental Meditation, Hare Krishna, Forn Sidr, Sai Baba, Tibetansk Buddhisme, Davidian Movement, Temple du Soleil, Mormonisme, The Family International, Scientology og New Age.
Hvordan får jeg fat i materialerne?
Materialerne opbevares i 46 arkivkasser, der kan søges frem i bibliotekets katalog. Hver kasse har en kort indholdsbeskrivelse.
Søg her: Nyreligiøse bevægelser. Småtryksamling
Materialerne må kun anvendes på SDUB's overvågede læsepladser eller på Forskningslæsesalen.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om samlingen, bedes du skrive til: SpecialCollections@bib.sdu.dk