Klaus Petersen

Spørgsmål fra Vinnie:

Hvorfor er det, at vi har ophøjet holdninger til det bærende i demokratiet? Og ikke evnen til at skabe virkningsfulde løsninger?

Svar fra Klaus Petersen:

Hej Vinnie Det er et megasvært spørgsmål. Jeg tror, at vi har en, som du siger, ophøjet forestilling om vores demokrati, fordi vi er stolte af det. Der er der lange historiske forklaringer på, men i næsten alle sammenligninger falder det danske demokrati godt ud. Den høje stemmeprocent og den høje tiltro til institutionerne er eksempler på det. Og at vi løser de fleste diskussioner uden helt at ryge i totterne på hinanden. Vi er ret glade for at bo i Danmark. Hvis man som langt de fleste mener, at det danske demokrati er noget at være stolt af, bliver de bærende institutioner og handlinger (som Folketing, valg, retssystem osv.) jo vigtige at passe på. Vi kan se rundt om i verden, at det er ikke givet, man passer på dem. Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen, og det danske demokrati er ikke perfekt. Det betyder, at det skal holdes øje med. Det skal kritiseres, forsvares og diskuteres med. Et af de kritikpunkter, som nogle gange kommer frem er, at alt dette demokrati står i vejen for effektive løsninger. Det er også det, jeg læser i dit spørgsmål. Jeg har dog svært ved at finde eksempler på, at lande med lidt demokrati og stærke ledere skaber bedre samfund. De kan måske tage hurtige og dramatiske beslutninger, men det er jo ikke nødvendigvis en god ting. Demokrati handler ikke mindst om, at vi har en løbende samtale om, hvilket samfund, vi gerne vil leve i.

Spørgsmål fra Annette:

Hvor meget betyder valgplakater for, hvem/hvilket parti en vælger stemmer på? Jeg har bemærket, at I min by er der meget få valgplakater fra SF og Enhedslisten (nærmest ingen i midtbyen). Vil det kunne betyde noget for disse to partiers antal stemmer i denne by?

Svar fra Klaus Petersen:

Der er forskning, som viser, at valgplakater har en effekt. Selvfølgelig afgør antallet af plakater ikke alting, men plakaterne er med til, at vælgerne husker eller genkender partiet og nok især kandidaten, når de står i stemmeboksen. Valgplakaten kan også have andre funktioner. Ritualet med ophængning mobiliserer medlemmer, og for både medlemmer og de helt sikre vælgere kan der være en bekræftelse i at se sit partis plakater her og der og allevegne. Din undren i spørgsmålet viser måske, at fraværet af plakater også kan have en effekt. Plakaterne, vi ser i dag, er typisk meget ens med billede og navn på kandidaten og partilisten. De fleste har ingen eller helt ufarlige budskaber, som ingen er imod. I et historisk perspektiv var valgplakater noget mere spændende med politiske budskaber og fantasi, men de politiske budskaber fremføres i dag på andre medier. Valgplakaten er kun en del af politikernes værktøjskasse, og her spiller sociale medier en stigende rolle.

Spørgsmål fra Line:

Hvordan vil en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer påvirke samfundet sundhedsmæssigt og økonomisk?

Svar fra Klaus Petersen:

Hej
Det er et godt spørgsmål, som ikke er helt let at svare på.

Arbejdstiden er gennem det 20. århundrede løbende sat ned. For 100 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen, og den er så faldet løbende til de 37 timer i dag. Springet fra 37 til 30 er stort, så det ville reelt skulle deles op i bidder og indfases over en længere periode. Om det kommer til at ske er dog et åbent spørgsmål.

På den ene side har vi diskussionen om, at IT og robotter i den nære fremtid vil overtage en del af de nuværende arbejdsopgaver. Dermed kan der blive mindre samlet efterspørgsel efter arbejdskraft, og så kunne det give mening at fordele arbejdet, så vi hver især arbejder mindre. Der er lavet forskellige forsøg med 30 timers uge på enkelte arbejdspladser, og de tyder på, at kortere arbejdsuger fører til mindre stress og lavere sygefravær. Endelig vil lavere arbejdstid betyde, at man vil kunne flytte nogle fra arbejdsløshed til arbejde, og dermed spare på overførselsindkomster.

På den anden side er der både økonomiske og praktiske problemer. Der er lavet beregninger, som viser, det kan blive meget dyrt. Når der arbejdes mindre, falder BNP. Noget kompenseres med lavere sygefravær og sparet forsørgelse af arbejdsløse, men der er meget, som skal hentes ind ved produktivitetsforbedringer for at det balancerer. Det er dog rigtig svært præcist at beregne både fordele og ulemper. Endelig er det i nogen sektorer sværere at håndtere end i andre. På mange arbejdspladser skal personalet være parate, når kunderne kommer. Der er en vagtplan, som skal dækkes. På andre arbejdspladser - ofte med højtuddannede medarbejdere - planlægger den enkelte selv løsningen af opgaverne. Der vil her være noget mindre problematisk at sænke arbejdstiden.

Hertil kommer, at lige nu hvor beskæftigelsen er historisk høj, og hvor vi taler rigtig meget om alle de hænder, som mangler i fx velfærdssektoren, er det måske svært at forestille sig en stor nedsættelse af arbejdstiden oven i. Jeg tror ikke, at det står lige for - givet manglen på arbejdskraft mange steder. Det er nok mere sandsynligt, at det vil blive et egentligt tema, hvis arbejdsløsheden stiger. Det tema som står mere lige for handler om fleksibilitet (hvor du arbejder 37 timer på 4 dage) og mulighederne for hjemmearbejde. For dem som kan tage deres arbejde med hjem.