6 ting du skal vide om Qatar inden VM
Det kan virke uforståeligt, at Qatar - et af verdens rigeste lande - byder på så elendige forhold for migrantarbejdere, at det koster dem livet. Mellemøst-forsker Martin Hvidt fra SDU giver dig her indblik i ørkenstaten, der er den mest udskældte vært for VM i fodbold i årevis.
1. Qatar er et rigt men umoderne samfund
Tv-billeder fra Qatar af hovedstaden Dohas skyline med imposante skyskrabere og futuristiske stadioner kan let forlede tv-seere til at tro, at Qatar er et moderne veludviklet samfund. Men det er Qatar langt fra.
Olie og senere gas har fra midten af forrige århundrede gjort Qatar til et af verdens rigeste lande opgjort pr. indbygger. Men samfundsstrukturerne er ikke fulgt med.
- Man skulle tro, at de meget store indtægter havde ført til, at man havde moderniseret det politiske system. Men det, der i stedet skete var, at oliepengene frøs de gamle strukturerer, siger Martin Hvidt, lektor ved Mellemøststudier på SDU.
”Man skulle tro, at de meget store indtægter havde ført til, at man havde moderniseret det politiske system. Men det, der i stedet skete var, at oliepengene frøs de gamle strukturerer.
Qatar er et stammesamfund. Landets cirka 20 stammer bestemmer, hvem der er landets emir og dermed statsoverhoved og regeringsleder. Historisk var emiren afhængig af almisser fra stammerne, så da Qatar fik store olieindtægter, var det vigtigt for emiren at holde sig på god fod med stammerne.
Derfor uddeler han store pengegaver til stammerne. På den måde er samfundsstrukturerne i Qatar fastfrosset. Det er en af grundene til, at det er svært at modernisere Qatar.
Selv om emiren regerer som enehersker, er han ikke en stærk leder som emirer i andre lande, for eksempel Saudi Arabien og Kuwait. Hans position afhænger fortsat af, at landets stammer bakker op om ham.
Et lille land fyldt med immigranter
Qatar er på alle måder småt. Arealet er cirka en fjerdedel af Danmarks, og befolkningen er på 2,5 millioner. Heraf er blot 287.000 qatarer med statsborgerskab.
Det vil sige, at 2,2 millioner, godt 90 % af befolkningen, er migrantarbejdere, der varetager alle typer jobs fra de mest videnstunge, som for eksempel læger, universitetsundervisere, ingeniører og IT-specialister til jobs i den anden ende af spektret – manuelle jobs i byggebranchen, gadefejere og egentlige tjenestefolk.
2. Kafala-systemet
Før olie-indtægterne var Qatar et fattigt land. Derfor opstod et stort behov for at bygge infrastruktur og hele byer, da landet begyndte at skovle penge ind. Og dermed opstod et akut behov for immigranter.
Qatar havde ikke et statsapparat, som kunne styre de store mængder af tilflyttere. Derfor adopterede landet Kuwaits måde at håndtere immigranter, det såkaldte kafala-system – eller på dansk sponsor-system.
Det indebærer, at private sponsorer har ansvaret for at importere arbejdskraft. De indgår aftaler med immigranter og sørger for det praktiske, ikke mindst for at den enkelte bliver sendt hjem igen. Dermed bliver immigranterne bundet til den sponsor, som har ansat ham eller hende.
- Det betyder oftest, at arbejderne bor i lejre i ørkenen, og bliver transporteret til og fra arbejdet i sponsorens busser. Kafala-systemet overlader arbejdernes ve og vel til den enkelte arbejdsgiver, siger Martin Hvidt.
3. Elendige arbejdsvilkår
Det er ikke gået godt. Rapporter fra blandt andet Amnesty International har dokumenteret, hvordan tusindvis af arbejdere i byggebranchen har elendige arbejdsvilkår. Omkring 6500 arbejdere er døde på grund af arbejdsforholdene, siden Qatar fik værtskabet for VM i 2010, viser nogle rapporter.
Martin Hvidt har selv været ansat i tre år som universitetsprofessor i De Arabiske Emirater under Kafala-systemet. Han oplyser, at systemet som regel behandler den veluddannede arbejdskraft okay, mens immigranter på bunden af samfundet mærker problemerne med det slave-lignende system.
Det skyldes dels, at byggebranchen med flest ufaglærte job har været mest presset. Dels at de, som tager de ufaglærte job, ofte har desperat brug for et arbejde. De veluddannede ses på den anden side som en knap og dyr ressource, som må behandles godt, hvis de skal yde deres bidrag til samfundet i Qatar.
4. Forsøg på forbedringer mislykkes
Qatar har lyttet til kritikken fra Amnesty International og den internationale arbejdsorganisation ILO og har med ILO’s hjælp strømlinet landets love, så Kafala-systemet i princippet er ophævet. Det er nu lovligt for en immigrant at bryde kontrakten med den oprindelige sponsor.
Arbejdsforholdene for mange immigranter er dog stadig elendige. Det kan virke mærkeligt, at et rigt land som Qatar ikke kan få de erhvervsdrivende til at overholde lovene ved at give dem en økonomisk kompensation.
”De lokale erhvervsfolk har modsat sig ændringer i Kafala-systemet med den simple grund, at det vil gøre det mere bekosteligt at drive virksomhed i Qatar
Men i Qatar spiller den gammeldags styreform en rolle. Erhvervslivet har med Kafala-systemet fået det privilegie selv at råde over arbejdsstyrken. De private sponsorer finder sig ikke i indblanding fra staten. Emirens svage position gør det ikke bedre.
- Han kan ikke kan sætte sin vilje igennem overfor de lokale erhvervsfolk, der står for de store byggeprojekter. De har modsat sig ændringer i Kafala-systemet med den simple grund, at det vil gøre det mere bekosteligt at drive virksomhed i Qatar, siger lektor Martin Hvidt.
Det betyder, at det er umuligt for en immigrant at finde et nyt arbejde og få råd til at tage hjem, før en kontrakt udløber.
Også arbejdsretten er i princippet blevet forbedret i Qatar, så det skulle være nemmere at føre en arbejdsretlig sag. Men bemandingen er ikke fulgt med, og der er ikke kapacitet i systemet til at gennemføre sagerne.
5. Relationer skal beskytte Qatar
Qatars situation ligner på nogle områder Ukraines. Landets mægtige og magtfulde nabo Saudi-Arabien har igen og igen siden 1995 truet med at annektere Qatar. Qatars modsvar har været at gøre sig gældende i verden.
Derfor er VM afgørende for Qatar, så landet kan fremstå i et positivt lys.
Ud over VM prøver Qatar på mange andre måder at danne relationer med Vesten. Blandt andet ligger USA’s asiatiske militære hovedbase i Qatar – USA’s største uden for Vesten. Det var herfra blandt andet krigen i Irak, Afghanistan og indsatsen i Syrien kørte.
Qatars gaslagre har styrket forholdet med Vesten, nu hvor Rusland har invaderet Ukraine og sænket eksporten af gas, og Saudi Arabien samtidig har lagt en dæmper på olieeksporten. Tyskland har fx indgået en aftale med Qatar om import af gas.
Derudover har Qatar spillet en vigtig rolle som mægler blandt andre stater, blandt andet i Sudan og Libyen, hvor store kontante gaver har været med til at få diplomatiet til at glide.
En anden måde Qatar forsøger at skabe et positivt indtryk er ved at huse den uafhængige arabiske tv-station Al-Jazeera. Tv-stationen spiller en vigtig rolle i dækningen af den arabiske verden, men det betyder ikke, at emiratet støtter en fri presse. Qatar vil bestemme, hvilket billede, pressen viser af landet - også ved det kommende VM.
6. Håb for fremtiden
Travlheden op til VM har presset Qatar. Alle stadioner, infrastruktur, hoteller med videre skal stå klar til kampstart den 20. november. Efter VM vil andelen af immigranter i landet blive halveret, anslår Martin Hvidt. Når arbejdspresset falder, vil også forholdene for langt de fleste af arbejderne på bunden af det qatarske samfund blive bedre, mener han.
Det gælder også, selv om Qatar satser på fortsat at være vært for store sportsbegivenheder, mener han. Qatar byder på OL i 2036 og skal for anden gang huse de asiatiske lege, Asian Games i 2030.
Mød forskeren
Martin Hvidt er lektor og studieleder for Center for Mellemøststudier, hvor han især forsker i økonomiske forhold i Golfstaterne.