Skip to main content

Diskussionen

En god diskussion

Maja Klausen, lektor på medievidenskab Syddansk Universitet

Gå galt i diskussionen

Maja Klausen, lektor på medievidenskab Syddansk Universitet

Når du skal lave en diskussion, er det vigtigt:

  • At du viser, at du kan fortolke og forstå den viden, du er kommet frem til i din analyse.
  • At du overbeviser din læser om, at den måde du forstår resultaterne af din analyse på, er fagligt acceptabelt.
  • At du gennem diskussionen kommer frem til et fagligt svar på din problemformulering.

 

FAQ om diskussionen

Du skal først og fremmest vise, at du kan bruge noget af dit fags teori og metode til at sætte dine analyseresultater i et fagligt perspektiv.

Eksempel

Du har observeret 5 børn lege på en trampolin. I diskussionen vurderer du deres lege gennem Helle Skovbjergs teorier om legepraksisser, og konstaterer, at børnenes lege bevæger sig fra  det rytmiske til det accelererende. Dermed finder du ud af i diskussionen, at Helle Skovbjergs teorier også kan bruges, når man ser på legen på trampolinen. 

Du kan egentlig diskutere alt, der har faglig interesse i din opgave.

Oftest diskuterer man analyseresultaterne

Typisk vil det være en diskussion af, hvordan analysens resultater skal forstås.

Giver det mening at diskutere dine valg af metoder og analyseobjekt?

Det kan også være en diskussion af metodens egnethed, eller hvad der ville ske, hvis du havde brugt en anden metode, eller hvis du havde udvidet analyseobjektet.

En god diskussion anvender viden fra analysen til at komme frem til svar og argumenterer fagligt for svarene. Et godt afsæt for en god diskussion er derfor ofte en grundig analyse.

Det akademiske element ligger for alvor i diskussionen

Det er i diskussion, det akademiske element for alvor findes. Det er her, du viser din evne til at bruge faglig viden og faglige metoder og kombinere dem med dine analyseresultater. 

Find modstriden i din diskussion

En rigtig god diskussion indeholder oftest et element af modstrid. Modstriden kan opstå hvis du f.eks. har to teoretikere, som siger noget forskelligt om dit analyseobjekt. 

Inddrag andres undersøgelser

For at sandsynliggøre dine tolkninger, kan det være en god idé at inddrage andres studier, undersøgelser og perspektiver i din diskussion. Det kan f.eks. være, at andre har kigget på det samme analyseobjekt som dig, men brugt en anden metode.  Dette kan du diskutere.

Nej, egentlig ikke.

Du kan fint argumentere for, at der ikke er en entydig forståelse af dine analyseresultater. Faktisk vil de fleste svar i akademiske opgaver være fundet med store forbehold. Man kan jo aldrig vide, om der skulle eksistere studier, der viser det modsatte.

Ja, det må du godt.

Hold øje med autoritetshierarkiet

Du må gerne hente viden ind i din argumentation, når bare du sikrer dig, at det er viden, som kommer fra det akademiske autoritetshierarki. Det betyder f.eks., at det skal være viden, som har været igennem den akademiske bedømmelse, og som du finder i videnskabelige databaser. 

Skal det måske med i teoriafsnittet?

Hvis den du gerne vil bruge viser sig at være gennemgående i din opgave, skal det måske præsenteres i det teoretiske afsnit. 

Hold fokus på problemformuleringen

Det er dog altid en balance, hvor meget ny viden du skal tage med. Du skal jo stadig holde fokus på din problemformulering.

Sandsynligvis ikke.

Jeg synes... jeg mener

Det er ikke din opgave at synes eller mene noget i en akademisk opgave. Det er din faglige viden, der skal mene noget.

Andres viden der mener noget

Det handler om, at du skal bruge andres faglige viden til at forsøge at forstå resultaterne af din analyse. Når du forsøger at forstå dine analyseresultater ud fra andres studier eller andres forståelser, skal du kunne henvise til den viden, du bruger.

Din egen viden fra gamle opgaver

Du kan egentlig godt bruge din egen viden fra gamle opgaver, og du kan også henvise korrekt til den. Men det er viden, som censor ikke kan efterprøve, fordi det ikke er tilgængelig viden, og derfor viser du et større fagligt overblik ved i stedet at henvise til fx andres undersøgelser.

Ikke altid.

Men giver det mening at diskutere dit metodevalg?

Hvis du synes, du kan vise god evne til refleksion over dit metodevalg, er det en god ide at tage det med. Du taler jo med en klar faglig stemme, når du vurderer din egen tilgang til opgaven.

Tjekliste til diskussionen

  • Viser du gennem din diskussion, at du har forstået din teori og metode? 

  • Anvender du din teori og metode på dit analyseobjekt?

  • Inddrager du viden fra andre videnskabelige kilder, som belyser din diskussion? 

  • Svarer din diskussion på din problemformulering?

  • Holder du dig fra selv at synes og mene noget? 

 

 

Sidst opdateret: 30.10.2024