Studiestress vs stress

"Stop med at slå dig selv i hovedet" Produceret ad DR P3

Kunne du genkende dig selv i videoen? 

Hvis ja, så er du ikke alene. Find lige din computer eller et stykke papir frem og skriv dit svar ned på de to følgende spørgsmål:

1. Hvordan var det at se videoen "Stop med at slå dig selv i hovedet", som DR P3 har lavet? 
2. Hvad kunne være godt ved at arbejde med din studietrivsel?

Hvorfor skulle du skrive det ned? 

At have sine tanker på skrift kan gøre tingene mere konkrete og overskuelige. Ofte kan man nemmere forholde sig objektivt til tingene, når  det der kan rode indeni, står på et stykke papir i stedet. 

"Det du er bevidst om, det kan du gøre noget ved. Det du ikke er bevidst om, gør noget ved dig"  

En del af at have et studieliv i trivsel er altså at blive bevidst om, hvad der er på spil i dit liv.

• Hvilke krav er der til dig i din hverdag? Både fra dig selv og fra dine omgivelser?
• Hvilke ressourcer har du til rådighed for at møde disse krav? Ressourcer i dig selv og udenfor dig? 

Når man bliver bevidst om nogle af de krav, man ønsker at leve op til, er det nemmere at vide, hvilke ressourcer man skal møde dem med.  

Kommer studietrivsel af sig selv?

Ikke altid, det er derfor vi har lavet denne side.

Problemet er at vi ikke ved hvad en studiehverdag i trivsel er for dig, men vi tror og håber på, du kan få mere studietrivsel, hvis du:

• selv arbejder på at definere hvad studietrivsel er for dig
• selv arbejder på at ændre vaner som ikke er gode for dig
• selv arbejder på at finde andre måder at tænke om tingene på

Måske må du undervejs erkende, at modet kan mangle og kræfterne svigte. Stop op og vent lidt. Forandringer tager tid. Og vigtigst af alt spørg om hjælp.

Du er ikke alene

Selvom det hårde arbejde er dit, så lægger vi meget op til, at du undervejs vender tingene med én du stoler på. Måske endda én, der kan hjælpe dig med at skubbe lidt til dig, hvis du går i stå.

Du er også velkommen til at kontakte os i Studie- og trivselsvejledningen. Vi står klar til at snakke om studiestress, eller om lige det, der fylder i dit liv.

Husk at snakke med din egen læge, hvis du har symptomer på stress.

Hør lægen fortælle om diagnosen stress

Interview med Jens Søndergård, professor i almen medicin på SDU, og praktiserende læge.

Stress er altså

"...en samling af fysiske og psykiske symptomer, som lægen gennem en grundig lægeligfaglig undersøgelse bruger til at stille diagnosen stress..."

Altså komme det i god tid?

Hører du dig selv sige sådan noget som: 

• Det er pinligt at have stress og gå til lægen
• Alle har stress
• Min læge gider ikke lytte til mig
• Jeg er jo ikke syg
• Jeg vil hellere klare det selv

Se nu din læge i GOD TID! Hvorfor?

1. Hvis du er syg, skal du have hjælp.
2. En eventuel dispensationsansøgning kan kræve, du kan dokumentere dine symptomer over tid. Hvis du først går til lægen, når det hele brænder på, kan din læge have sværere ved at lave en god lægeerklæring til dig.

Hvorfor skal du lave denne øvelse? 

Hvis du ved hvordan du typisk reagerer, når du føler dig stresset eller påvirket, og du på forhånd har tænkt tingene lidt igennem, så kan det blive lettere, at reagere hensigtsmæssigt, hvis du står i en stressende situation.

Tag dig god tid til at svare på spørgsmålene. Måske kan det være svært at finde et godt svar, men så prøv at skrive dig ud af, hvad der gør det svært. Snak eventuelt om spørgsmålene med én, som du har tillid til. 

Spørgsmål 1: I hvilke situationer oplever du, at du føler dig mudret/stresset/oprevet indeni?

Skriv ned på papir hvad du oplever af tanker, følelser, kropslige reaktioner og uhensigtsmæssig adfærd:

• Bemærk hvad der sker, når det pludseligt er papiret som "ejer" dit studiestressmudder.
• Bliver den indre fornemmelse mindre mudret?
• Bliver det lettere for dig at beslutte dig for, hvad der er klogt at gøre i situationen?
• Hvad sker der, hvis du viser de ting, der står på papiret til f.eks. en god ven?

Spørgsmål 2: Hvornår skal du næste gang stå i en svær situation?

Opstil et par scenarier for dig selv, hvor du forestiller dig, at det vil blive stressende for dig:

• Hvilke tanker følelser, kropslige reaktioner og adfærd kommer du til at få? 
• Hvor kraftige vil de være på en skala fra 1-10, hvor 10 er ultra slemt?
• Hvad tror du, at du i situationen får lyst til at gøre? 
• Hvad kunne være mere hensigtsmæssigt at gøre?

Lyt og læs mere om stress

• Læs Studenterrådgivningens booklet om stress
• Læs Psykiatrifondens information om stress
• Lyt til podcasten "Lyden af psykologi" udgivet af Dansk Psykolog Forening

Hør en Studie- og trivselsvejleders tanker om Studiestress hos de studerende

Har du brug for hjælp? 

• Gå til din egen læge, hvis du føler dig stresset
• Her i  Studie- og trivselsvejledningen vil vi også rigtig gerne hjælpe dig. Send os en mail på vejledning@sdu.dk og fortæl om din situation

• At du har en idé om, hvordan det føles for dig at være studiestresset.
• At du har prøvet at se på studiestress lidt udefra.
• At du måske har fået mod til at snakke med nogen om din følelse af at være studiestresset.
• At du kender tegnene på stress.
• At du ved, du skal gå til lægen i god tid med dine stresssymptomer.