Skip to main content
ESCAPE – europæisk projekt omhandlende multimorbiditet og mental trivsel

ESCAPE – europæisk projekt omhandlende multimorbiditet og mental trivsel

Forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis har netop været samlet med ca. 30 internationale kollegaer fra de øvrige 8 steder, der er med til at gennemføre ESCAPE-projektets kliniske studie.

Denne gang blev det årlige møde afholdt i Göttingen, Tyskland, og mødet har blandt andet omhandlet drøftelser angående rekruttering,
sundhedsøkonomiske analyser og muligheder for implementering efter endt projekt. Vi har fejret, at vi nu har 228 patienter med i studiet ud af et samlet mål på 300 patienter.

Foruden Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, er Danmark repræsenteret ved forskere fra Roskilde og Slagelse Sygehus, Region Sjælland. Derudover deltager forskere fra Tyskland (Göttingen, Köln, Leipzig, Hamburg), Litauen, Italien og Ungarn.

ESCAPE’s seneste nyhedsbrev finder du her.


Redaktionen afsluttet: 28.05.2024