Hvad kan lette implementering af ny viden i almen praksis?
Nyt fra din forskningsenhed ved SDU: Hvad kan lette implementering af ny viden i almen praksis? I et netop afsluttet ph.d.-projekt har vi undersøgt, hvor praktiserende læger søger deres viden, og hvordan implementering håndteres i praksis. Vi fandt bl.a. at kompagniskabspraksis, der afholder hyppige møder eller udvikler interne instrukser eller fraser i journalsystemet, i højere grad følger nye behandlingsvejledninger til gavn for patienterne. Klik på overskriften og læs resultaterne.
Af Jette Videbæk Le, ph.d., cand. med., Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Ifølge et netop afsluttet ph.d.-projekt er der stor forskel på, hvilke informationskilder praktiserende læger anvender, og hvilke der opleves som værende vigtige for den faglige opdatering.
Vores spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktiserende læger viste, at de hyppigst anvendte kilder er: lægevidenskabelige hjemmesider, lægemiddelinformation på internettet samt kolleger. Praktiserende læger i den yngste aldersgruppe (< 45 år) anvender alle disse kilder hyppigere end deres ældre kolleger, hvorimod læger på 45 år eller derover hyppigere søger viden i lægevidenskabelige tidsskrifter. De kilder der anses som værende mest betydningsfulde er: lægevidenskabelige hjemmesider, kurser, der er godkendt af efteruddannelsesudvalget, samt DSAM’s vejledninger. Mænd finder dog ikke disse kilder ligeså betydningsfulde som deres kvindelige kolleger gør.
Resultaterne understreger, at der blandt praktiserende læger er forskellige behov for information, og det bør man tage hensyn til, når ny viden skal udbredes til almen praksis.
Også når det gælder den kliniske implementering af ny viden, er der stor variation. Vi fandt i et interviewstudie, at praksis især adskiller sig fra hinanden i forhold til, om implementering varetages i fællesskab, og hvorvidt den bliver understøttet af formelle strukturer. Således er der nogle praksis, hvor det faglige indhold af kliniske vejledninger ikke diskuteres, og hvor implementering derved er op til den enkelte læge. I andre praksis er der fælles diskussion af vejledninger, men der bliver ikke gjort formelle tiltag for at understøtte implementering. I en sidste gruppe af praksis diskuteres vejledninger og der udarbejdes fælles standarder for, hvordan man behandler specifikke patientgrupper fx i form af interne instrukser, profiler i webreq eller fraser i journalsystemet.
Det er tidskrævende at arbejde fælles og formaliseret med implementering, og vi ønskede at undersøge hvorvidt sådanne organisatoriske tiltag har betydning for behandlingskvaliteten. Behandlingskvaliteten blev her målt på hvorvidt voksne patienter fik foretaget spirometri i relation til førstegangs-indløsninger af medicin mod obstruktiv lungelidelse. Det viste sig, at i kompagniskabspraksis var afholdelse af ugentlige tværfaglige møder og ugentlige lægemøder (i forhold til sjældnere møder) begge associeret med en højere behandlingskvalitet. Det samme var tilfældet for udvikling af interne instrukser og standard fraser i journalsystemet på en række områder (i forhold til kun få områder eller slet ingen).
Resultaterne viser, hvordan man gennem organisering af sin praksis kan øge sandsynligheden for, at ny viden kommer patienterne til gavn i ens egen praksis.
Jette Videbæk Le’s ph.d.-afhandling ”Implementation of evidence-based knowledge in general practice” blev forsvaret i december 2016. Hovedvejleder på afhandlingen var Forskningsleder Jens Søndergaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense. Projektet blev finansieret af: Syddansk Universitet og Helsefonden. Udvidet resume af afhandlingen kan læses her og den fulde afhandling kan rekvireres hos Jette Videbæk Le.
Januar2017