Narrativ medicin – et nyt obligatorisk kursus på medicinuddannelsen

Narrativ medicin – et nyt obligatorisk kursus på medicinuddannelsen

Af Anders Juhl Rasmussen og Helle Ploug Hansen

SDU indfører som det første universitet i Danmark – og i Norden – et obligatorisk kursus på medicinuddannelsen i narrativ medicin. Andre universiteter har et lignende kursus i narrativ medicin eller medicinsk humaniora som valgfag. Det obligatoriske kursus på SDU varer i seks uger og indleder forløbet ”Mennesket først”. Det består af undervisning i narrativ medicin, sundhedspsykologi og professionsetik suppleret med tre møder, hvor en studerende tager på hjemmebesøg hos en patient med en kronisk sygdom. Forløbet ”Mennesket først” er placeret på 2. semester af bacheloruddannelsen og afsluttes med en fri refleksionsopgave. Det er intentionen, at forløbet følges op senere i uddannelsen med nye møder hos den samme patient. Forløbet har først og fremmest til formål at modvirke en dokumenteret tendens til, at medicinstuderende bliver mindre empatiske under deres uddannelse og i værste fald ender med at betragte patienten som en samling symptomer og diagnoser snarere end et menneske med en ofte kompliceret livshistorie.

På kurset i narrativ medicin undervises de medicinstuderende i at læse danske skønlitterære tekster fra samtiden om sygdom, patienter og pårørende. De undervises primært af litteraturforskere fra Institut for Kulturvidenskaber, og grundbogen i kurset er tekstantologien Syg litteratur (2016, 2. rev. udg. ultimo 2017, redigeret af Anne-Marie Mai og Peter Simonsen) suppleret med antologien Læse, skrive og hele (2017). Undervisningen tager hver gang afsæt i en eller flere skønlitterære tekster. Det kan være Maria Gerhardts kortprosa i Transfervinde (2017) om at være dødeligt syg af brystkræft, Pablo Llambías’ digte i Monte Lema (2011) om at få stillet diagnosen ”angst grænsende til psykose” eller Caroline Albertine Minors novelle fra Velsignelser (2017) om at være pårørende til en kæreste, som kommer ud for en alvorlig trafikulykke. Gennem metodisk bevidst nærlæsning af teksternes fremstilling af sygdom og møder med sundhedssystemet skabes der muligheder for, at de studerende kan blive bevidste om, hvordan andre mennesker tænker, føler og oplever sygdom. Nærlæsningen af teksterne diskuteres i mindre grupper, og denne refleksionsproces forlænges i en individuel skriveøvelse, som kan gøre den enkelte studerende mere reflekteret over sin egen forståelse af den givne problemstilling.

Principperne og den pædagogiske praksis i ”Narrativ medicin” på SDU er stærkt inspireret af uddannelsesprogrammet Narrative Medicine på Columbia University i New York, der er etableret og ledes af professor Rita Charon (jf. The Principles and Practice of Narrative Medicine, 2017). Her undervises medicinstuderende ligeledes i nærlæsning af og kreativ skrivning om skønlitteratur, og virkningen af deres undervisning er efterhånden veldokumenteret. På andre amerikanske universiteter og på mange universiteter verden over er narrativ medicin eller medicinsk humaniora en fast del af de medicinstuderendes pensum. Det er en udbredt opfattelse, at en rent biomedicinsk uddannelse af læger er en ukomplet uddannelse. Den gode læge har selvfølgelig ikke altid tid til høre patientens livsfortælling, men en bevidsthed om, at enhver patient har en sådan, er en forudsætning for, at den indimellem svære samtale mellem læge og patient lykkes. Netop i den forbindelse kan skønlitteraturens mangfoldige og sprogligt præcise erfaringsverden være én blandt flere måder at åbne blikket for den menneskelige faktor i ethvert møde mellem læge og patient eller pårørende.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med narrativ medicin, kommer vi gerne ud i din 12-mandsgruppe/DGE-gruppe med konceptet. Kontakt forskningsleder Jens Søndergaard for en aftale.