Projektforlængelse sikrer grænseoverskridende samarbejde
Tysk Forskningsselskab giver bevilling til fortsættelse af forskning i plasmonudbredelse.
Projektet Femtosecond dynamics and control of metal-organic hybrid plasmonic systems, som udføres i samarbejde mellem Bauer-gruppen fra Christian-Albrechts-Universitet i Kiel og NanoSYD, har i de sidste tre år været en succes. Projektet er finansieret fra SPP (fokusprogram) 1391 'Ultrafast Nanooptics' af det Tyske Forskningsselskab (DFG) og har nu fået bevilget en projektforlængelse indtil 30. juni 2015. Projektet vil sætte gang i et videre samarbejde omkring tidsopløst fotoelektronspektroskopi-målinger af plasmonudbredelse udløst af organiske nanofibre.