Formålet med projektet var at a) udvikle metoder målrettet borgere, som er truet på deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af livsstilsrelaterede sygdomme, b) afprøve og evaluere et kursustilbud i form af tre kursusforløb målrettet borgere på sygedagpenge og ledighedsydelse, og c) vurdere kurset som muligt redskab i indsatsen for borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af livsstilssygdomme. Målgruppen var primært sygemeldte og borgere på ledighedsydelse, som er bosiddende i de tre kommuner. Evalueringen går ud på at belyse, hvilken indvirkning og betydning kurserne har haft for deltagerne samt deres vurdering af kurserne, når de ser tilbage på dem. Evalueringen baseres primært på interviews med deltagerne på kurset samt sagsbehandlere og jobkonsulenter.
Undersøgelsen gennemførtes: Februar 2006 til maj 2006.
Finansieret af: : Køng Idrætshøjskole i samarbejde med det fælles koordinationsudvalg for Assens kommune, Glamsbjerg kommune og Haarby kommune.
Forsker på undersøgelsen: Pernille Vibe Rasmussen.
Publikation:
Rasmussen PV, Roessler KK. Evalueringen af projektet "Godt begyndt". Forskningsrapport 2006. - qPVR2006_1 (pdf)